Test: NZXT H440 Speciel Edition

Kabinetter d.  17. februar. 2015, skrevet af Renissen2 15 Kommentarer.  Vist: 8632 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 948,00
Produkt udlånt af: NZXT
DK distributør: PCB.SE

Layout / Design

 

 

Kabinettet er rigtigt lækkert i sin matsorte fremtoning og det er også meget elegant i sit rene og stilfulde udtryk. I venstre side er der et stort vindue i røgfarvet akryl så man kan kigge ind til hardwaren. I overkanten er der store huller med et groft metal meshgitter bag og det er her igennem eventuelle blæsere skal blæse ud af kabinettet.

 

På fronten er der absolut ingenting ud over det isatte Razer logo som jeg ellers kun har set på Razers produkter. Dette logo som der er LED lys i, er sat i så det flugter med stålpladen på fronten. Ja det er malet stålplade som er sat fast på plastik frontpladen.


 

 


 

Bag frontpladen som sidder ganske godt fast med 6 plastlåse gemmer sig front filteret som er fremstillet i en kraftig plast ramme med plastnet, så det kan sagtens klare en tur under lunkent vand i ny og næ. Det sidder fast med 2 magneter i overkanten og sættes ind i et hak i underkanten af kabinettet. På billedet til højre er filtreret fjernet og man kan se de 3stk. 120 mm FN V2 blæsere som kabinettet er udstyret med. Deres specifikationer er 1200 omdrejninger per min, 21 dBa og 45 CFM.


 

 

På bagsiden af frontpladen er der monteret en 5 mm tyk skumgummi, som sikkert fungerer som støjdæmpning samtidig. Denne støjdæmpning er nu slet ikke omtalt i specifikationerne på kabinettet, men jeg kan ikke finde på andet formål med det end støjdæmpning.

Fra den venstre side ser kabinettet ud som på ovenstående billede og igen er der isat et Razer logo på den spejlblanke plastside som kabinettet har på indersiden. Der er 2 stk. fingerskruer som holder sidepladerne.

 

Så kom sidepladen af, og nu kan man endnu tydeligere se logoet med LED lys i PSU'ens indkapsling. I højre side kan man se hakkerne som harddiskpladerne hænger i med bagkanten.


 

 

 

Et kig ned på de 2 pladser til SSD'er på overkanten af PSU indkapslingen. De holdes fast af en enkelt fingerskrue og kan så skydes ind mod en selv for at slippe de 4 styr de låses med. Kabinettet har 7 PCIe udvidelsespladser og blænd pladerne i metal er udstyret med finger skruer. Blæseren på kabinettets bagside er på 140mm.


 


 

Her er det et kig fra højre side ind mod PSU pladsen i bunden af kabinettet. Der er faktisk ingen begrænsninger  i længden på PSU'en. Som det ses er der også rigtigt mange fæstepunkter for de medfølgende plastik strips og de er også nødvendige. For godt nok lover NZXT fra 17,5- 32 mm frigang til ledninger, men derfra skal man lige trække de 5 mm som skumgummi beklædningen af sidepladen fylder, og så er der faktisk ikke særlig meget plads.


 

For at underbygge at der er noget om snakken med den manglende plads til ledningerne, så ses her højre sideplade som så ud som på billedet da jeg tog den af første gang. Der er nogle dybe trykmærker i den ellers flotte skumgummi plade. At levere sådan noget til slutbrugeren synes jeg bestemt ikke er i orden. Det er desværre lidt øv i et ellers ret lækkert kabinet.


 

I venstre side af kabinettets højre side eller skal vi kalde det bagsiden af bundkorts pladen, sidder der 5 plader med plads til 5 stk. 3,5" Harddiske eller 2,5" drev. Der er også en mulighed for at montere en ekstra 3,5" harddisk i selve bundpladen under holderne, hvis de 5 ikke er nok. HDD holderne er af metal og sidder fast med 2 stk. fingerskruer. Enhederne skal skrues fast i pladen.


 


 

Monteringen af selve drevene er ligetil med 4 skruer i hver. På den store plade til højre monteres 2,5" drev på midten af pladen.


