Test: X-One Entertainment PC

Komplet System d.  07. juni. 2006, skrevet af Polarfar 14 Kommentarer.  Vist: 34262 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Chipset Intel 945





Introduktion

Intels lancering af socket 775-platformen har ikke været den succes, som firmaet håbede på. PCI Express-markedet har været lang tid om at komme i gang og det har stort set kun været grafikkort, man har kunnet finde til den nye standard.

Endnu værre har det været med DDR2 hukommelse, der har fået en meget kølig modtagelse, og først for nylig er kommet ned i et prisleje, hvor det kan konkurrere med DDR1.

Men helt galt har det været med chipsets. Intel lancerede de to nye chipsets, 915 og 925X samtidig med skiftet til socket 775, men hastighedsforøgelsen fra tidligere generationer, var der slet ikke. Samme bus hastighed og sløve DDR2 timings gjorde fremskridtet til et tilbageskridt og bundkortproducenterne brokkede sig højlydt over, at bundkort med de nye chipsets var svære at markedsføre.

Det blev heller ikke nemmere, da Intel lancerede sin 3.46EE Pentium 4 med 1066MHz FSB. Den kunne nemlig ikke køre med de eksisterende chipsets så der måtte en ny revision ud - 925XE. Den hurtigere busfrekvens gav mere fart over feltet, men samtidig viste Intel også alle, at 915 og 925X ikke var helt så gennemtænkte, som man havde kunnet forvente. For at gøre det hele meget værre, måtte Intel melde ud at de kommende dual-core processorer slet ikke ville virke med 915/925X/925XE-generationen og så var katastrofen tæt på total.

I det hele taget virker det som om Intel meget gerne vil glemme dette fejlskud og, hvilken bedre måde er der at gøre det på, end med en ny generation? Intel er klar med 945 og 955X.

Chipsettet:
Vanen tro er chipsettet bygget op af en North- og en Southbridge. Selve opbygningen er som vi så den på 915/925X, så her er der ikke meget nyt at hente.



Northbridgen har naturligvis fået forbedret sin memory controller, men det er på 955X der er sket mest, hvad angår ydelsen. Det skyldes at Intel har implementeret en ny teknologi, der kaldes Intel Memory Pipeline. Den handler ikke om skrappere timings, men derimod om forbedret brug af hver memory channel. Ydelsesløftet er ifølge Intel omkring 5% i forhold til 945-serien, men det er nok kun i de mest optimale situationer, man vil se sådan en forskel.



En anden forskel man ser, er at 955X har support for 8GB hukommelse - her kan 945 kun klare 4GB. Ligeledes kan 945 ikke supportere ECC RAM, hvilket 955X kan - det er dog en feature, der for hjemmebrugere er aldeles ligegyldig. En feature, der dog er udmærket, er Intel Flex Memory Technology, som tillader at man kan bruge forskellige RAM-blokke med forskellige kapaciteter, og stadigvæk holde skuden kørende i dual-channel mode. Det er naturligvis ikke optimalt, men som en nødløsning er det ganske glimrende, at kunne fastholde dual-channel mode.

Skal vi have fat i decidere nyheder er det Southbridgen vi skal kigge på. Med disse chipsets lancerer Intel nemlig deres ICH7 Southbridge, der er den mest featurefyldte nogensinde.

I ICH6 fik vi introduceret deres Matrix storage teknologi og ikke mindst deres HD Audio, der efter en svær begyndelse er ved at vinde indpas. Det virker som om Intels seneste drivere er blevet rigtig gode og supporten i markedet er ved at være på plads.

Serial-ATA II kommer nu endelig og tillader 3GB/s i transferrates - det dobbelte af hvad S-ATA kan levere. Derudover er der support for NCQ og hot-plugging, hvilket er glimrende features.

Det værste ved ICH7 er dog det utal af modeller, som Intel sender på gaden. ICH7 er standard-versionen, men der findes fire yderligere versioner. ICH7DO (DO står for Digital Office) har samme features, som ICH7, men derudover support for AMT (Active Management Technology), der er en teknologi til systemovervågning. Idéen er at ICH7DO vil bruges i f.eks. SOHO-miljøer og at administratoren kan aflæse systemets helbredstilstand direkte fra chipsettet.

ICH7DE (DE er for Digital Enterprise) har samme feature, men derudover RAID support for RAID 0, RAID 1, RAID 5 og RAID 10. Dertil har chipsettet to ekstra PCI Express x1 lanes, hvilket giver mulighed for 6 PCI Express x1 porte.

