Test: MSI 970 Gaming bundkort

Bundkort, AMD d.  14. januar. 2015, skrevet af Renissen2 4 Kommentarer.  Vist: 13328 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 730,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test og overclockning

 

Testmaskinen består af :

Bundkort: MSI 970 Gaming BIOS 7693AMS v22.1
CPU: AMD FX 8350
Grafikkort: AMD HD 7770
RAM: AMD RADEON MEMORY 1866 Mhz 2x4GB
PSU: Chieftech Ntro 650 Watt
SSD: Kingston SSDnow v300
 

Køling: Antec H2O 920 v4 - sponseret af ANTEC:


 

Programmer:

  • 3DMark
  • BasemarkCL
  • Cinebench R15
  • CrystalDiskMark
  • MaxxMEM
  • PCMark8
  • Wprime


Overclocking
Bundkortet blev overclocket til 4,7 GHz, og til sammenligning bruger jeg Asrock 990FX Killer bundkortet der er overclocket til samme frekvens.



 

De 4,7 Ghz nåede jeg ved kun at justere på vcore spændingen og multiplieren/gangefaktoren.

3DMark fra 2013:
3Dmark 2013 er en test der automatisk kører igennem forskellige scenarier i flot og krævende grafik. Det leverer en score for hver kategori.



 

I denne test er det MSI der løber med det hele. Man må fra MSI's side have brugt bedre komponenter eller optimeret andre steder for at få en så fin ydelse ud af 970 chipsættet.

Basemark CL:
Dette er en test der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar, samt håndterer forskellige former for video og billedbehandling. Resultatet leveres som en samlet score.



 

Igen løber MSI bundkortet med sejren i alle testene undtagen videotesten. I forhold til Asrock's topbundkort yder det altså marginalt en smule bedre næsten hele vejen.

Cinebench R15:
Cinebench R15 er en videreudvikling af Cinebench 11.5 som vi tidligere brugte. Testen er der dog ikke ændret meget i, det er stadig først en OpenGL test og derefter en ren CPU test der viser hvor hurtigt CPUen kan opbygge et billede.



 

I Cinebench som tester OpenCL framerate her vinder MSI ved 3,5 GHz taber lidt ved OC. I testen med opbygning af et billede er det dog MSI bundkortet der tager det hele.

CrystalDiskMark:
Denne test måler ydelsen ved læsning og skrivning til og fra en SSD, som er tilsluttet en af SATA 3 stikkene på bundkortet. Den afvikles ved bl.a. at gennemløbe tests på foruddefinerede skrive/læse blokke på henholdsvis 4K og 512K i fysisk størrelse.



 

I CrystalDiskMark testen og de ligger utroligt tæt de 2 testede bundkort. Dog skiller MSI sig ganske meget ud ved de 2 første tests og det endda ved de 3,5 GHz, her er forskellen ganske stor til fordel for MSI.

MaxxMEM:
I denne test er det RAM der testes ved MB/s i kopiering, læsning og skrivning og til sidst vises et tal for latency i nanosekunder.



 

I hukommelsestesten klarer Asrock bundkortet sig rigtigt god ved Memory kopier og Memory skriv. Og igen ser vi MSI få en kneben sejr i læsetesten og Latencytesten.

PCMark 8:
I PCmark 8 gennemgår testen 3 forskellige moduler det første er sat sammen af diverse tests til hjemmebrug, den næste Creative er mere beregnet på professionel brug og den sidste er sammensat for at dække det normale behov for en arbejdsmaskine så som tekst behandling og regneark.



 

 

Wprime:
Wprime er en rigtig regnenød som sætter processoren på hårdt arbejde ved at beregne kvadratroden af de første 32 millioner heltal og kan også sættes til at gøre det samme for de første 1024 millioner heltal, der leveres en score for hver kategori.



 

Her i WPrime går det igen MSI kortet rigtigt godt, der er en ganske betydelig forskel på resultaterne især i den lange test på 1024M. Det er et rigtigt flot resultat til MSI 970 Gaming bundkortet.

 

Så meget om testen så er det blevet tid til en konklusion.


 

Sørensen
 
Overclocker
Tilføjet:
14-01-2015 20:35:24
Svar/Indlæg:
95/11
Det må hver en dovn cpu i har, min 8320 køre 4800 Mzh på auto og på luft på et GB 990fa-ud3


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
15-01-2015 00:33:46
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

Som jeg så tit har skrevet ved diverse tests af bundkort så er jeg også nødt til at tage hensyn til det setup jeg tester mod. Det duer jo ikke at det kører 4,7 på det ene bundkort og 4,8 på det andet så ryger sammenligningen.

Men der er jo også forskel på CPU'er.


Anonym2021815192642
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2015 00:25:01
Svar/Indlæg:
2418/151
jeg tænker mere skal AMD ikke snart have ny chipset og socket??? 🤣


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-01-2015 07:43:06
Svar/Indlæg:
2045/273
#3
Nej de bruger heldigvis ikke penge på at skifte socket og chipset i tide og utide for at genere kunderne som Intel. 🤣