Test: AORUS X3 Plus V5

Bærbare d.  04. maj. 2016, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 24119 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 19999,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Sharkgaming.dk

Layout / Design

AORUS går specifikt efter gamere som kunder, og det ses tydeligt hvad angår designet. Farvevalget er holdt primært i sort, og der er flere små detaljer, som giver et design som skiller sig ud og har noget kant. Læg blandt andet mærke til skærmen, der ikke starter ved bagenden men et par cm inde, for at gøre plads til de markante udtag til blæserne. 
 


Alle større flader er udført i børset aluminium, hvilket giver et okay stabilt kabinet og en umiddelbar følelse af kvalitet. Ved vrid og tryk giver kabinettet dog lidt for meget efter, og knirker også lidt her og der.
 


Låget er i sig selv lidt specielt, idét det i stedet for at være helt plant hele vejen over, er let kurvet på midten mod fronten og i siderne bagtil. Fine små detaljer, der er med til at give maskinen noget designmæssig karakter. 
 

 


Sammenlignet med de direkte konkurrenter, er der gået en smule på kompromis med tykkelsen af maskinen, der er et par mm større end både Razer Blade og GIGABYTE P34W. Det er dog ikke noget man umiddelbart lægger mærke til, da der kun er få mm til forskel og vægten samtidig er holdt under 2kg. Designmæssigt ligner X3 på sin vis faktisk mere en gamer-bærbar i mine øjne, uden at man har overdrevet og gået amok med led-lys og pangfarver.  
 


Ud over standard tasterne har AORUS tilføjet fem makro taster i venstre side, igen en detalje der understreger at gamere er målgruppen. Tastaturet er blandt de bedre, men i forhold til prisklassen kunne jeg godt have ønsket mig en anelse mere fasthed i tasterne. Dog flekser det ikke nævneværdigt, hvilket selvfølgelig er et plus.
 

 
 

Overfladen på musepladen kunne godt have været en anelse mere glat end det er tilfældet, men det er kun en lille detalje. Ellers har den en fin størrelse, og at en del af AORUS-logoet er brugt som baggrund, ser også ret cool ud. De to musetaster er integreret i musepladen, og markeret af en let nubret overflade på den nederste del af pladen. Man skal desværre ret langt ud til henholdsvis højre og venstre side for at kunne klikke tasterne ordentlig ned, hvilket gør dem lidt besværlige at bruge.

De fem makro taster i venstre side, kan programmeres til fem forskellige profiler, som der skiftes mellem ved at trykke på G-tasten. Skift af profil markeres ved at G-tasten skifter farve mellem Blå, Orange, Lilla, Grøn og Rød.   
 

Tastaturet er naturligvis baggrundsbelyst. 

 

 

Markante blæser udtag og højtalere der giver kant. 

 

I fronten er der ikke meget andet end fem status-LED'er. 
 

Nu til dags sidder indgangen til strøm typisk i siden, men AORUS har altså valgt at sætte det bag på sammen med en LAN-port. 
 

På venstre side finder vi et låsepunkt, mini display port, HDMI 2.0, USB 3.0 port, lyd/mikrofon og en USB 3.1 port af C-typen.
 

På højre side er en kortlæser, to USB 3.0 porte samt startknappen.