Test: AlfaView 40 Deluxe HD V-LCD TV

LCD TV d.  06. maj. 2006, skrevet af epi^zepto 16 Kommentarer.  Vist: 46873 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AlfaView
DK distributør: AlfaView

Design


Designet er naturligvis det samme som ved den tidligere model vi har testet. Denne skærm er blot lidt større og denne gang har vi fået højttalerne med til test og de skal selvfølgelig også designbedømmes. Lad os gå i gang:

"Smukt, harmonisk og stilfuldt" er blot få af de ord jeg gerne vil sige for at uddybe dette LCD TV's design. Det er opbygget omkring en stilfuld aluminiumsramme med runde former over fronten, hvilket giver et mildt farvespil i aluminiumet når man kigger direkte på fjernsynet. Generelt ser man ikke ret ofte at andre producenter vælger denne løsning også. Plastik er mere brugt og det er i virkeligheden en skam for dette TV ser rigtig flot ud.




Mange af jer kender Lian Li's designs og stil og hvis jeg hurtigt skal pege på lignende design er det i den retning man finder min pegefinger.
TV'et er tyndt i forhold til størrelsen. De sølle 10cm og den meget flade front appellerer til noget spændene og man får straks lyst til at undersøge fjernsynet nærmere. De 10cm er generelt også mindre end andre producenter der ofte sniger sig op på 13-15cm.



Bagsiden af TV'et har ikke helt samme stil, men metallet fra fronten går igen. Udluftningsgitre fortæller historien om den store mængde elektrisk energi der bliver omsat til varme og man er ikke i tvivl om at dette er den "rå" side af fjernsynet, hvor "musklerne" vises.
Det gør midlertidigt ikke så meget at bagsiden ikke er lige så stilfuld som fronten da den sikkert vil blive gemt af vejen i de fleste tilfælde f.eks. op af en væg, reol eller lignende - altså må producenten heller ikke have ment det var nødvendigt at gøre mere ud af denne del af TV'et.
Jeg havde gerne set at AlfaView lavede et smart system til at holde kablerne samlet ligesom Medialine har deres system, som fungerer rigtig godt, hvor det ikke er muligt at se kabler der hænger når man ser på TV'et forfra.



Foden er solid og tung. Den har fået nogle runde former der gør den meget pænere end andre producenters forsøg på at lave en stander. Efter min mening er nr. 1 stadig at få et vægbeslag så fjernsynet kan "svæve" på væggen.
En sådan placering får fjernsynet til at se meget lettere ud, men ulempen er naturligvis at det ikke kan drejes til siderne hvis man vil sidde anderledes i sin stue end som den normalt er indrettet til.
Man kan nærmest betragte denne indretningsmåde som "fængslende" og "stilfuld". Førstnævnte begreb fordi det virker mystisk og spændende at det hænger på væggen - ergo får man lyst til at undersøge det og bruge det. Sidstnævnte er en sekundær effekt udledt af det første. Når man først har indfundet sig med at det er flot og nyskabende opstår der en vis status over fænomenet og ordet stilfuld falder på falds.

Højttalerne er som tidligere sagt kommet med til test denne gang. De er produceret i plastik, hvilket gør at de skiller sig ud fra fronten på TV'et. Der er stor forskel mellem rammen på TV'et, der er i aluminium og højttalerne der er i grå plastik. Det er lige i overkanten efter min mening. En aluminiumsramme rundt langs kanten på højttalerne ville formentlig kunne have bragt designet i ligevægt.
Højttalerne er dog rimelig simpelt designet og passer formmæssigt godt sammen med TV'et.
Når højttalerne ikke er monteret ser TV'et således ud:



Fjernbetjeningen er lavet af en mørkegrå plastikramme med en sølv overside. Den ligger ret godt i hånden og er desuden meget let.
Funktionaliteten er ganske god. Tommefingeren sidder lige uden for 'kryds'-navigationen og trækkes den lidt op når den nemt de nummererede taster. I bunden findes knapperne til opsætning og 'picture in picture'.

Dermed mener jeg at der er godt overblik over fjernbetjeningen og at designet desuden er ret godt.



AlfaView har tjek på skærmmenuen. De har valgt et godt design og det går igen fra det tidligere testede fjernsyn. Denne gang er der blot kommet dansk til og nogle enkelte småting. Menuen er ret Windows-agtig med bjælker og rammer som et andet styresystem, hvor det grafiske fungere fint sammen med indholdet.
Menuen er desuden funktionel og simpel at overskue - nu hvor menuen er kommet på dansk er det faktisk blevet endnu nemmere.








