Produktet er venligst udlånt af: www.corsairmemory.com
Produktet distribueres i DK af: www.corsairmemory.com
Link til producentens website: http://www.corsairmemory.com/
Corsair TWINX2048-4000PT
Dagens test handler om et sæt RAM-moduler fra den kendte producent Corsair. Her er tale om 2 x 1024MB RAM-moduler, der på forhånd er testet til at køre som par i et dual-channel setup. De er specificeret til at operere ved en clockfrekvens på op til 250MHz ved 3.4.4.8 timings.
Corsair er en af de ældste udbydere af entusiast hukommelse til PC. Hvad deres TWINX2048-4000PT kan yde, vil vi se nærmere på i følgende afsnit.
Jeg vil kigge RAM-klodsernes ydelse og hvor gode de er til at overclocke. Hvad der er mere vigtigt i denne test, er dog hvilke fordele man kan opleve ved rykket fra 1GB hukommelse, til 2GB hukommelse. Hvis der da er nogen.
Corsair yder en livstidsgaranti på deres RAM. Dette kræver at man ikke overskrider specifikationerne, men det er en kærkommen tryghed for ens dyrt indkøbte hardware. Livstidsgaranti er dog ganske udbredt blandt highend-moduler.