Køling d. 22. november. 2016, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 18349 gange.
NZXT har ikke genopfundet den dybe tallerken. Kraken X52 er "bare" endnu en AIO, som dog udskiller sig en smule fra mængden. Kraken X52 består af en 240 mm radiator, 2 stk. 120 mm blæsere og et kombineret kølehoved/pumpe.
Teknologien er gammel og velkendt. Varmen fra CPU´en bliver overført til kølehoved/pumpe, og pumpes videre til radiatoren, der køles af en blæser. De fleste producenter prøver hele tiden at forfine teknikken.
NZXT har valgt en større radiator og en pumpe med variabel hastighed. Umiddelbart lyder det som en fed detalje. Der er ingen grund til, at den pumper løs, hvis det ikke er nødvendigt. Med lidt held vil det sænke støjniveauet. Dét finder vi ud af senere.
Radiatoren er lavet af aluminium, og jeg kan allerede nu afsløre, at det er danske Asetek der har fremstillet den. Størrelsen er 275 x 123 x 30 mm, så den er en smule tykkere end de sædvanlige 25 mm vi er vant til at se.
Der hvor man virkelig kan se der er sket noget nyt, er på pumpehuset. Det har fået seriøst vokseværk. Når du hiver det ud af kassen, bliver du mødt med en overflade der ligner et spejl. Dette ændrer sig dog, når der kommer strøm på systemet. Dét kigger vi på senere.
Ikke helt uventet, har NZXT valgt at lave selve kølehovedet i ren kobber. Det er efterhånden standard, men vi kan stadig lide det.
Slangerne er blevet forlænget og forstærket. De er stadig lidt stive i det, men forbavsende fleksible.
Kassens indhold på næste side.
Anmeld
Information