Layout / Design:
Jeg har taget nogle billeder af musen for at vise, hvilket produkt det er man får, hvordan det ser ud og hvilke muligheder man har på det fysiske område.
Vi starter med et billede af musen forfra, her kan man se scroll hjulet, højre og venstre musetast samt DPI knapperne. Ringene mellem DPI knapperne er lys, som indikerer hvilket DPI level man er på.
Et billede fra siden; her kan man se de øvrige knapper på musen. Der er knapper til frem og tilbage, og så er der en såkaldt 'sniper' knap, som man typisk bruger, når man vil sænke DPI opløsningen, for at musen skal bevæge sig langsomt.
Bag på musen, har vi Corsair Gaming logo; dette logo lyser også op når musen er tændt.
Her lidt fra den anden side bagfra. Her er der ingen knapper; det er kun til at holde på.
Et billede under musen afslører glidepuderne, som gør at musen glider let over de fleste overflader. De 3 store skruer man kan se er til vægtsystemet.
Her har jeg skruet skruerne ud af musen. Selve vægtene ligger stadig i hullerne. Det er nemt at komme til.
Så er vægtene ude. Hver vægt vejer omkring 6 gram. Som man kan se, er hullet til sensoren ganske lille. Selve kroppen under musen er i aluminium. Det er super lækkert - giver indtrykket af kvalitet.
Jeg har her forsøgt at vise lyset fra musen; jeg syntes personligt det ser ret fedt ud, som den kaster lyset ned på underlaget. Alt lys på musen kan vælges i lige den farve man gerne vil have det, også DPI ringene.
Nu er det tid til at kigge på softwaren på næste side.