Test: be quiet Dark Rock TF køler

Køling d.  25. august. 2015, skrevet af bauner 2 Kommentarer.  Vist: 10248 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 738,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design



 

Dark Rock TF er en del af be quiet!´s high high-end kølere, og er en videreudvikling af deres oprindelige,succesfulde Dark Rock serie. Den er designet som en top-flow køler, med to kraftige køleprofiler. En af fordelene ved top-flow designet er at det ikke alene køler din CPU, men også komponenterne omkring CPU-soklen på dit bundkort.
De to køleprofiler er lavet af aluminium og har hele 126 finner, fordelt med 64 i toppen og 62 i bunden. 6 heatpibes i aluminium, med mørk nikkellegering, forbinder køleprofilerne med bunden, som er lavet af kobber. Bunden er maskinfræset og ser nydelig ud.



 

Køleprofiler, heatpibes osv., gør det ikke alene. Det er ikke en passiv køler vi har med at gøre. be quiet! har smidt to af deres egne Silen Wings med i kassen. Disse blæsere udmærker sig med et (forholdsvis) højt statisk tryk, og et lavt støjniveau. Samtidig ser de oven i købet ret godt ud.



 

Disse monteres med et par simple clips. Det er samme system som på Shadow Rock LP. Og hvorfor ændre på noget der virker? Nederste clips skal monteres omvendt af den øverste, men det giver sig selv, når man sidder med køleren i hånden.
Dark Rock TF ser yderst effektiv ud, når de to blæsere er monteret.



 

Som prikken over i´et har be quiet! givet blæserkablerne sleeving. Det ser godt ud, men har gjort kablerne en smule stive i det.



 

På næste side installerer jeg Dark Rock TF i vores testmaskine.

 

loopdk
 
Superbruger
Tilføjet:
25-08-2015 09:29:09
Svar/Indlæg:
1351/206
Gode resultater men for pokker det Er en stor køler!


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-08-2015 09:45:12
Svar/Indlæg:
4337/121
Og hold op en voldsom pris 😢

-200Kr ville pynte og Holst her ville trykke på køb knappen 🙂