Introduktion
Denne gang er det et RX 480 grafikkort fra XFX, vi ser nærmere på. Kortet har et par lækre funktioner i kraft af udskiftelige blæsere, Dual BIOS og 8GB DDR5 RAM samt blæsere, der står stille i idle. Kortet henvender sig til Gameren, der altid gerne vil holde sine FPS mellem 50 og 100+ i de fleste nyere spil. Det skader da heller ikke kortet, at der ydes 5 års garanti.
XFX er en amerikansk hardware producent, som de senere år er blevet en af de større spillere på markedet, blandt andet på grund af deres 5 års garanti. Udover grafikkort producerer XFX også bundkort.
Vi går videre til de hårde specifikationer på kortet.