Test: Antec HCP1000 Platinum PSU

Strømforsyninger d.  02. september. 2014, skrevet af Polarfar 4 Kommentarer.  Vist: 7417 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1776,00
Produkt udlånt af: Antec
DK distributør: n/a

Generelt om PC strømforsyninger


Hvad er det du skal kigge efter, når du skal vælge hvilken strømforsyning der skal i din nye maskine? Svarene er mange, men først og fremmest skal du vide nogenlunde hvor mange watt du maksimalt kan forvente at få brug for, hvis alle komponenter i maskinen kører i højeste gear. Altså en "worst case" beregning.

Et eksempel - Kontormaskinen.

Bundkort - anslået 30 W
CPU - typisk 65 W TDP (effektforbruget kan godt være højere end TDP ved 100 % belastning)
2x2GB RAM - 5 W
Harddisk - 10 W
DVD/RW drev - 15-20 W ved skrivning

Det giver så ca. 130 W hvis alt kører for fuld skrue. En tommelfingerregel siger at du bør holde dig under 80% af PSU'ens effektangivelse, da de fleste strømforsyninger har en faldende virkningsgrad ved høje belastninger. Virkningsgraden er forholdet mellem det antal watt du trækker ud af stikkontakten, og det antal watt du reelt får ud af PSU'en. Det betyder at vi skal dimensionere strømforsyningen til minimum 160 W, forudsat at den kan levere de ampere (strøm) der skal bruges på de enkelte spændinger. Så små PSU'er kan faktisk være svære at finde på hylden hos din lokale PC snedker, så man ender i de fleste tilfælde med en billig 300 W model, der vil kunne køre i årevis, da den aldrig bliver stresset.


Skal du have en maskine med lidt mere ydelse både CPU-mæssigt og grafisk, så skal du til at holde øje med det antal ampere dine komponenter bruger. De kraftigste CPU'er på markedet ligger på 140 W TDP, men vær opmærksom på at TDP ikke er lig med maks. effektforbrug. Det kan sagtens ligge højere ved 100 % belastning af CPU'en. De 140 W er bare udtryk for hvor meget varme køleren skal være dimensioneret til at transportere væk. Tallet er baseret på et gennemsnit, da de fleste CPU'er jo sjældent nærmer sig fuld belastning over længere tid. Et stort kraftigt grafikkort kan sagtens nærme sig 250 W, og leger man med SLI eller Crossfire, så begynder elmåleren at tælle rigtig hurtigt.

Men stadig så burde du kunne trække de fleste spillemaskiner med en 500 W supply, så hvorfor anbefaler grafikkort producenterne både 600 W og 700 W PSU'er til nogle kort? Frem med regnemaskinen - 250 W på en 12 V linie til et PCI-E grafikkort svarer til 21 Ampere. 80 % belastning med 21 A betyder at vi skal bruge en 12 V linie på 25-26 A for ikke at køre PSU'en ud over kanten. Plus vi skal have strøm til CPU'en også.

Antec HCP-1000 har fire linjer, der hver især er i stand til at levere op til 40 ampere. Der er dog sat en grænse på den samlede effekt, så du maks. kan trække 83 ampere i alt. Det er fint til en maskine i high-end klassen med både en kraftig CPU og to grafikkort, hvor effekten typisk ligger på 4-500 watt når der bliver overclocket til maks. inden det går løs i Battlefield.



 

Der er med andre ord stor forskel på hvordan de enkelte strømforsyninger er opbygget, og hvordan de kan anvendes. Du kan også få såkaldt single rail PSU'er på langt over 1000 W. Men de er ret dyre, da elektronikken skal kunne håndtere al strømmen på en enkelt +12 V linie, i stedet for 2,3 eller 4. Til gengæld skal du ikke spekulere over fordelingen af kabler og stik, og hvis bilen bryder sammen, har du et lille fint svejseværk samtidig  :-p

 

 

Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-09-2014 04:35:54
Svar/Indlæg:
6181/270
Hvorfor skrive producenterne aldrig hvor lange kablerne er?
Hver gang man skal købe en ny psu ved man aldrig hvor lange de er så man kan route dem bag bundkortet i maskinen når den skal samles.


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
02-09-2014 08:47:44
Svar/Indlæg:
2309/846
#1 den har jeg lige noteret til fremtidige tests 🙂

/Polarfar


bopenstoft
 
Overclocker
Tilføjet:
06-09-2014 14:50:02
Svar/Indlæg:
18/1
Jeg er en glad ejer af Antec HCP1000 Platinum og jeg kan varmt anbefale den! Den siger IKKE en lyd og jeg har ALDRIG oplevet nogen som helst problemer i forbindelse med den.


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-09-2014 21:04:47
Svar/Indlæg:
6181/270
Fandt målene på kablerne.

ATX connector (550mm) 24 pin 12V1/12V2/12V3/12V4
8 pin EPS12V connector (650mm) 1
4+4 pin ATX/EPS12V connector (650mm) 1
6+2 pin PCIe (550mm)* 4
6+2 pin PCIe (+150mm) 2
5.25" Drive (550mm+150mm+150mm) 6 12V1
3.5' Drive (+150mm) 1
SATA (550mm+150mm+150mm)