I brug


Straks efter modtagelsen af TV'et fandt jeg det spændende at se om der måtte være sket forandringer ved TV'et siden vi sidst testede det.
Det blev derfor omhyggeligt pakket ud og den medfølgende fod blev monteret med fem små skruer og ligeledes blev de medfølgende højttalere monteret.

Kablerne var det mindste problem. Jeg har en lille smule udstyr og det er relativ nemt at komme til at tilslutte udstyret, men man slipper altså ikke for at skal ned i knæ hver gang.

De 40" gør at dette TV er hele tre tommer større end noget vi tidligere har testet. Jeg syntes godt man kan fornemme det ekstra plads på panelet, men jeg kan i hvert fald se det på min TV-skænk der efterhånden bliver kortere og kortere.

Fjernbetjeningen er den samme. Der er ikke sket nogle ændringer ved denne, men jeg var ret tilfreds med den sidste gang og det er jeg for øvrigt stadig. Den har et godt design, vejer stort set intet og ligger godt i hånden.
TV'et tændes ved at holde 'power'-knappen nede i et sekund. Allerede her opdagede jeg første nye tiltag. AlfaView har tilføjet en såkaldt 'splashscreen' når TV'et starter op. Der er tale om et hvidt opstartsbillede med AlfaView's logo, der hurtigt forsvinder når tuneren er klar til at levere billede. Ganske fint tiltag. Jeg vil hellere se på logoet end på en sort skærm.



Der skal søges efter kanaler og AlfaView TV'et har to muligheder. 'Auto scan' og 'Manuel scan'. Jeg kan varmt anbefale den automatiske søgning. Det er for øvrigt her at jeg bemærker den anden forskel ved TV'et. Søgetiden er blevet forkortet en smule. Jeg har ikke nøjagtig tid på det, men jeg kan huske at det tog en del længere tid tilbage i sidste test.
Med alle kanalerne fundet, hvilket TV'et gjorde fint og uden problemer kan man redigere listen over kanaler. Det er ikke sikkert at de står i den rækkefølge man ønsker eller at man vil slette nogle man alligevel ikke bruger.
Kanalsøgningen er desuden blevet trimmet en smule siden første test af TV'et, hvor der altså er kommet et par lidt mere avancerede indstillinger til, som man skal gennemgør før søgningen starter.

Mens TV'et søger efter kanaler kan man lige bruge 5 minutter på at skimme manualen igennem. Denne gang har AlfaView vedlagt en rigtig god udgave af deres manual på dansk. Den er desuden blevet bundet flot ind. En dansk manual er bestemt en bonus når elektronikken får så mange muligheder som den har i dag.
Med det mest basale sat op er man nu klar til at se TV. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at justere kontrast- og lysforhold. AlfaView TV'et er dog sat til "Standard og normal" i begge tilfælde og jeg har absolut ingen kvaler over dette - ellers er det muligt at vælge blandt mange indstillinger i menuen.



Billedkvaliteten er rigtig god. Tunerne levere varen. Jeg føler at der er anvendt kvalitetselektronik ved dette TV. Der er ingen flimmer, udtværing eller skygger.
Kontrasten er på 1000:1 - det giver et behageligt billede, hvor tingene får svære ved at flyde sammen, hvilket vi skal se nærmere på ved en af de kommende tests.

Anvendes skærmen til DVD-film, PlayStation eller PC-brug oplever jeg heller ikke nogen problemer. Jeg opnår rent faktisk kun bedre billede, hvilket skyldes at TV bliver sendt i en lav opløsning der skal strækkes meget ud over det store panel. Dette bliver der selvfølgelig lavet om på når det digitale TV går over til 'High Definition', hvilket er højere opløsning.
Skærmen reagerer desuden med det samme når jeg bruger den til at spille på, hvilket tyder på at der ikke er problemer med opdateringshastigheden.

Har man separat udstyr tilsluttet som f.eks. DVD, VHS og PC kan man hurtigt vælge en af dem som signal til skærmen ved at trykke på en tast der hedder "input", hvor en lille liste over de mange muligheder dukker op på skærmen. Man har nu mulighed for at bladre igennem og vælge den rette tilgang, hvorefter TV'et skifter.



