Produktet er venligst udlånt af: www.intel.dk
Produktet distribueres i DK af: www.rosenmeier.dk
Link til producentens website: www.intel.com
800 Serien
Nogenlunde samme tid sidste år, begyndte rygterne at gå om at Intel havde Dual Core processorer på vej u på markedet. Noget som blev en realitet omkring samme tid som undertegnede, var med Hardware-Test på CeBIT messen 2005. Her så vi for første gang bundkort baseret på Intels 945 og 955X chipset monteret med forskellige Dual Core processorer.
I det efterfølgende afsnit kigger vi lidt nærmere på baggrunden for 800 serien, og til sidst i afsnittet Dual Core, tager vi det så alle kan være med og forsøger at illustrere hvilken forskel der er i arbejdsmetoden på en Dual Core og en Single Core processor.
Som også nævnt i første afsnit af denne artikel, har Intel allerede lanceret efterfølgeren til 800 serien i form af 900 serien, som vi selvfølgelig også kigger nærmere på i den nærmeste fremtid.
Baggrund
Intels Dual Core processorer blev beviset på at gigantens R&D afdeling bestemt kan arbejde på akkord. Ubekræftede historier går på at Dual Core processorerne i Pentium D serien blev virkelighed på kun tre måneder, hvilket er et utroligt resultat.
Først og fremmest har Intel ændret på deres skrivemåde i forbindelse med deres Dual Core processorer. Deres indtog varsler nemlig enden for Pentium 4 navnet. I stedet har man at gøre med Pentium Extreme Edition og Pentium D. Extreme Edition er som tidligere det bedste af det bedste, med 2MB cache og høj clockfrekvens. Pentium D er lidt billigere Dual Core processorer med enkelte afvigelser fra Extreme Edition, men grundlæggende er processorerne meget ens.
Navnet Pentium D er uden tvivl kommet på banen, for at simplificere Intels modelprogram. Hvor Pentium M har været til det mobile segment er Pentium D således til desktops. At kernerne er forskellige - Pentium M benytter Dothan kernen pt. og Pentium D den nye Smithfield kerne - er så en anden sag. Langt de fleste brugere går ikke op i disse ting og denne modelbetegnelse skaber uden tvivl større sammenhæng. Om man så vinder på at lægge sig op af det velrenommerede Pentium M navn eller man taber på at droppe det markedsføringshypede Pentium 4 navn lader vi være Intels sag.
Tilbage til teknologien. Intels første dual-core hedder Smithfield og er baseret på en 90nm produktionsproces og Prescott kernen i E0-stepping. Rent faktisk er Smithfield to Prescott kerner side om side - se selv nedenstående.
Smithfield er størrelsesmæssigt ens - både som Extreme Edition og Pentium D. Det betyder imponerende 230 millioner transistorer og en die størrelse på 206 kvadratmillimeter. En ganske stor størrelse, men ikke større end at chippen som udgangspunkt ligner enhver anden Pentium 4 til socket 775. Ikke overraskende kommer processorerne kun til socket 775.
Lidt mere overraskende er det at alle Pentium D processorer (og også Pentium EE 840) indtil videre kun kører med 800MHz FSB. Eneste forskel på Pentium D og Pentium Extreme Edition 840 er faktisk at EE udgaven understøtter Hyper Threading og derfor kan køre virtuelt som Quad Core, hvis applikationerne understøtter det. Uden tvivl noget, der kan give en respektabel ydelse, men med en pris på $999,- er denne feature også betalt.
Sammenligner man den fysiske størrelse med AMD's Athlon X2 serie, finder man at tallene er meget ens. X2-serien byder på 233 millioner transistorer, men til gengæld fylder kernen en anelse mindre - 199 kvadratmillimeter. Dette er tal for AMD's Toledo-kerne, men X2-serien fås også med kun 512KB cache, hvor kernen er mindre. Denne kerne hedder Manchester og byder på 154 millioner transistorer og en kerne på kun 147 kvadratmillimeter. Så skulle forvirringen gerne være total.
Af features byder Smithfield på en del. Intels EM64T 64-bit understøttelse er én af dem, men en væsentlig én med den fart Intel, AMD og ikke mindst Microsoft har sat. 64-bit har været lang tid om at komme i gang, men med både Intel og Microsoft til at støtte op om teknologien ser der ud til at ske noget.
NX teknologi - eller Execute Disable Bit om man vil - er også at finde på alle Intels dual-core processorer. Teknologien er kendt fra Pentium 4 6xx serien og går ud på at processoren kan undlade at køre kode, som menes at være vira eller anden skadelig kode.
Derudover er support for Enhanced Speedstep og C1E halt state samt TM2 throttling, der skruer frekvensen på processoren ned, hvis den bliver for varm. Frekvensen skrues her ned på 2.8GHz og det forklarer en lille ekstra finurlighed - Pentium D 820 har nemlig ikke disse features. Det skyldes at den jo allerede kører 2.8GHz som standard.
Dette hænger så sammen med den nært beslægtede "lille" processor med Prescott kernen. Den laveste multiplier for en Prescott baseret Pentium 4 processor er nemlig 14 og denne værdi gælder også for Smithfield. Når en Intel CPU throttler sker det ved at multiplieren sænkes, men det kan den altså ikke her fordi der ikke understøttes lavere multipliers. Samme element fortæller også at hvis Intel agter at sende en lavere clocket Smithfield på gaden, så skal det være med en lavere FSB end de nuværende 800MHz.
En detalje om 820-modellen er at den er særdeles lavt sat hvad angår strømforbrug. Hvor alle andre Smithfields er sat til en TDP på 130W så ligger 820-modellen lunt på kun 95W. Det er faktisk lavere end de hurtigste Pentium 4 processorer, der ligger på 115W selvom de kun er single-core.
Dual Core
Hvad kan det Dual Core så gøre for den enkelte bruger derhjemme i stuen foran PC'en?
Tja, hvad en Dual Core helt præcist betyder for hastigheden af processorer og ikke mindst på hvilke områder den vil kunne være en fordel kigger vi selvfølgelig nærmere på under test afsnittet. Indledningsvis vil lidt tegninger kunne hjælpe.
På billedet til venstre ses en Single Core processor og på billedet til højre en Dual Core. Der skal ikke den store realeksamen til at regne ud, at en Dual Core med to motorer nok vil være i stand til at få arbejdet lidt hurtigere fra hånden. At det ikke helt forholder sig som billedet måske kunne foranledige en til at tro, nemlig at man så får dobbelt så meget regnekraft som med en Single Core, kigger vi også nærmere på i selve testdelen.
Nu vil erfarne brugere af Intel processorer med Hyper Threading måske sige, at det da ikke vil kunne give en fordel, da de jo har kørt med en "slags" Dual Core i lang tid. Det er dog heller ikke helt tilfældet. På efterfølgende billede ses hvad forskellen i arbejdsmetoden er på en Dual core processor og en Single Core med Hyper Threading.
Som billedet indikerer, vil det altså give en forøgelse i processorens evne til at arbejde "rigtigt" med flere opgaver samtidigt.
