Test: MSI 975X Platinum

Bundkort, Intel d.  04. marts. 2006, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 10187 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: n/a

Layout og BIOS


Da det er et Pre-Release eksemplar vi har fået, er der ikke nogen lækker kasse med en masse tilbehør, eller driver CD'er, software og hvad der hører til. Der er kun boardet og de mest nødvendige kabler, og derfor vil jeg heller ikke give point for bundle i konklusionen. Vi springer derfor direkte til et nærmere kig på kassens indhold - selve bundkortet.



Det ligner de andre boards i MSI's high-end serier med det mørke print og orange/grønne ramsokler. Og her er så det evigt tilbagevendende irritationsmoment ved MSI's boards - ramsoklerne er ikke monteret så menigmand kan undgå fejlmontering.



Til højre ses et billede af ABIT's AW8-MAX med korrekt montering. Humlen er at hvis ikke man er klar over MSI's særprægede mangel på logik, så kommer man let til at installere sine ram i to ensfarvede sokler, hvad der jo er naturligt for de fleste, og derved vil ens hukommelse køre singlechannel - det er ikke godt nok i år 2006.

Så skæver vi lidt mod højre og ser på sydbroen. Lidt usædvanligt for et 975X kort er der to IDE kanaler på boardet, - blåt og gult stik lige under ramsoklerne. Det skyldes at MSI har fravalgt den ene kanal understøttet af ICH7 chippen, og lagt en IDE RAID controller (JMB361) på i stedet.



Man har så mulighed for at køre enten i RAID mode, eller almindelig IDE mode. Hvis nogen undrer sig over den manglende SATA port 5, så minder vi lige igen om at det er et pre-production sample, den er med når modellen rammer hylderne. Der er plads til 6 SATA enheder, 4 på ICH7 controlleren og to på den ekstra JMB361 ATA/SATA chip.

Omkring CPUsoklen er der sat en række små kondensatorer, og ligesom på ASUS P5WD2 forhindrer de at man kan lave store eksotiske køleløsninger. Vandkølehoveder såsom D-TEK Whitewater o.lign. vil støde på.



Positivt er det dog at MosFet powertransistorerne er lagt i to pæne rækker der nærmest skriger efter en køleprofil. Negativt at man så ikke fra fabrikken rent faktisk har monteret en køleprofil !?

På I/O-panelet har vi fået plads til den obligatoriske stribe udgange. Det er altid producentens valg hvad der skal med her, og hvad der skal monteres med ekstra brackets i kabinettet.



Her er der IMO det der skal være. Der er plads til en ekstra ethernetport, men der skal jo være lidt til overs til "Diamond" modellen.





BIOS


Vi skal også lige se hvad der gemmer sig af muligheder i Phoenix-Award BIOS'en. Med CoreCell teknikken følger også et separat punkt i menuen - Cell Menu.



Det er her man skal ind hvis man vil dreje på knapperne til CPU og ram mm.



Vcore maks er 1.58V, ikke et imponerende højt tal, men omvendt havner man sjældent så højt med mindre man leger med high-end vandkøling og det der er værre.

Der er også fin lejlighed til at tweake sine ram.



I underpunktet Dynamic Overclocking kan man vælge hvor kraftigt systemet automatisk skal skrue op for FSB, Vcore mm ved krævende opgaver.



Smart feature for dem der gerne vil have lidt ekstra ydelse for pengene, men ikke evner at overclocke manuelt.





Software


Vi skal også lige vende omkring det medfølgende software.
Der medfølger et par programmer til overvågning og konfiguration af motherboardet.

DigiCell er en slags kontrolcenter der samler de enkelte funktioner, og enten styrer/konfigurerer dem direkte eller åbner en anden utility der er funktionsspecifik.



Her kan vi f.eks. se valgmuligheder til strømstyring, lydkort og ikke mindst overclocking.

Selve overclocking delen foregår i en selvstændig utility kaldet CoreCenter.



Programmerne fungerer udmærket, men jeg er nu stadig mest til den gammeldags metode direkte i BIOS, da jeg har det bedst med at vide at systemet rent faktisk kan boote ind i windows. Men som overvågningsværktøj er CoreCenter ganske anvendelig.