Test: AMD Athlon 64 X2 3800+

CPU, AMD d.  02. februar. 2006, skrevet af Woodgnome 0 Kommentarer.  Vist: 23578 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.AMD.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.Techdata.dk
Link til producentens website: http://www.AMD.com

Testen



Der har ikke været nogen alvorlige problemer med CPU'en, dog nægtede den nyeste udgave af SiSoft Sandra at starte uanset om det sædvanlige MSI K8N-SLI bundkort eller Asus A8N32-SLI Deluxe blev brugt. Ud over dette har der ikke været nogen problemer og systemet har kørt ganske stabilt.

Test setup:
  • CPU: AMD Athlon 64 X2 3800+, AMD CPU driver 1.2.2.2.

  • Bundkort: MSI K8N-SLI, 200 MHz clock signal, nForce 4 driver package 6.70

  • RAM: Mushkin Special 2x512 MB @ 200 MHz (DDR400, 2.0-2-2-5-1T timings).

  • Grafikkort: Inno3D Geforce 7800GT, ForceWare 81.98.

  • System HDD: Maxtor 40GB, 7200RPM.

  • Sekundær HDD: Hitachi 7K250 160GB, SATA, 7200 RPM.

  • OS: Windows XP SP2.


  • Processorer til sammenligning:
  • AMD Athlon 64 3500+, AMD CPU driver 1.2.2.2.

  • AMD Athlon 64 FX-53, AMD CPU driver 1.2.2.2.

  • AMD Athlon 64 FX-60, AMD CPU driver 1.2.2.2.


  • Testprogrammer:
  • 3DMark2001SE build 330.

  • 3DMark2003 build 360.

  • 3DMark2005 build 120.

  • PCMark 2004 build 130.

  • PCMark 2005 build 110.

  • SiSoft Sandra Lite 2005 SR3 10.69 (ikke med pga. fejl).

  • SuperPI 1.4 mod.

  • Far Cry - Regulator timedemo.

  • Doom III - demo 1 timedemo.

  • WinRAR.

  • Virtualdub - DivXPro Codec.


  • Far Cry og Doom III tests er blevet kørt ved højeste detaljeindstillinger. Der er yderligere kørt en test i en lav opløsning i Far Cry, for at vise hvad der sker, hvis CPU'en bliver den begrænsende faktor.

    Til WinRAR filkomprimering er der blevet komprimeret en 875 MB VOB fil.

    Til DivX encoding er samme VOB fil blevet encodet til *.avi* med standard indstillinger og uden lyd. Komprimering og encoding er foretaget på den sekundære harddisk, for at mindske chancen for, at harddisken er flaskehalsen.

    For at demonstrere multitasking evner har jeg prøvet at køre Far Cry testen imens WinRAR har komprimeret VOB filen i baggrunden.

    3DMark 2001 SE :



    3DMark 2003:



    3DMark 2005:


    I FX-60 testen skrev jeg, at 3DMark01 SE måtte være blevet godt og grundigt CPU begrænset, men det er faktisk en helt anden grund der gør, at 3800+ kan følge med den højere clockede 3500+, selv om 3DMark01 SE er et singlethreaded program. Det er så simpelt som en ny driver fra NVIDIA, der har gjort, at 3D applikationer afviklet på NVIDIA kort med den nye driver, er bedre til at gøre brug af en dualcore CPU'er. Det ses ganske tydeligt i 3DMark01 SE - det er ikke noget voldsomt, men dog alligevel nok til at det kan ses.


    PCMark 2004:



    PCMark 2005:


    Det ses ret tydeligt, at dualcore er noget PCMark kan lide. Total og CPU score får et gevaldigt boost med en dualcore CPU. Manglen på RAM scores skyldes ganske simpelt, at PCMark ikke kan lide kombinationen af mine RAM, bundkortet og de gamle controllere som sidder i både 3500+ og FX-53'eren.


    SuperPI 1M (lavere er bedre):


    I SuperPI, som er en meget typisk singlethreaded test, viser det sig tydeligt, at den lille 3800+ er den sløveste CPU når det kommer til clockfrekvensen.

    Far Cry - Regulator:


    Doom III - demo1:


    I spiltests ser det bedre ud for 3800+'eren, der igen ligger foran 3500+'eren og faktisk kan matche FX-53'eren, der er clocked 400 MHz højere og har dobbelt L2 cache. NVIDIAs nye drivere sammen med dualcore er slet ikke så ringe endda.

    WinRAR - Komprimering af 875 MB VOB fil:


    Der er et eller andet ved X2 CPU'erne, der bare ikke kan med WinRAR og selv ved højere clockfrekvens kan FX-60 ikke løbe fra FX-53. Dette er uanset om man sætte WinRAR til kun at bruge den ene kerne, begge eller lade Windows håndtere det.