AlfaView er den eneste producent der har sendt et TV til test med dual TV-tuner. Det gør deres fjernsyn en smule mere unikke i om med at 'picture in picture' får en helt anden betydning. Normalt anvender producenterne kun én tunerenhed, hvilket betyder at 'picture in picture' kun kan anvendes sammen med signalet fra DVD-afspilleren, PC'en eller PlayStation'en og lignende.

Jeg mener altså ikke at funktionen kommer til sin ret før at der er to tunerelementer. Det betyder at man har mulighed for at se to TV-kanaler samtidig. Det kan være en fordel under fodboldkampe eller større sportsbegivenheder. Måske har man også lige lyst til at se en anden kanal, mens der er reklamer på den anden. Man kan tydeligt se hvornår reklamerne er ovre og så skifte over. Dermed går man ikke glip af noget.
Det er virkelig noget AlfaView skal have ros for da jeg mener at de gør jobbet bedre end andre producenter.
Eneste to ting er at jeg gerne så at man have tilføjet en 'off'-knap på fjernbetjeningen så man ikke skal zappe sig igennem de mange 'picture in picture' muligheder for at slukke det, men blot kan trykke på den anden knap.
Den anden er at jeg gerne så et tunerenhederne var digitale, men TV'et kan ifølge AlfaView's hjemmeside bestilles med digitale enheder. Vi har desværre bare fået analoge til test.





Lydmæssigt er TV'et i en klasse for sig selv. Her er det primært forstærkeren der udløser bonusen. Jeg syntes det er yderst lækkert at man har placeret et par terminalplader bag på TV'et, men hvis man har planer om kun at anvende AlfaView's egne højttalere er denne funktion selvfølgelig irrelevant.
Personligt mener jeg at det er smart at man kan afmontere højttalerne og i stedet anvende sine egen, hvis det er det man har lyst til. Lyden i de små højttalere kunne godt have været en smule bedre. Jeg savner en smule bas og en god indbygget subwhoofer kunne have hjulpet en del på problemet. Der er dog ingen problemer i at spille højt med den nuværende højttalerkonfiguration.

Et par forskellige opsætninger hjælper også med at give den rigtige oplevelse af om man henholdsvis ser eller afspiller film, musik eller nyheder. Herudover kommer der endnu to muligheder nemlig standard og bruger. Med disse indstillinger kan man rette lyden direkte mod sit eget behov og ønsker. Der er væsentlig forskel på de mange muligheder, men ønskes der lidt bas kan jeg varmt anbefale 'film' til generel brug.

Man må heller ikke glemme at AlfaView har tilføjet 'Spatial Effect' til TV'et. Det er en teknologi der gør at man kan lave en slags surround med kun to højttalere. Det er for øvrigt kendt fra andre apparater, heriblandt stereoanlæg, og det giver oftest også en forbedret lydkvalitet.
Det samme gør sig gældende for dette TV. Det skal siges at spatial effect også kan forringe lydkvaliteten, men det er ikke tilfældet for dette TV - der gør det ganske glimrende.

AlfaView har også tilføjet en funktion der hedder "Video Noise Reduction". En funktion der kan reducere støj på billedet. Formentlig henvender den sig til folk med stueantenne og antenneanlæg, hvor signalstyrken ikke er helt i top.
Det giver dog ingen synderlig effekt for mig at anvende funktionen da jeg bor mindre end 7km fra Tolne senderen i Nordjylland. Ergo er signalkvaliteten helt i top.
Lars
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-05-2006 09:09:28
Svar/Indlæg:
3712/44
Fedt review! Jeg bliver snart nødt til at have skiftet mit fjernsyn ud kan jeg godt se.... :p :e



marshaller
 
Overclocker
Tilføjet:
07-05-2006 10:09:20
Svar/Indlæg:
1/0
Hvorfor skal vi ved hver tv test høre på manglende bundle, efter min mening er jo mindre bundle, et godt bundle.

Hvorfor bruge "mine" penge på et antennekabel, jeg har i forvejen?
og hvilket kabel eller alle kombinationer VGA->DMI->HDMI, skal følge med? Kabler man får i et bundle vil også være af en kvalitet, som man hurtigt ønsker at skifte, så hvorfor ikke købe det rigtige kabel, fra starten af.?
Så et godt bundle er så lidt som muligt, ligesom det er fedt at kunne fravælge højttallere, når man nu har surround forstærker og højttallerer.
Så min karakter for bundle havde værret 4, hvor det medfølgende antennekabel trak ned.



epi^zepto
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-05-2006 10:44:50
Svar/Indlæg:
3329/182
#2 Jeg siger ikke nødvendigvis at det er et antennekabel der skal være med før det er en god bundle.

