Test: GAMDIAS Erebos Extension Optical Gaming Mouse

Styre-enheder d.  08. november. 2014, skrevet af Monberg75 0 Kommentarer.  Vist: 7955 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Monberg75

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 349,00
Produkt udlånt af: GAMDIAS
DK distributør: Coferrodetail.dk

Layout / Design:

 

Jeg har taget en række billeder af produktet for at vise lidt om hvordan det hele fungerer, og hvordan den ser ud generelt.

Der er tale om en mus til palm grip, med rubber coat over det hele på nær på chrome knapperne i siden og DPI knappen. På den venstre museknap finder man Erebos tegnet på musen.

 

 

Musen er identisk på begge sider, så den gør sig lige godt til højre som venstre hånd. På den side, hvor man ikke lige bruger tommelfingeren, kan man lave knapperne om, så de for eksempel bruges til at skifte profil og eventuelt kalde HERA programmet op og ned. Det er standardfunktionen for de knapper der sidder på højre side af musen, hvor dem på venstre side er frem og tilbage.

 

 

Bag på musen har vi GAMDIAS logo, som lyser op, når man sætter musen til.

 

 

Selve GAMDIAS logoet lyser op i kraftig gul farve; denne farve kan ikke ændres.

 

 

Scrollhjulet kan derimod ændre farve til lige den farve, du kunne ønske dig. Farven følger med profilen, så når du skifter profil, skifter hjulet farve.

 

 

Sidepanelerne tages nemt af og på. De sidder fast med 3 kraftige magneter.

 

 

Musen har det mindste sidepanel monteret fra fabrikken, her er det mellemste panel monteret i højre side, og det mindste panel i venstre.

 

 

...og fra en lidt anden vinkel. Som man kan se, er det formet, så man kan hvile fingeren nede, uden at fingeren skraber mod musemåtten. Det fandt jeg behageligt.

 

 

Så har vi det største panel. Det kunne godt gøre det lidt svært at komme til at trykke på knapperne på siden. Som man kan se på billedet, rager panelet også rimeligt langt ud over knapperne.

 

 

Dette panel går noget længere ud, og gør musen meget brederer. Det er også en del længere, så det kan støtte virkelig lange fingre.

 

 

Så har vi undersiden af musen. De store glidepuder gør, at musen glider let over de fleste overflader uden problemer. Sensor hullet har normal størrelse. Det store runde dæksel gemmer på vægtsystemet.

 

 

Sidste billede er af vægtsystemet, hvor man kan fjerne de medfølgende 4 vægte, som hver vejer 5 gram.

 

 

 

Nu er det tid til at kigge på softwaren, på næste side.