Test: NZXT H440 Speciel Edition

Kabinetter d.  17. februar. 2015, skrevet af Renissen2 15 Kommentarer.  Vist: 8631 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 948,00
Produkt udlånt af: NZXT
DK distributør: PCB.SE

Installation af hardware

 

Hardwaren består af :


Bundkort: Asrock 990 FX Killer
CPU: AMD FX 8350
Grafikkort: MSI R9 270 Twin Frozr Gaming
RAM: AMD RADEON MEMORY 1866 Mhz 2x4GB
PSU: Chieftech Ntro 650 Watt
Harddisk: Samsung 500 GB
SSD: Kingston SSDNOW 300v
 

Køling: Antec H2O 920 v4 - sponseret af ANTEC:

 

Hardwaren blev monteret uden de helt store problemer. Det kan dog være lidt tricky at få fingerskruerne til harddisk pladerne skruet i, men det løser sig ved at hive og trække lidt hist og her.

 

På bagsiden skal man være en hel del mere påpasselig med at få spredt ledningerne godt ud, og ikke gøre som jeg har gjort her, nemlig at samle de fleste ledninger ca. på midten. Det gav store problemer med at få sidepladen på efterfølgende. Som jeg har nævnt før skal man lige tage med i udlægningen af ledningerne at skumgummi dæmpe pladen på bagsiden af sidepladen fylder en hel del.

 

Når sidepladen med det røgfarvede vindue er monteret, er der i stærkt lys ikke meget at se til hardwaren indenfor. Der kommer dog mere lys indenfor når systemet er tændt fra logoet på PSU indkapslingen.

 

 

Fra bagsiden ser det ud som på billedet. Og her ville man nok vælge en sort  PSU, hvis man er den type der gerne vil have det matcher. 

 

 

Så blev der fyret op for systemet og der kommer lys i begge logoerne og lyset neden under kabinettet. Der er som det kan ses, lys i en ring rundt om start knappen i en rimelig afdæmpet grøn farve. Den matcher det øvrige lys og i overkanten af denne ring, sidder der en anden lysdiode der indikerer harddiskaktivitet, og den oplyser ringen med lys endnu mere når der er aktivitet.

Det var faktisk ganske behageligt at have dette kabinet kørende på mit skrivebord, for støjen fra kabinettet var ret minimal i forhold til hvad jeg havde forventet af de mange blæsere, så det må tilskrives at lyddæmpningen er ret effektiv i dette kabinet.


 

 

Der er også en lille lysdiode der lyser grønt på bagsiden ind på PCI pladserne og en ved I/O skjoldet

 

På næste side følger konklusionen.

CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
17-02-2015 12:38:10
Svar/Indlæg:
1928/74
Det er jo ganske pænt og støjdæmpning skader jo heller ikke - men ingen skuffer betyder blot mere rod på mit skrivebord når jeg skal have plads til en masse eksterne enheder som jeg normalt smider i mit kabinet.

Og så gør de den samme fejl som så mange andre - ingen plads til ens kabler bag MB - en 1/2 - 1 cm. ville ikke skade heller ikke på mit 650D.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-02-2015 14:03:36
Svar/Indlæg:
2045/273
#1
Ja hvis det er 5,25" pladser du efterlyser så er det bestemt ikke dette kabinet du skal satse på. 😀


CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
17-02-2015 14:08:16
Svar/Indlæg:
1928/74

#1
Ja hvis det er 5,25" pladser du efterlyser så er det bestemt ikke dette kabinet du skal satse på. 😀

Renissen2 skrev d. 17-02-2015 14:03:36


Jeg vil gerne have plads til en DVD/Blu-ray samt en NZXT Aperture M Card Reader - bruger begge dele regelmæssigt.



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af CDCRenegade d. 17-02-2015 14:09:00.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-02-2015 14:10:59
Svar/Indlæg:
2045/273
#3
Ok så må du fortsat satse på dit 650D. 🙂


eviling
 
Overclocker
Tilføjet:
19-02-2015 04:03:24
Svar/Indlæg:
442/14
Hvis jeg forstod rigtigt, så skal man afmontere hele fronten for at komme ind til støvfiltret?