Din deffinition holder måske ganske udemærket på dig, men til Hr og Fru Jensen vil de naturligvis godt have udstyret med. Jeg nævner specifikt et VGA eller DVI kabel i artiklen så man kan forbinde sig til computeren. Det er sgu mere savnet end du tror og hvis du vil påstå at de kabler der medfølger er af en dårlig kvalitet så er det dig der forkert på den. Et VGA kabel er et VGA kabel. Et DVI-kabel er et DVI-kabel. Det antennekabel der medfølger her er yperligste kvalitet.

Så helt ærligt. I don't get your point.

Desuden kan det kun være en DVI > HDMI converter der kan blive snakket om. Der skal nemlig være understøttelse for digitalt signeret (copyright) indhold og det er kun på HDMI du finder det samt DVI porte med understøttelse for samme indhold. Derfor kan du ikke umiddelbart bruge din PC-fladskærm.



Huddy
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-05-2006 10:50:33
Svar/Indlæg:
1881/217
#2

Det har noget at gøre med, at producenten bedre har råd til det og forstand på hvilken standarder deres produkt understøtter end Hr. og Fru. Jensen har.

Eks. en lille tur ned i den lokale Expert for at købe et nogle lunde Scart kabel og/el. DVI til HDMI og pludseligt er du blevet 150,- for Scart eller 500,- for DVI til HDMI kablet fattigere.

Derfor en gode bundle/tilbehør en rigtig god ting, da man i forvejen lige har punget ud for et TV til 17.000,- også gerne vil have en masse ting med, så man spare penge på eks. kabler ect.

Når der er en god bundle, så viser det også at producenten tænker på at Hr. og Fru. Jensen gerne vil handle deres produkter igen.



jesperph
 
Superbruger
Tilføjet:
07-05-2006 19:54:10
Svar/Indlæg:
1/0
hvad med at lave en test på rigtige tv"er.
sony,samsung ,jvc ect.så vil du se en forskel
der får dig til at tabe bukserne.den smule man kan spare
på at købe et low end produkt som dette,er sq ikke værd at skrive hjem om,og man får en meget bedre oplevelse med et ordenligt fjernsyn.
det virker somom du aldrig har set/testet et highend tv,så prøv lige det,inden du falder på halen over alfaview :l



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
07-05-2006 20:55:37
Svar/Indlæg:
14079/622
->#5
Øh.. lowend.. vil du kalde dette TV billigt ?
Der er da en samsung der er noget billigere her http://www.hifipriser.dk/Listp... .

Og har du sammenlignet alfaview med andre mærker ?




Huddy
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-05-2006 21:28:48
Svar/Indlæg:
1881/217
#5

Jeg ved rent faktisk, at epi^zepto´s "hverdags" fjernsyn, er et CRT.
Men også, at han virklig har forstand på LCD, Plasma og CRT - derfor, er han vores LCD skribent.

Til en pris af 17.995,- er dette fra AlphaView bestemt ikke et Low-end LCD TV - de fåes meget dyrer, helt klar - JA, men det betyder ikke at de behøver at være bedre.



epi^zepto
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-05-2006 23:47:28
Svar/Indlæg:
3329/182
#5 Personligt ejer jeg ikke et LCD TV endnu fordi jeg ikke mener at det er værd at investere i endnu. Jeg forlanger nemlig rimelig meget og det er der kun få der kan levere halvdelen af så jeg venter et stykke tid endnu.

Jeg har skam set mange high-end TV. Desuden var jeg med på CeBIT i år, hvor jeg, forøvrigt sammen med Huddy, fik lejlighed til at se flere TV end de fleste kan drømme om.

Hvordan kan du deffinere dette TV som low-end? Specifikationerne er da så absolut i orden. Billedkvaliteten i top og AlfaView har blot skæret "mellemmanden" væk og kan derfor sælge billigere.

Svar mig helt ærligt på hvorfor Samsung, Philips osv. skulle være bedre. Produkterne bliver ofte fremstillet på de samme fabrikker og desuden, hvorfor skulle AlfaView ikke have lov til at komme igennem hvis de er gode? Det tyder mere på du er besat af mærket og derfor er du ikke objektiv. Det kan Hr. og Fru. Jensen desværre ikke bruge til en fløjtende fis ;)

Jeg kan desuden fortælle at der vil komme flere forskellige mærker til test fremover. Husk på at HTPC, herunder LCD TV, er en nyopstartet sektion - så vi skal lige i gang og have fundet formen før vi springer i luften.

