Intel's kommende Conroe processor skal være CPU'en, der giver Intel et sikkert trumfkort mod AMD efter lang tids underdog-status for processorgiganten. Conroe ventes at lande på desktopmarkedet i starten af efteråret, men har du ikke lyst til at vente findes der alternativer i form af Core Duo.
Core Duo er kendt fra Intel's Centrino-serie og bag Core Duo gemmer sig Yonah-processoren. Yonah er en opdatering af Pentium M processoren Dothan og med styr på slægtskabet skulle vi være klar på at se hvad evolutionen har bragt os.