Overclocking
Belært af erfaring ved jeg at vores testsample af en i7 4790K ikke er særlig glad for at komme over 4,7 Ghz, så det er frekvensen der også i denne test bliver testet ved. På spændings siden skal den have lidt for at køre stabilt og det jeg har givet den er 1,4 Volt som det også kan ses på billedet.
3Dmark:
Her i 3DMark testen ved de 4,7 GHz falder HERO bundkortet noget bagud og kan slet ikke følge med MSI Gaming 7, det scorer dog højere end ASUS Sabertooth Mark 1.
BasemarkCL:
Igen er der en markant forskel i scoren i denne test i forhold til de andre bundkort, Det er især udtalt i Fraktal og Video testene.
Cinebench R15:
ASUS Sabertooth løber med det hele i denne test, så ved OC falder HERO altså lidt tilbage. Det er dog pæne og ret ligeværdige scores for alle 3 bundkort.
CrystalDiskMark:
Også her ser vi ASUS HERO bundkortet score højest i de 2 første tests. I resten af kategorierne følger HERO pænt med de 2 andre bundkort især i skrivetestene med de små blokke på 4K går det rigtigt godt.
MaxxMem2:
MaxxMEM2 testen afvikles med alle 3 testede bundkort næsten med samme score, dog løber Sabertooth fra HERO i ren læs og skriv test samt Latency.
PCmark8:
Et utroligt lige løb her i PCMark8, men i Creative og Storage er det HERO der tager sejren hjem.
wPrime:
HERO bundkortet klarer sig ganske fint i den korte test, men kommer ind på sidstepladsen 4 sekunder efter ASUS Sabertooth i den lange test.
På næste side følger konklusionen.