Men hvis du mener jeg er galt på noget skal du da være velkommen til at kommentere. Jeg mener bare som udgangspunkt at du ikke er objektiv nok.




Di3h4rd
 
Superbruger
Tilføjet:
08-05-2006 02:20:38
Svar/Indlæg:
47/1
tror han mener at folk hellere vil læse om mærkevare tver end om nye mærker, med mindre de virkelig sparker røv. ville selv langt hellere læse om et philips 40tommer end et alfaview, fordi jeg kender til philips" kvalitet indenfor lcd tver. mener også helt bestemt de ekstra tusinde i langt de fleste tilfælde er godt givet ud, fremfor at købe et medion i føtex i stedet.
men det her tv er jo nice nok.. dog er det nogle cheap ass højtaler bøsninger der er bag på det.., men rigtig fint højtalerne kan tages fra hvis man har surround processor ved siden af, meget få tver man kan det med. btw- så kan du ikke regne med specifikationerne alene, du er nødt til at se produktet i aktion før du drager konklusioner, du kunne jo blive positivt overrasket.



Carpe^Diem
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-05-2006 19:20:35
Svar/Indlæg:
1155/43
Det er vel bare et spørgsmål om tid før alfaview bliver et mærkevarer. Jeg var forleden forbi en alfaview butik, da jeg selv går og leder efter et nice lcd tv. Deres kvalitet er rigtig nice... det skal ses før nogen her kan udtale sig.



Pappasmirf
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-05-2006 15:40:34
Svar/Indlæg:
56/7
Hej, flot test.
Kunne man ikke teste det her 🤡 ??

http://www.acer.dk/acereuro/pa...


http://www.hifipriser.dk/Listp...

godt nok kun 37" men billigere. Resolution: 1920x1080 og med digital og analog tuner og og og.






Valdemar
 
Overclocker
Tilføjet:
09-05-2006 16:08:52
Svar/Indlæg:
61/11
Det ser ellers nice ud det TV...
#9 Hmmm, det giver da mere mening at teste et "ukendt" fjernsyn, end et du "allerede" kender den gode kvalitet på? Ellers er der jo ikke noget nyt i det! :l
Jeg vil dog ønske at de her på HWT vil teste zepto's 32" lcd fjernsyn inden for ikke alt for lang tid. Jeg overvejer selv et lcd tv inden for ikke alt for lang tid, men jeg syntes det er lidt svært at danne sig et overblik over "ukendte" lcd tv mærker. Samsung, Sony og Phillips kan man sgu finde alle vejne



epi^zepto
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-05-2006 19:59:29
Svar/Indlæg:
3329/182
#11 og 12. Forespørgelserne er sendt videre ;)



#14
B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-05-2006 22:42:06
Svar/Indlæg:
3640/1231
Jeg var i Kolding forleden dag og ramlede ved et tilfælde ind i en Alfaview butik. Jeg blev nu også ret positivt overrasket over kvaliteten og designet på de skærme.

Prisen afskrækker mig stadig, men den bliver jo ikke lavere af at vælge Sony, som i øvrigt altid har været min favorit.
På CeBIT syntes jeg at være blevet mere imponeret af LG, end f.eks. Sony. Dog har Samsung nogle vildt lækre skærme 8)

At kalde Alfaview lowend er bestemt en forkert konklusion. Både pris og kvalitet ligger langt over low-end skærmene ;)


Vi prøver hele tiden på at finde "nye" produkter til test, da man kan se et kendt mærke næsten alle steder.

Vi er igang med at få skærme hjem fra Zepto ;)
Dog tror jeg ikke det bliver den nuværende 32", da rygterne siger at der er nye modeller på vej.
Uden at love noget, er det vist sådan det står til...



korben
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-06-2006 17:27:29
Svar/Indlæg:
1081/251
øøøøøøøøøøø sorry men der står " Billedkvaliteten må bedømmes som værende bedre ved afspilning af DVD end TV. Men opløsningen er så også en tand højere ved DVD."

Hvorfor er opløsningen højere på en dvd det er vel stadig 720x576??? jeg er med på at dvd er et mere rent signal end et tv signal af den type vi ser idag.





askham
 
Overclocker
Tilføjet:
17-09-2006 14:38:08
Svar/Indlæg:
1/0
Opløsningen er højere ved DVD end tv-signal! Den opløsning du opgiver er kun for DVD.