Test: SilverStone SG01-S

Kabinetter d.  18. maj. 2006, skrevet af B@NG 9 Kommentarer.  Vist: 19774 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: InterData
DK distributør: n/a
Montering af hardware i så lille en maskine kan ofte være en udfordring, da der er så lidt plads som overhovedet muligt, for at gøre kabinettet så lille som muligt. Dette er dog ikke af mini-ITX typen, men derimod Micro-ATX hvilket gør at det ikke er helt så småt igen.








Efter at have monteret et bundkort i kabinettet, er jeg faktisk imponeret over, hvor godt dette kabinet er sammensat. Det viser sig straks at der er masser af plads til harddisken(e) og DVD-drevene. Ydermere kommer blæsere eller andre ledninger heller ikke i vejen for noget.
Der var allerede monteret en Zalman CNPS9500 køler på mit bundkort, så jeg lod den være monteret under monteringen af bundkortet. Dette forløb helt uden problemer, hvilket godt kan imponere lidt, i hvert fald hvis man er klar over hvor stor den køler egentlig er.



Så blev det tid til at montere harddisken, hvilket også gik som en leg. Ud med rammen, monter harddisken, og i med rammen igen.



Det næste jeg gjorde var at montere alle de ledninger, der går fra fonten, da det kun bliver mere og mere besværligt desto mere hardware, der bliver monteret. Der var ingen problemer med at ledningerne ikke kunne nå derhen, hvor stikkene var monteret på bundkortet.



DVD-drevet var lige så let, faktisk har jeg ikke oplevet nogen som helst problemer med monteringen. Endnu i hvert fald.



Det kom desværre da jeg skulle montere strømforsyningen, for så var der lige pludselig ikke plads til den voldsomme Zalman køler mere. Den er simpelthen alt for høj, da strømforsyningen er monteret lige ovenover den. Det skal siges, at det er en almindelig strømforsyning der bliver monteret her, ikke nogen lille en, der måske ville egne sig bedre til barebones.
Så det blev til en noget lavere Silverstone køler, som naturligvis passede heri. En box-køler vil også sagtens kunne være under strømforsyningen.



Strømforsyningen blev monteret, og det var faktisk først her jeg begyndte at føle at kabinettet var ved at være fyldt op. De lange kabler, som der jo er mange af, fylder en hel del i sådan et lille kabinet. Der er plads til det, men så er det også sagt. Siden med strømforsyning og DVD-drev er blevet noget presset nu. I den anden side er der nu slet ikke noget at komme efter.



Kabinettet er nu fyldt med al den hardware jeg kunne ønske mig i mit, og der vil stadig være plads til udvidelseskort som netkort, lydkort eller TV-kort. En meget nem og behagelig montering.






Det er ikke nemt at teste et kabinet, da det hele handler om at alting virker, monteringen er overskuelig og at kvaliteten er i orden.

Kabinettet virker solidt og gennemført, der er ikke noget som rasler eller er monteret for dårligt.
Det er nemt og ligetil at montere al hardwaren heri, og der er ikke ting går i vejen for andre.
Efter at jeg tidligere har testet et Silverstone HTPC-kabinet, var jeg meget spændt på at tænde maskinen, for at høre de blæsere Silverstone har inkluderet. I det tidligere testede kabinet, var jeg nødt til at sætte disse blæsere ned på 7v for at maskinen kunne stå i en stue uden at genere, så mon ikke det samme gjorde sig gældende her.
Det var dog ikke tilfældet, langt fra faktisk. Blæserne, der er monteret i dette kabinet er ganske støjsvage, så ingen grund til panik her. Faktisk vil jeg mene at dette kabinet ville egne sig ganske fremragende som HTPC-kabinet.



Især på grund af det lækre design!
red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
18-05-2006 16:53:21
Svar/Indlæg:
7881/1165
Endnu engang.... Jeg købte dette kabinet 14dage inden den nye model kom :x Mit har meget mindre ventilationshuller og kun 60mm blæsere.



|Alfa|
 
Superbruger
Tilføjet:
18-05-2006 17:31:30
Svar/Indlæg:
15/2
jeg har lige bestilt det :)



flecks1
 
Overclocker
Tilføjet:
18-05-2006 20:27:54
Svar/Indlæg:
3/0
har også det der hedder "SUGO" og det er et supert kabinet...specielt med EVGA´s nye MATX bundkort med SLI 🙂



oboke
 
Overclocker
Tilføjet:
19-05-2006 02:50:43
Svar/Indlæg:
63/0
Fino artikel, specielt når det gælder noget så utaknemmeligt at teste som et kabinet, det er nu engang lidt svært at få masser af kød på - Jeg ville dog gerne lige have set lidt om temps i den her lille tætpakkede sag kontra der hvor dit grej sad før?

Er der nogle speciel årsag til at du skriver "ALU" med stort, hver gang du nævner grundstof nr. 13? ;)

/Oboké




bulldog@privat.dk
 
Overclocker
Tilføjet:
22-05-2006 12:00:48
Svar/Indlæg:
1/0
ang: Maskinen understøtter Micro ATX bundkort, hvilke er de mindste af slagsen bortset fra mini-ITX, der slet ikke passer heri.

mini-ITX er micro-Atx kompatible og skulle således kunne passe i dette kabinet!

Hvilken begrundelse skulle der være for at det ikke passer?

Det kunne være rart at vide inden jeg køber kabinettet til mit epia-mii-10000 mini-atx bundkort :)

Ellers en god test, det er pokkers rart at der er nogle der gider teste kabinetter. Det er så nemt at købe noget bras....

/marsian_bulldog



B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2006 12:36:40
Svar/Indlæg:
3640/1231
#4 > Nej :r :e

#5 > Hmmm, jeg kommer lidt i tvivl når du skriver som du gør :l
Jeg har ikke været i besiddelse af et Epia board godt nok, men jeg har et Mini-ITX herhjemme som i hvert fald ikke passer deri. I hvert fald vil den eneste PCI port som sidder på bundkortet, ikke kunne benyttes.

Men nu er VIA jo vist også de eneste som egentlig producerer Mini-ITX boards, som kan købes uden samtidig køb af kabinet (barebone) så vidt jeg husker.



Rednalyn2
 
Superbruger
Tilføjet:
01-06-2006 19:00:04
Svar/Indlæg:
558/73
Hvor høj må ens cpu køler være for at undgå konflikt med PSU'en?



B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-06-2006 20:07:28
Svar/Indlæg:
3640/1231
Jeg kan ikke give dig det nøjagtige mål på CPU køleren, men jeg kan fortælle dig at der fra bunden af kabinettet og op til der hvor PSU er placeret er knap 10cm. 9,5 eller sådan noget.

Så der er plads til en 9cm høj køler, minus afstandstykker (dem under bundkort), bundkort og CPU :)

Så et godt bud vil nok være 7,5cm :)



Morpheus47
 
Nørd
Tilføjet:
18-08-2009 15:40:50
Svar/Indlæg:
35/1
So ein Ding müssen wir auch haben