Test: ASUS Chromebit

Barebones d.  03. marts. 2016, skrevet af Emillos 0 Kommentarer.  Vist: 21763 gange.

Korrekturlæser: Polarfar
Billed behandling: 
Oversættelse: Emillos

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 953,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Fourcom

Software: Chrome OS
 

Chrome OS lyder nok velkendt i de flestes ører, eftersom googles Chrome browser har erobret store markedsandele og bruges af omkring halvdelen af internetbrugerne. Har man brugt en Chrome browser før, behøver man faktisk ikke at vide meget mere om Chrome OS.



Chrome OS er nemlig en skrabet Linux-distribution med en præinstalleret Chrome browser i. Det betyder også, at der ikke er en endeløs række af opdateringer af operativsystemet, hver anden gang man tænder computeren, til forskel fra Windows, hvilket er virkelig fedt. Selve brugerfladen minder en del om Windows(7). Smider man et vindue id i kanten af højre side, fylder vinduet fx. hele højre side. Og man kan højreklikke på ikoner og vælge at tilføje dem i menuen i bunden. Men her stopper ligheden med Windows. Næsten ALT foregår nemlig igennem browseren.

Hvor startknappen er placeret på Windows, kan man et vindue, der giver en fin oversigt over mulighederne i Chrome OS

  • Søg efter noget - gennem Chrome browseren
  • Åben Chrome browseren
  • Åben googles webshop - gennem Chrome browseren
  • Se dine filer i Google Drev - gennem Chrome browseren
  • Åben apps - gennem Chrome browseren

Praktisk alt foregår altså på nettet i browseren. 

Det her er fremtiden.

Det sætter dog også sine begrænsninger, hvis ens opførsel ikke er fremtidskompatibel. Chrome OS har eksempelvis ikke noget filsystem, så man kan smide en USB-stik i, eller tømme sit old school digitalkamera for billeder. Man kan heller ikke liiiige installere det program, man absolut skal bruge på studiet eller arbejdspladsen. Så skal man ud i noget Remote Desktop eller anden virtualisering, som ikke er for børn. Og skal man printe, skal printeren være af nyere dato og understøtte Google Cloudprint. Chrome OS er for dem, der bruger Google Drev/Docs og ellers er vant til at gøre alt gennem en browser.

Det er altså vigtigt, at man gør sit behov op, inden man kaster sig ud i en Chromebit. For de fleste vil Chromebit ikke kunne fungere som husstandens eneste computer, men vil til gengæld udgøre en glimrende sekundær computer.

 

Opsætning

Opsætningen foregår således, at man tilslutter mus/tastatur, vælger sprog, trådløst netværk og logger på med sin Google konto.

         

På ét minut er man igang. Enkelt. Strømlinet.