Test: ECS RD480-A939

Bundkort, AMD d.  29. maj. 2006, skrevet af B@NG 0 Kommentarer.  Vist: 10659 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SHG A/S
DK distributør: SHG A/S
Da jeg kiggede rundt på ECS' hjemmeside, blev jeg noget skræmt over at se kortet. Godt nok er farven altid en smagssag, men en lilla farve som er så gennemtrængende, kunne godt få tanken "for poppet" til at snurre i mit hoved.



Se billedet i stor størrelse (hvis ECS har fixet fejlen) her:
http://www.ecs.com.tw/ECSWeb/Products/ProductsDetail.aspx?DetailID=583&MenuID=90&LanID=0



Da jeg åbnede pakken blev jeg da heldigvis positivt overrasket, for godt nok var kortet lilla, men det var dog en så mørk lilla, at den nærmede sig sort.


Faktisk en helt pæn og varm farve.



Som sagt er kortet udført i en lilla PCB, og gør sig ikke prangende på nogen måde. Det eneste iøjnefaldende er farverne på PCI-Express portene. Sammen med dem finder vi fire hvide porte, så heller ikke noget voldsomt her. Der er holdt afstand mellem PCI-E x16 portene, så der også er plads til en større GPU køler end normalt. I bunden af kortet er der et molex stik, som skal tilsluttes i tilfælde af at man kører CrossFire.



Over dem finder vi NorthBridge chipsettet, der er kølet af en standard ATi passiv køler, som vi også finder på andre ATi baserede bundkort. At chipsettet er passivt kølet er bestemt en fordel og køleren hører da til de pæne af slagsen.



CPU socket og RAM-slots sidder ret tæt på hinanden. Dette blev jeg gjort opmærksom på i min sidste artikel, og på dette bundkort vil en stor UFO køler sagtens kunne komme i karambolage med RAM. Jeg har ikke en køler til at prøve med, men det er meget tydeligt, at CPU-soklen er meget tæt på RAM-slottene. Lige ved siden af CPU-soklen finder man det fire pins strømstik, som ellers ofte er placeret i toppen af boardet. Det gør ikke så meget når det kun er det lille stik, havde det været ATX-stikket, havde det været noget værre.

Ved siden af RAM-slots'ene, finder vi både IDE-porte og ATX-stik. De er placeret godt, så ingen grund til panik her. RAM-slots'ene er placeret langt nok oppe på kortet til, at det ikke giver problemer med et langt grafikkort.



I nederste højre hjørne finder vi S-ATA portene og et blankt område, der viser hvilket bundkort der er tale om. Ved dette bundkort står der blot ECS, men på Extreme udgaven er der et mere bling bling "skilt".