Fillrate
Geforce7900 minder jo en hel del om 7800, og det er heller ikke et dumt sted at starte. Men skal også huske på at meget tyder på at Geforce8 G80 kommer til sommer, så Geforce7900 er i høj grad en model der bare skal holde nVidia på toppen til næste generation. Derfor nok også grunden til den simple løsning hvor man tager en 7800chip optimerer på den, og producerer den med en billigere teknologi. Det er altså mest for at skabe penge i kassen hos nvidia og ikke nødvendigvis for at være hurtigst.
Fillratetester som vi bruger her tester to ting. Den første ting er fillraten der ganske simpelt fortæller hvor mange pixels grafikkortet kan spytte ud i sekundet. Jo flere pixels jo hurtigere opdaterer billedet. Men i nogle tilfælde skal computeren regne på en pixel flere gange, det sker oftest ved specialeffekter som vand, glas mv. Derfor kan flere chips i dag beregne flere pixels end de kan spytte ud. Oftest kaldet pixelshader-processor i stedet for det gamle udtryk "pixel-pipelines". Man bruger så udtrykket ROPs til at fortælle hvor mange pixels som chippen kan spytte ud per clockslag (per Hz) Derfor tester programmet også pixelshaders. Dette gør vi så i kombination med 3Dmark03 og 06 for at eftertjekke resultaterne og tjekke det der hedder vertexshaders som laver placerings-beregninger.
7900GT viser virkelig tænder. X1800XL er efterladt i støvet og er på intet tidspunkt hurtigere end 7900GT, selvom det i teorien burde ha' været hurtigere ved én texture.
Shaderydelse
Kortet ligger langt foran ATi's X1800XL der prismæssigt ligger tæt på Geforce7900GT. Det ligner altså et rigtig godt ydende kort til prisen. Selv den gamle topmodel Geforce7800GTX må se sig slået på alle felter.
Også her er kortet urørligt og langt foran X1800XL.