Test: Razer Deathstalker Chroma

Styre-enheder d.  07. oktober. 2015, skrevet af Ronin2300 1 Kommentarer.  Vist: 9142 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 949,00
Produkt udlånt af: Razer
DK distributør: n/a

Layout / Design

Deathstalker er lavet i et lavt kantet design med skarpe hjørner.  De super flade chiclet keycaps underbygger dette meget godt. De er helt flade uden nogen tekstur, fordybninger eller andet, som man kender det fra mange tastaturer på laptops. Hver keycap stikker kun to mm op over selve boardet, hvilket er med til at understrege det lave design.
 



Hele tastaturet er samlet i et stykke, og håndledsstøtten er altså fastmonteret og kan ikke fjernes eller indstilles. Samlingskvaliteten er i top, og Deathstalker har et solidt feel. Overfladen på selve boardet er mat sort med en smule tekstur, mens håndledsstøtten har en glat og blank overflade med et honeycomb mønster og et hvidt Razer logo. Her havde det været lækkert, hvis logoet også var oplyst og kunne matche resten af tasterne. Selve chiclet tasterne er i et glat mat sort finish, som ser rigtigt godt ud, men som desværre tager lidt for godt imod fedtede fingre, hvilket hurtigt kan gå ud over udseendet.
 


 

Undersiden af tastaturet er udstyret med solid gummi i  alle hjørner, der sikre at Deathstalker står godt fast på bordet under brug. Der er også to ben, der kan hæve tastaturet ca. en centimeter yderligere over bordet, hvis man skulle ønske det.
 


Deathstalker Chroma tilsluttes computeren med et enkelt USB stik og ikke med to, som det ellers er set på andre tastaturer med lys. Det er ingen ekstra lir i tastaturet i form af USB hub, lyd udgange eller andet. Der er heller ikke blevet plads til dedikerede medie taster til ting som lyd, play, pause eller lign. I stedet er der indbygget funktionstaster, som man kender det fra mange laptops. Ved tryk på fn tasten kan en række knapper på tastaturet bruges til mediekontrol, optagelse af macroer, indstilling af gaming mode og lysstyrken på tasterne.
 

Ronin2300
 
Overclocker
Tilføjet:
08-10-2015 10:14:09
Svar/Indlæg:
188/45
En lille note her efter anmeldelser er skrevet. I forhold til mit problem med registrering af tastaturet når jeg tændte computeren, så har jeg været i dialog med Razer, som dog desværre ikke har kunne komme med en løsning på problemet. Tastaturet er dog testet på en anden maskine, hvor der ikke var skyggen af et problem. Det kan dog meget vel være et endnu uidentificeret problem på min maskine.