Harddisk eller SSD? Hvad og hvornår.

Hvad skal jeg vælge?

Vi skriver nu 2016, og selv om SSD'er efterhånden er standard i nye PC'er, så er det ikke den eneste sagliggørende måde at lagre data på. Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så er det stadig langt dyrere per megabyte plads at investere i SSD teknologi. Det er nu vi skal til at bruge hovedet når vi skal vælge lagermedie.

Styresystemet
Den korte version - brug en SSD. Ligemeget hvad øvrige krav du har og hvad du skal bruge maskinen til, så er der ikke noget der slår de nuværende SATA3 og M.2 typer når du skal afvikle Windows, MacOS eller Linux.

SSD'er fås i flere prisklasser alt efter hvor hårdt du har tænkt dig at belaste dem. Det er derfor vigtigt at du ved nogenlunde hvad din maskine skal bruges til, og hvor mange timer den står tændt dagligt. Den flashram som SSD'er er bygget af slides nemlig hver gang du skriver og læser. Den billigste TLC flashram kan kun klare omkring 1000 operationer per celle, men det er rigeligt hvis du bare skal bruge den i en kontormaskine. Du får hvad du betaler for, og det kan ofte betale sig på den lange bane at lægge de ekstra 2-300 kroner for at få lidt bedre kvalitet og bedre garanti. Faktisk er flere producenter begyndt at tælle den samlede mængde skrevne data som en parameter i garantiperioden - eks. 3 år eller 90 TB data skrevet.

Her er det en OCZ TRION 150 i budgetklassen.
 

Styrken ved flashram baseret hukommelse er at det stort set eliminerer søgetiden. På en mekanisk harddisk ligger alle data på en eller flere plader der kører rundt, typisk med 5400 eller 7200 o/min. Det betyder at der er et kort tidsrum, fra du beder om at få læst eller skrevet data, til læsehovedet når frem til det sted på pladen det skal foregå. En harddisk ligger på 5-10 milisekunder hver gang den skal finde en ny datablok. For flashram er vi nede i nogle få mikrosekunder. Det kan mærkes på responstiden, og dit styresystem vil føles helt anderledes levende når du eksempelvis ikke skal vente 5 sekunder fra du klikker på internet browserens ikon til du kan begynde at surfe. SSD'en bør være dit førstevalg til operativsystemet. Har du en ældre maskine med SATA2 porte så fortvivl ikke. SATA3 er bagudkompatibelt, men læse og skrivehastighederne vil toppe omkring 280 MB/s, mod 560 MB/s på en SATA3 port. Selv en gammel SATA1 maskine vil føles hurtigere, da søgetiden næsten elimineres. 

Et eksempel på en hybrid harddisk.

Alternativet til en SSD kommer i form af hybrid harddiske. Det er mekaniske harddiske der indeholder en mindre mængde flashram, der bruges som buffer, typisk 8 eller 16 GB. Denne type drev "lærer" hvilke filer du bruger oftest, og sørger for at de lagres i SSD delen. Du vil opnå næsten samme hastighed som med en ægte SSD, men når du har større opgaver eller bruger mere sjældent brugte programmer vil du være tilbage på harddisk hastighed, da drevet nu skal læse og skrive fra mekaniske plader. Til gengæld er det langt billigere per megabyte, cirka halv pris, og du kan få 2,5" hybrid diske op til 1 TB. Det vil oftest være bærbare PC'er der kan få glæde af en sådan løsning, da der oftest kun er plads til et 2,5" drev, men de fås også med større kapacitet i 3,5" versioner.

IDE harddiske - ja, der findes enkelte fungerende eksemplarer endnu. Har du sådan en gammel sag så er der firmaer der har lavet løsningen specielt til dig. Jeg faldt tilfældigt over en 2,5" IDE til mSATA konverter, der kan bruges i bærbare. Den erstatter din IDE harddisk med et adapterkort, hvor du kan montere en mSATA SSD. mSATA er præcis det samme som almindelig SATA, samme stik og strømtilslutning. Det er bare en anden formfaktor. 

DeLOCK Converter mSATA > 44 pin IDE

Resultatet er naturligvis ikke på højde med en rigtig SATA port, men du har elimineret søgetiden, og du udnytter båndbredden på IDE/ATA maksimalt. Adapter + 60GB SSD fås for lige under 500 kr i DK. Tilsvarende fås til 40 pins IDE porte.
 

USB 3.0 siger du så! Den nyeste aftapning af USB porten har en båndbredde på 5 Gbit/s, svarende til 625 MB/s overførsel, og en USB stick er fuld af flashram, så hvorfor har man ikke bare sit operativsystem i lommen, til at plugge ind i enhver PC og boote fra. Svaret er at det kan man godt, men det er de færreste USB sticks der kan prale af SSD hastigheder, og så er en stick ikke designet til at flytte så mange data kontinuerligt. Den bliver meget varm, og controlleren er heller ikke optimeret til systembrug. Men det vil virke, og der er eks. LINUX distroer derude, der er designet til at køre fra en stick, med operativsystem, grafisk brugerflade og kontorprogrammer, som du så tager med dig når du forlader PC'en.

NAS og filservere
Når vi snakker ren lagerplads er mulighederne mange. Den billigste løsning er stadig en gammeldags mekanisk harddisk. En typisk moderne kontor PC indeholder gerne en SSD på 60-120 GB til at køre styresystemet og de mest brugte programmer, og så en mekanisk disk på 1-2 TB. Så er man rigtig godt kørende.

 
Eksempel på en NAS til to harddiske.

Skal du have mere sikkerhed og mere plads skal vi til at snakke dedikerede lagerløsninger, filservere og NAS (Network Attached Storage). Fordelen ved disse løsninger er at de kan køre RAID på to eller flere harddiske. Bruger du RAID1 til at spejle to harddiske vil du have relativ høj sikkerhed for dine filer. Kombinerer du fire diske til RAID 0+1 får du både hastighed og sikkerhed. Det interessante er at det nu er dit netværk der sætter hastighedsbegrænsningen. Et kablet gigabit ethernet, der er det hurtigste netværk til hjemmebrug, kan klare overførselshastigheder på op til 125 MB/s. Det giver altså ingen mening at sætte fire 1 TB SSD'er op i RAID på en filserver. Det er spild af penge.

En god harddisk kan klare overførselshastigheder på omkring 120 MB/s, og de aller hurtigste ligger på 140-150 MB/s. Vi er altså langt fra det maksimale en SATA3 port kan klare. Derfor giver det god mening at RAID'e mekaniske drev i en NAS/filserver, men søgetiderne vil stadig være lange i forhold til flashram.

Skal det være hurtigere, eksempelvis i din fine nye spillemaskine med tre grafikkort, vandkøling og overclocket CPU, hvor man jo bare ikke gider ventetid når DOOM skal indlæses, så er svaret naturligvis flere SSD'er. Enten med en lille SSD som systemdisk og en større som lager, eller to SSD'er i RAID0. Et RAID0 vil næsten fordoble hastigheden, så du kan komme op på omkring 1 GB/s i overførselshastighed. Det er noget der kan mærkes i forhold til en harddisk. Men hvis jeg skal være ærlig, og det skal jeg, så er det minimalt hvor meget forskel der reelt er at mærke mellem en enkelt SSD og to SSD'er i RAID0. Ydermere så fordobler du chancen for at miste dine data. Hvis blot den ene af de to SSD'er fejler så mister du alle data på begge.

Den helt korte konklusion er at RAID ikke er noget du bør bruge andre steder end i dedikerede servere. Til hjemmebrug er det ikke hverken rentabelt eller i det hele taget nødvendigt.