Introduktion
Fractal design har sendt os deres nyeste M-ITX i Define serien. Navnet er DEFINE NANO S og det er et M-ITX kabinet med lyddæmpning. Det er specielt fremstillet med fokus på vandkøling eller AIO. Så med dette kabinet får du mulighed for at give dit high-end eller gamer setup en indpakning så det ikke larmer og samtidig rig mulighed for at installere seriøs køling. Det leveres i 2 modeller med og uden vindue og det er vinduesmodellen jeg ser nærmere på i det følgende.
Kabinettet leveres i en papkasse med sort tryk og illustration af kabinettet set lidt skråt forfra. Derudover finder vi naturligvis kabinettets navn og producentens logo. På bagsiden ses et eksploderet billede af kabinettet og lidt tekst på mange sprog. Specifikationerne findes på siden af papkassen.
Fractal design har hovedkvarter i Sverige, og er en af de nyere spillere på markedet, men de har bestemt gjort sig bemærket i branchen.De producerer strømforsyninger og kabinetter, og deres sortiment har fokus på skandinavisk design ud fra tanken "Less is more".
Lad os så få åbnet kassen.