Test: Pentium Extreme Edition 955

HT Exclusive d.  04. januar. 2006, skrevet af Klavs S 3 Kommentarer.  Vist: 7456 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
65nm - mindre og koldere?



Intel er klar til at aflive deres 90nm produktionsteknologi, som bestemt ikke har været en dans på roser. Første Intel-processor på denne teknologi blev Pentium 4 "Prescott", der havde et enormt powerleak og derfor satte nye grænser indenfor varmeudvikling. Intel var faktisk nød til at redesigne Pentium 4 arkitekturen da man skiftede til 90nm, hvilket ellers ikke var en del af den oprindelige plan. Man ville blot have lavet et die-shrink af den 130nm's "Northwood"-kerne, men sådan blev det ikke. Resultatet blev en forsinkelse på op mod et halvt år og på trods af det var Prescott noget af en fiasko. Pentium 4 6xx serien rettede lidt op på dette med en ny "Prescott 2M"-kerne, men skiftet til 90nm gav aldrig det forventede ramp-up i clockfrekvens og der er ikke megen tvivl om at skiftet til 90nm i høj grad var med til at aflive Netburst.

Det blev lidt bedre med Pentium M serien, men det lykkedes ikke Intel at få Dothan-kernen til at nå den ønskede clockfrekvens på 2.5GHz med 90nm teknologi, hvilket naturligvis har været lidt af en skuffelse når man tænker på at Pentium M arkitekturen i høj grad har været Intel's redningsplanke ind i fremtiden.

Dette danner naturligvis baggrund for at Intel har hastet 65nm teknologi igennem og skiftet er sket på forbløffende kort tid. Nu kunne man frygte at dette betyder nye skuffelser hos forbrugerne, men indtil videre ser det ud til at toppen af varmen bliver fjernet med 65nm teknologi - Intel har ikke selv sat tal på, hvor meget brugerne kan forvente, men én indikator er at processorspændingen er nedsat. På 90nm processorerne startede man ved 1.3V, som minimum, hvor 65nm teknologien sænker udgangspunktet til 1.2V.

Som førhen er der dog variable spændinger til hver enkelt processor, så man kan risikere at ende med en 65nm processor fra Intel, der som standard bruger 1.3375V, hvilket er den maksimale VID-værdi.

Imens Intel ikke har nævnt noget om forventet strømreduktion kan de dog ikke skjule at 65n, chips fører meget mindre chips med sig. 166mm^2 fylder en Presler CPU, hvilket er noget mindre end de 206mm^2 man så på Smithfield (840 Extreme Edition). En reduktion på ~25%, der skal ses i lyset af at Presler i form af Extreme Edition 955 har imponernede 376 millioner transistorer! Smithfield havde "kun" 230 millioner, så det er noget af en tætpakket motor, der findes i seneste generation.
Pederrs
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2006 16:08:02
Svar/Indlæg:
1198/35
Jeg troede der kom en rigtig test af denne CPU :(



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
04-01-2006 16:58:09
Svar/Indlæg:
2309/846
det gør der skam også :) vi er stærkt undervejs.

Polarfar



Pederrs
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2006 17:39:57
Svar/Indlæg:
1198/35
Hehe okay jeg venter i spændning