    Virtualdub - DivX encoding af 875 MB VOB fil:


    I videokomprimering ser man tydeligt fordelen i at eje en dualcore Athlon 64 - FX-53 er jo pinligt langsom i forhold til en X2 3800+.

    WinRAR + Far Cry:


    I multitasking scenarier er der også ret tydeligt, at ens penge er givet godt ud, hvis man ofte arbejder med mere end ét tungt program af gangen.


    Alt i alt tegner der sig et meget tydeligt billede. I de single threadede applikationer har den ekstra core lille til ingen fordel. I WinRAR giver det af ukendte årsager faktisk ringere ydelse. Forudsat CPU'en ikke er stærkt begrænsende for ydelsen, skal man ikke regne med at få meget ud af dualcore. Dog har NVIDIAs nye grafikkort drivere vist sig at give et rimeligt boost i 3D applikationer.

    I multithreadede applikationer er sagen straks en anden. Ydelsesforøgelse på næsten det dobbelte er at finde her og i de syntetiske tests er det faktisk over det dobbelte.

    Giver man sig til at multitaske med et par tunge programmer, så er det helt klart også en fordel at have en dualcore. De to singlecore CPU'er taber meget, rigtigt meget ydelse i forhold til når programmerne kører enkeltvis, mens FX-60 og X2 3800+ næsten formår at holde det samme niveau.

    Endnu en ting man vinder ved dualcore, som er lidt sværere at vise i en tests, er at man får et system, som er mere "med". De der Intel folkene kalder det vist nok for "følelsen" - jeg vælger bare at kalde det for et generelt hurtigere system :).

    Tomshardware har lavet en fin film, så illustrerer det ganske godt. Det er godt nok fra den tid, hvor Intels HyperThreading kom ud, men det er samme virkning der er tale om - dog skulle dualcore være bedre til det, da HyperThreading i bund og grund ikke er 2 CPU'er.

    Link til Tomshardware: http://www.tomshardware.se/images/thg_video_5_p4_ht.zip (16 MB).




    Temperaturmåling



    De inkluderede CPU'er er blevet kølet af en Zalman CNPS7000A-Cu med blæseren kørende på 12 V. Jeg har målt temperaturen under load (GORKs OC tools/FAH, 2xFAH for FX-60 og X2 3800+) med en ekstern probe tapet fast på siden af kernen. Umiddelbart efter måling af load temperaturen har jeg målt rumtemperaturen og den angive temperatur er derfor forskellen mellem load temperatur og rumtemperatur.

    3500+ @ 2,2 GHz: 12,5 grader.
    X2 3800+ @ 2,0 GHz: 15 grader.
    FX-53 @ 2,4 GHz: 11,5 grader.
    FX-60 @ 2,6 GHz: 9,5 grader.

    Mystikken breder sig. Efter at have monteret og genmoteret op til flere gange, er der vist ikke meget andet at sige end "Så kan jeg lære det!". Altså at lade være med at bruge et multimeter og dertilhørende temperaturprobe fra Biltema.




    Overclocking



    Det var en sørgelig historie at overclocke FX-60 og jeg har på fornemmelsen, at noget af det skyldtes MSI K8N-SLI bundkortet. Denne gang havde jeg tilfældigvis et A8N32-SLI Deluxe bundkort liggende og det kunne jeg jo lige gøre brug af til at overclocke den kære X2 3800+.

    Starten på historien er den samme som altid; Zalman CNPS7000A-Cu køleren blev anvendt, RAM divideren og HT multiplier sænket, CPU spændingen hævet og derefter kunne jeg begynde at hæve clock generatorens hastighed.

    Slutningen på historien er dog lidt mere spændende end den var ved FX-60. Efter at have skruet lidt hist og her og kørt en hel del SuperPI og Folding @ Home kom jeg frem til, at den øvre grænse for CPU'en lå ved de 2.500 MHz - et 500 MHz overclock, der absolut ikke er skidt ifølge AMD standarden. Jeg skulle hilse og sige fra Sajmon, at det ikke er et 8 timers folding stabilt overclock, men det holdte til mine sædvanlige tests, som de andre CPU'er har været erklæret stabile ved.

    I min iver glemte jeg at køre et par benchmarks, så dem må i kigge langt efter denne gang. Hvis det ikke er cache intensive programmer kan man dog gætte på en ydelse, der slår den af FX-53 og tangerer ydelsen af FX-60; slet ikke ringe for en CPU til ca. 2.500 kr.