Bærbare d. 03. marts. 2017, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer. Vist: 23743 gange.
Maskinen kommer med lidt software pre-installeret i form af deres PredatorSence og Acer Care Center, her ud over er der heldigvis ikke lagt en masse unyttigt på.
PredatorSence
Dette lille stykke software giver diverse muligheder for konfiguration samt real time status.
Når man starter PredatorSence op, mødes man af et skærmbillede hvor man i højresiden kan holde øje med temperaturerne, i midten kan man styre om GPU'en skal overclockes eller ej, og til venstre kan man vælge profilen til makro-tasterne. Hvis man bevæger sig ind i menuen for makro-profilerne, kan man konfigurere hver af tre profiler. Funktioner kan tildeles de tre taster, dog er man begrænset til få indbyggede funktioner, og de makroer man selv kan indspille. Her savner jeg lidt større mulighed, for eksempel kunne det være rart at kunne bruge tasterne som genveje til programmer.
Makro-editoren fungerer ganske fint, og kan det den skal kunne - optage og redigere. Til sidst får man muligheden for at styre lyset i tastaturet. Lyset er inddelt i fire sektioner, hvor man har frit valg på alle hylder hvad angår farver, eller man kan vælge helt at slukke det. Igen virker det måske en anelse skrabet rent funktionsmæssigt, når man ser hvilke muligheder man i dag har for at tilpasse lyset på gaming tastaturer.
Acer Care Center
Som navnet antyder, er her et stykke software, som kan hjælpe med til at give overblik og holde maskinen "i form".
På forsiden kan de forskellige funktioner tilgås via farvede fliser, når man klikker på en af dem, kommer der en lidt mere traditionel navigationsmenu frem i venstresiden, mens menupunktet foldes ud til højre. Første punkt i menuen lister de vigtigste af maskinens specifikationer samt diverse info om blandt andet netværket. Care Center indeholder også forskellige test og lidt hjælp til fejlfinding af blandt andet batteri og netværk.
Det er vigtigt at holde sit system opdateret og have styr på sikkerhedskopiering, hvilket Care Center også kan hjælpe med. Alt i alt er Care Center et fint bud på et værktøj til fejlfinding og vedligehold, men det indeholder ikke umiddelbart noget som ikke er set før.
Anmeld
Information