Software
Gigabytes APP Center er stedet hvor det meste foregår når det kommer til diverse hjælp programmer. Jeg fremhæver lidt af dem i det følgende.
GIGABYTE's @BIOS er som vi kender det stedet hvor man kan opdatere sin BIOS, hvis man ikke har mod på BIOS flashing.
Med Color Temperature kan man reducere Blåt lys glare så ens øjne slapper lidt mere af og ikke tager skade.
Med programmet Easy Tune er det muligt bl.a. at Overclocke CPU og RAM. Jeg tager en tur over de 5 knapper foroven i programmet og går lidt dybere. Her på Smart Boost kan man lave et mindre OC hvis man trykker på Tornadoen. Det giver nu kun et Boost på 200MHz til 3,8 GHz men OK et OC er det da.
Mere spændende bliver det unægtelig i andet punkt foroven som er Advanced CPU OC. Her er der mulighed for at stille på et masse parametre for at Overclocke CPU'en. Er man ikke rigtigt til at gå i BIOS og Overclocke ja så er der her et glimrende alternativ. Det er lidt det samme med tredje punkt foroven som hedder Advanced DDR OC her kan man opsætte sin RAM manuelt.
Skal det være et mere avanceret OC har man her i fjerde punkt foroven mulighed for bl.a. at justere på Vcore aggressiviteten fra low over normal til extreme for at holde spændingerne stabile. I det sidste punkt er det muligt at skifte mellem 2 HotKey profiler.
GIGABYTE RGB Fusion er stedet hvor man kan (lege med) justere LED lyset på bundkortet. Der er mulighed for med dette program at opsætte bundkortets forskellige LED zoner så en af dem blinker, og en anden pulserer i en anden farve. Eller man kan vælge at køre med alle LED'er i samme statiske farve. Det er naturligvis også muligt at helt at slukke LED lyset.
SIV eller System Information viewer viser den aktuelle systemstatus og herinde er det også muligt at justere på blæserne samt opsætte system advarsler.
Her i Smart Keyboard kan Gameren gå ind og justere på mange Smartkeys, genveje, Sniper Key og Macroer. Man kan også opsætte tastatur speed og forsinkelse. Det er også muligt at justere på musens hastigheder.
Er USB forlængerledningen lidt for lang så man taber signal på vejen kan man justere på det i USB 3.0 DAC-UP. Man kan booste med 100 - 300 mV, køre normalt eller helt slå det fra på de pågældende stik.
Hvis man vil overclocke sit grafikkort så er V-Tuner programmet der kan hjælpe med det.
Så er det blevet tid til selve testen.