Bag om Kaveri
Kaveri er AMD's mest avanceret APU, hvilket giver god mening nu hvor det er den helt nye arkitektur. Med Kaveri har AMD ikke kun forbedret ydelsen, men strømforbruget er også blevet forbedret. APU'en har op til 12 compute kerner, men dette er selvfølgelig ikke alle samme x86 kerner. Det mest spændende ved APU'en er nok HSA. Teknologien, ifølge AMD, lader CPU og GPU arbejde sammen i perfekt harmoni. Kaveri fokusere meget på at udnytte GPU'en istedet for CPU'en, som faktisk styrer det hele i dag.
CPU delen er blevet en smule større på Kaveri i forhold til Richland. AMD fortæller at det er fordi at CPU delen stadig bliver brugt flittigt i dag, og at AMD gerne vil have at brugerne oplever en ydelsesforbedring alle steder, og ikke kun der hvor GPU'en skal lave arbejdet. GPU delen har fået op til 8 GCN (Graphics Core Next) kerner, som er de samme kerner vi har set på AMD's Radeon grafikkort i et stykke tid. GPU'en er blevet 47 % større i forhold til den tidligere Richland APU, hvilket skulle give en god del ekstra ydelse.
HSA er en teknologi i APU'en der omdanner hele systemets RAM mængde til det AMD kalder for hUMA (Heterogeneous Uniform Memory Access). Basalt betyder det, at CPU og GPU kan få adgang til præcis de samme steder i hukommelsen. Før HSA og hUMA blev system RAM delt op. En del til GPU og en del til CPU. Det betød, at før GPU'en kunne få adgang til noget, skulle det fra CPU'en hukommelse, ind i CPU'en, ind i GPU'ens hukommelse og derefter ned til GPU'en. Den begræsning er nu væk, og GPU'en kan få direkte adgang, da både GPU og CPU kan læse hele hukommelsen. Dette er en helt ny teknologi, og AMD håber på at kunne gøre det samme her, som de gjorde med deres Athlon 64 CPU'er, hvor de bragte 64-bit til vores computere, som vi næsten alle sidder med i dag. AMD har nemlig lavet en forening for producenter der har lyst til at udnytte deres HSA teknologi i deres produkter. I alt har 40 producenter meldt sig, heriblandt Qualcomm, Samsung, Oracle, Sony og LG. Måske vi alle sammen sidder med HSA teknologi om et par år?
AMD introducerede Mantle for offentligheden for omkring 3 måneder siden. De nye Kaveri APU'er kan selvfølgelig udnytte dette nye API fra AMD der erstatter DirectX.
AMD har lavet en benchmark, så vi kan se hvor meget Mantle kan hæve APU'ernes hastighed. Her kigger vi på spillet Starswarm i en demo udgave der er blevet afviklet med DirectX og derefter med Mantle. Mantle viste sig at være 3 gange så hurtigt og kunne levere spilbare FPS, mens DirectX slet ikke kunne være med. AMD lover flere optimeringer inden Mantle kommer på gaden.
De fleste ved efterhånden måske at Battlefield 4 er det første spil til at gøre brug af Mantle, når det kommer. AMD har indtil videre opnået 45 % ekstra ydelse med Mantle end med DirectX. Og som skrevet tidligere, så mener AMD at de kan lave Mantle endnu mere effektivt.
Eftersom at GPU'en i Kaveri er bygget på AMD's nye Hawaii GPU, så vil den selvfølgelig også understøtte TrueAudio.
Som vi har vidst i et stykke tid, så kan APU'erne godt lide hurtige RAM, og Kaveri er ingen undtagelse. Ved at gå fra 1600 MHz RAM til 2400 MHz RAM har AMD været i stand til at hæve ydelsen mellem 20 og 40 %.
Dette udsnit af artiklen om Kaveri er med tak lånt af Freak_Master. Hele artiklen kan læses her: http://hwt.dk/Nyhed/23340/AMD-Kaveri-er-ankommet