 

 

 


På billedet til venstre ses den Blæserhub som kabinettet leveres med. Den skal bare stikkes i et Molex stik som så kan forsyne op til 10 stk. blæsere. På billedet til højre ses LED lysets print og ledninger.


 

 

Her ses kabinettet fra højre siden. Ned langs siden af fronten ses huller med meshgitre, der har sekskantede huller hvor igennem kabinettet kan suge sin luft. Toppladen er også en kraftig plastikplade med en malet metalplade isat. Den buer ligesom fronten nydeligt ned i den ene side.


 

 

Så kom toppladen af og herunder er der plads til eventuelt 3 blæsere mere eller radiatorer i forskellige størrelser og tykkelser. Her har jeg flyttet blæseren fra bagsiden af kabinettet til toppen for at få plads til Antec H2O 920 køleren. USB stik og knapperne er monteret nydeligt på et par små print her i toppen. Billedet til højre viser indersiden af toppladen, som også er beklædt med 5 mm lyddæmpende skumgummi. Den sidder også fast med 6 kraftige plastlåse.


 

Et kig på toppen afslører fra venstre mod højre først startknap og reset knap, så audio stikkene og derefter 2 stk. USB 3.0 og 2 stk. USB 2.0 stik.

Fra bagsiden ser kabinettet ud som på billedet, og i toppen er der udblæsning for eventuelle blæsere gennem et mesh gitter. Derunder det velkendte hul til I/O skjoldet og ved siden af en 140 mm blæser. Dens specifikationer er 1000 omdrejninger per min, 21 dBa og 50 CFM. Det er også en af NZXT's egne blæsere. Derunder ses de 7 PCI pladser, og til højre for dem et par mega store huller med gummi tylle til vandkøling. En slange på 27 mm kommer fint igennem tyllerne. Nederst ses flangen som først skal monteres på PSU'en og derefter skubbes det hele ind i kabinettet. Den spændes fast med 4 fingerskruer.


 

Under PSU'en sidder der også et plastikfilter af den vaskbare slags. Der er også et lille håndtag så man kan få fat i det for at trække det ud. Det kører i små styreskinner i bunden.

Så nåede vi bunden og hernede ses de 3 hvide lyslister som lyset fra 2 meget stærke lysdioder fordeler sig ud i, og det er det der giver et grønt "glow" under kabinettet. Kabinettet er udstyret med 4 kraftige plastik støttepunkter og der er et blødere gummi indlæg i hvert punkt. Hullerne i bunden er til monteringen af et eventuelt ekstra drev i bunden af kabinettet, enten 3,5 eller 2,5" drev.

 

Tak til NZXT for nogle af billederne i artiklen.

 

På næste side sætter jeg hardware i.

CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
17-02-2015 12:38:10
Svar/Indlæg:
1928/74
Det er jo ganske pænt og støjdæmpning skader jo heller ikke - men ingen skuffer betyder blot mere rod på mit skrivebord når jeg skal have plads til en masse eksterne enheder som jeg normalt smider i mit kabinet.

Og så gør de den samme fejl som så mange andre - ingen plads til ens kabler bag MB - en 1/2 - 1 cm. ville ikke skade heller ikke på mit 650D.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-02-2015 14:03:36
Svar/Indlæg:
2045/273
#1
Ja hvis det er 5,25" pladser du efterlyser så er det bestemt ikke dette kabinet du skal satse på. 😀


CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
17-02-2015 14:08:16
Svar/Indlæg:
1928/74

#1
Ja hvis det er 5,25" pladser du efterlyser så er det bestemt ikke dette kabinet du skal satse på. 😀

Renissen2 skrev d. 17-02-2015 14:03:36


Jeg vil gerne have plads til en DVD/Blu-ray samt en NZXT Aperture M Card Reader - bruger begge dele regelmæssigt.



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af CDCRenegade d. 17-02-2015 14:09:00.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-02-2015 14:10:59
Svar/Indlæg:
2045/273
#3
Ok så må du fortsat satse på dit 650D. 🙂


eviling
 
Overclocker
Tilføjet:
19-02-2015 04:03:24
Svar/Indlæg:
442/14
Hvis jeg forstod rigtigt, så skal man afmontere hele fronten for at komme ind til støvfiltret?