Hvor holdbare er de plastiklåse som holder fronten fast? her tænker jeg at hvis man skal tage det af for ofte for at rengøre PC'en, så er det lidt øv hvis de knækker.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-02-2015 07:18:03
Svar/Indlæg:
2045/273
#5

Ja fronten skal af, men det er særdeles kraftige plastlåse som holder fronten på plads der skal virkelig bruges kræfter for at få den af. 🙂


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
19-02-2015 15:53:21
Svar/Indlæg:
4295/306
Synes også det er en lidt sjov udvikling. Flere kabinetter dropper de eksterne drev men har til gengæld plads til mange harddiske.

Jeg har ingen harddiske da jeg bruger NAS - blot et par SSD. Men jeg vil altid have DVD/Blueray drev og også gerne kort læsere og andet eksternt stuff.


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2015 21:43:15
Svar/Indlæg:
704/19
#7 Helt samme holdning.. Det for plat de ikke snart fatter vi ikke har brug for så mange diske...
Man kan jo klare sig med 2x2.5" og så 1x3.5" for hvem har mere end 2-4tb lager på sin gamer computer??


p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2015 22:49:34
Svar/Indlæg:
3100/53
Der må jeg så sige at jeg ikke forstår hvorfor folk har kortlæsere og USB porte i deres computere.

Jeg har en ekstern kortlæser, og en ekstern USB 3.0 hub. De er på skrivebordet hvor der er brug for dem.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-02-2015 23:01:38
Svar/Indlæg:
2045/273
#7 + #8

Jamen så må vejen frem vel bare være at folk begynder at købe M-ATX eller M-ITX kabinetter fremover. 🙂


CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
19-02-2015 23:39:50
Svar/Indlæg:
1928/74

Der må jeg så sige at jeg ikke forstår hvorfor folk har kortlæsere og USB porte i deres computere.

Jeg har en ekstern kortlæser, og en ekstern USB 3.0 hub. De er på skrivebordet hvor der er brug for dem.

p0Pe skrev d. 19-02-2015 22:49:34


Sådan er vi alle forskellige og selv om jeg har et stort skrivebord så bliver det alligevel hurtigt fyldt med alt fra tabletter til NAS og alt imellem.

Så kan jeg proppe nogle af de enheder ind i mit kabinet så letter det presset og giver mig lidt arbejdsplads


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-02-2015 01:29:46
Svar/Indlæg:
704/19
Vi går mere og mere imod at man tilslutter en kortlæser hvis man har brug for det, eller ekstern grafikkort hvis man har brug for det til sin ultrabook, eller ekstern dvd drev hvis man har brug for det...
Det er gamle vaner folk har gang i med at stadig skal have det inde i sin computer...

og ja folk burde begynde at gå matx og itx i stedet for atx...
Det er de færreste der reelt får det 3 grafikkort i deres computere.. 🙂


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
20-02-2015 09:52:04
Svar/Indlæg:
4295/306
Jeg prøvede med 2 grafikkort (GTX670) i et MATX kabinet og de kunne slet ikke få luft nok. Og det var endda et stort MATX kabinet. 🙂

Hvis man vil have sin desktop på gulvet under skrivebordet giver det vel heller ikke rigtig mening at have et MATX eller ITX.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-02-2015 10:09:56
Svar/Indlæg:
2045/273
#13

Nåh nej da..... tænkte mere at så var man da fri for alle de harddisk pladser. Alternativt så må man vel ty til vandkøling også af GFX i M-ATX. 😀


CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
23-02-2015 15:10:08
Svar/Indlæg:
1928/74

Vi går mere og mere imod at man tilslutter en kortlæser hvis man har brug for det, eller ekstern grafikkort hvis man har brug for det til sin ultrabook, eller ekstern dvd drev hvis man har brug for det...
Det er gamle vaner folk har gang i med at stadig skal have det inde i sin computer...

og ja folk burde begynde at gå matx og itx i stedet for atx...
Det er de færreste der reelt får det 3 grafikkort i deres computere.. 🙂

kedde2007 skrev d. 20-02-2015 01:29:46


Nogle af os bygger nogle ret heftige gamer maskiner og har brug for masser af plads - og når vi alligevel har fat i de store kabinetter kan vi lige så godt smide kortlæserne og alt det andet ned i boksen.