Diverse d. 27. juni. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer. Vist: 17479 gange.
Arlo Q er lavet i et afdæmpet hvidt design, der let vil passe ind de fleste steder uden at vække for meget opsigt, hvilket i min bog i hvert fald er et plus.
Selve Arlo Q kameraet måler 6,5x6,5x4cm, og sidder på en fod der er 7x7cm og kombineret får de en højde på 7 cm. Kameraet er monteret på foden med et meget fleksibel kugleled, som giver mulighed for at dreje kameraet stort set i alle tænkelige vinkler i forbindelse med montering.
Foden er magnetisk hvilket er utroligt praktisk til hurtig og let installation, hvor det er muligt på den måde. Ellers er der den inkluderede monterings plade, som blot skal skrues fast hvorefter Arlo Q kameraet kan klikkes fast. Med en vægt på lige under 170 gram, burde det være muligt at monterer Arlo Q kreativt de fleste steder.
På fronten er naturligvis selve linsen, som er omgivet af IR dioderne til brug i mørke. I bunden finder vi mikrofonen og så et status lys, der med forskellige farver indikerer om Arlo Q er tilsluttet rigtigt. Det er også muligt at slukke den helt, hvis man ønsker det.
På bagsiden finder vi ikke andet end et Netgear logo og så et micro USB, der bruges til strøm.
På nederste venstre sider finder vi den lille højtaler, der gør det muligt at sende lyd igennem kameraet via appen. På højre side finder vi en Sync og reset knap til brug i forbindelse med opsætning.
Arlo Q er relativt lille og diskret, men formår samtidigt at se godt ud på samme tid. Det meste af enheden er lavet i et mat hvidt finish, mens selve fronten på kameraet er lavet i blank plastisk. Det ser godt ud men jeg ville nok have foretrukket en mat front også hvis jeg selv kunne vælge. Det ville gøre den en anelse lettere at skjule, da den blanke overflade trods alt reflekterer lys noget mere. Det er dog en mindre detalje på et ellers godt designet produkt.
På næste side sætter jeg Arlo Q op og tester om den kan leve op til løfterne fra Netgear, og vi starter med at se nærmere på den medfølgende app.
Anmeld
Information