Hvor holdbare er de plastiklåse som holder fronten fast? her tænker jeg at hvis man skal tage det af for ofte for at rengøre PC'en, så er det lidt øv hvis de knækker.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-02-2015 07:18:03
Svar/Indlæg:
2045/273
#5

Ja fronten skal af, men det er særdeles kraftige plastlåse som holder fronten på plads der skal virkelig bruges kræfter for at få den af. 🙂


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
19-02-2015 15:53:21
Svar/Indlæg:
4295/306
Synes også det er en lidt sjov udvikling. Flere kabinetter dropper de eksterne drev men har til gengæld plads til mange harddiske.

Jeg har ingen harddiske da jeg bruger NAS - blot et par SSD. Men jeg vil altid have DVD/Blueray drev og også gerne kort læsere og andet eksternt stuff.


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2015 21:43:15
Svar/Indlæg:
704/19
#7 Helt samme holdning.. Det for plat de ikke snart fatter vi ikke har brug for så mange diske...
Man kan jo klare sig med 2x2.5" og så 1x3.5" for hvem har mere end 2-4tb lager på sin gamer computer??


p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2015 22:49:34
Svar/Indlæg:
3100/53
Der må jeg så sige at jeg ikke forstår hvorfor folk har kortlæsere og USB porte i deres computere.

Jeg har en ekstern kortlæser, og en ekstern USB 3.0 hub. De er på skrivebordet hvor der er brug for dem.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-02-2015 23:01:38
Svar/Indlæg:
2045/273
#7 + #8

Jamen så må vejen frem vel bare være at folk begynder at købe M-ATX eller M-ITX kabinetter fremover. 🙂


CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
19-02-2015 23:39:50
Svar/Indlæg:
1928/74

Der må jeg så sige at jeg ikke forstår hvorfor folk har kortlæsere og USB porte i deres computere.

Jeg har en ekstern kortlæser, og en ekstern USB 3.0 hub. De er på skrivebordet hvor der er brug for dem.

p0Pe skrev d. 19-02-2015 22:49:34


Sådan er vi alle forskellige og selv om jeg har et stort skrivebord så bliver det alligevel hurtigt fyldt med alt fra tabletter til NAS og alt imellem.

Så kan jeg proppe nogle af de enheder ind i mit kabinet så letter det presset og giver mig lidt arbejdsplads


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-02-2015 01:29:46
Svar/Indlæg:
704/19
Vi går mere og mere imod at man tilslutter en kortlæser hvis man har brug for det, eller ekstern grafikkort hvis man har brug for det til sin ultrabook, eller ekstern dvd drev hvis man har brug for det...
Det er gamle vaner folk har gang i med at stadig skal have det inde i sin computer...

og ja folk burde begynde at gå matx og itx i stedet for atx...
Det er de færreste der reelt får det 3 grafikkort i deres computere.. 🙂


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
20-02-2015 09:52:04
Svar/Indlæg:
4295/306
Jeg prøvede med 2 grafikkort (GTX670) i et MATX kabinet og de kunne slet ikke få luft nok. Og det var endda et stort MATX kabinet. 🙂

Hvis man vil have sin desktop på gulvet under skrivebordet giver det vel heller ikke rigtig mening at have et MATX eller ITX.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-02-2015 10:09:56
Svar/Indlæg:
2045/273
#13

Nåh nej da..... tænkte mere at så var man da fri for alle de harddisk pladser. Alternativt så må man vel ty til vandkøling også af GFX i M-ATX. 😀


CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
23-02-2015 15:10:08
Svar/Indlæg:
1928/74

Vi går mere og mere imod at man tilslutter en kortlæser hvis man har brug for det, eller ekstern grafikkort hvis man har brug for det til sin ultrabook, eller ekstern dvd drev hvis man har brug for det...
Det er gamle vaner folk har gang i med at stadig skal have det inde i sin computer...

og ja folk burde begynde at gå matx og itx i stedet for atx...
Det er de færreste der reelt får det 3 grafikkort i deres computere.. 🙂

kedde2007 skrev d. 20-02-2015 01:29:46


Nogle af os bygger nogle ret heftige gamer maskiner og har brug for masser af plads - og når vi alligevel har fat i de store kabinetter kan vi lige så godt smide kortlæserne og alt det andet ned i boksen.