ICH7R er stort set magen til, men mangler ATM support - ICH7R er sandsynligvis den southbridge vi vil se mest til i retail. Sidste southbridge er ICH7DH (DH for Digital Home), der er udviklet til den stigende mængde af Media Center PC'er. ICH7DH er stort set samme som ICH7R, men har til forskel support for en ny teknologi, der hedder Energy Lake. Teknologien er naturligvis med strømbesparelse for øje, men endnu er der meget lidt om, hvordan Energy Lake virker og, hvor meget brugerne vil kunne forvente, at hente med hensyn til reduktion af strømforbrug og støjniveau.

Alt i alt er den nye generation fra Intel en mindre opdatering af 915/925X/925XE, men den er tiltrængt og viser at Intel igen er ved at være på rette spor. Man kan dog savne udvidet support for WLAN, men Intel mener ikke at WLAN til desktops er noget markedet efterspørger. Derudover er det stadigvæk træls, at man kun har én kanal til P-ATA enheder når nu markedet for optiske drev ikke har taget S-ATA til sig så hurtigt, som man kunne forvente.

Så enkelte mindre ting er der at kritisere, men 945 og 955X er mile skridt i den rigtige retning og viser, at Intel igen er ved at have styr på sagerne.

Tak til Klavs Stenhof for afsnittet om chipsettet.
beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2006 18:21:13
Svar/Indlæg:
3943/44
Aldi har faktisk sådan en maskine på tilbud fra næste onsdag, til 8999kr hvis nogen skulle være interesseret, der er lidt forskel på specs, de falder dog ud til aldi maskinens fordel
Den har dog kun 250gb harddisk, men så har den i stedet, wlan og ms keyboard.
Dog er jeg lidt i tvivl om den har to tv-tunere, i følge teksten kan den optage mens man ser et andet program, men der står ikke noget om flere under informationerne.

Se www.aldi.dk



B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2006 18:39:53
Svar/Indlæg:
3640/1231
Hvis den kan optage mens man ser et andet program har den to TV-tunere :i

Så hvis den ikke har det, så må man rive fat i nakken af Aldi ;)



Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2006 22:20:59
Svar/Indlæg:
2353/24
den som #1 snakker om
http://aldi.dk/OFFER_DK/OFFER_...



Beach
 
Superbruger
Tilføjet:
09-06-2006 03:00:11
Svar/Indlæg:
112/15
Undre mig lidt, men måske bare mig der ikke fatter en brik og samtidig trænger til kontaktlinser ;)
Citat: Ydelse Ydelsen er som den skal være for et sådant system. Jeg glæder mig stadig til der kommer noget TV-tuner hardware, der ikke skal realtime encode til MPEG2, da billedet mister lidt skarphed på den konto, men ellers har jeg ingen klager.....

Nu har jeg selv i en testmaskine et Hauppauge PVR500 kort der har 2 onboard MPEG2 kodere, og selv om antennekablet er over 3 gange så langt til testmaskinen end det direkte kabel til mit TV (Ælder B&O) så står billedet da flottere via testmaskinen end via den tuner der er i TV. Dette både når jeg ser live og når jeg ser optagelser fra HDD.

Det skal siges at testmaskinen er tilsluttet en næsten lige så gammel 21" HP monitor og jeg sammenligner billederne på en afstand der skulle give nogen lunde samme billedestørrelse. Alle signaler er analoge og kommer fra TDC kabel-TV

Kan det være tuneren i B&O der er "gammeldags" eller monitoren der er så meget bedere? Ved det ikke, men oplever bare det modsatte af MPEG2 end hvad der bliver skrevet i den ellers gode artikkel ?:(

//Beach



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
09-06-2006 09:17:08
Svar/Indlæg:
2309/846
Det er rigtigt at MPEG2 kodning skal give et billede der i bedste fald svarer til DVD kavlitet, og det jeg oplever at når jeg sætter f.eks min parabolmodtager til TV kortet og slår over på LIVE-TV i Win MCE så kan jeg meget tydeligt se forskel på de to billeder, og det direkte billede fra parabolen er bedre og mere klart.




directx
 
Overclocker
Tilføjet:
10-06-2006 14:26:38
Svar/Indlæg:
2/0
Jeg har købt en x-one, men kan ikke få fjernbetjeningen til at virke, er der andre der ar haft lignende problemer?



zuperd
 
Overclocker
Tilføjet:
10-06-2006 21:25:25
Svar/Indlæg:
1/0
Directx:

HAr X-one fra ALDI dvi udgang til tv?
Og hvilket grafikkort har den?

På forhånd tak.

Mvh
ZuperD



directx
 
Overclocker
Tilføjet:
11-06-2006 02:05:46
Svar/Indlæg:
2/0
Så vidt jeg ved er der et intel 82945g chipset grafikkort i alle x-one modellerne, (CHIPSET : Intel 945G OnDie (GMA950) )
og dvi, se evt. på aopen's hjemmeside

http://global.aopen.com.tw/pro...




m1nuteman1
 
Overclocker
Tilføjet:
14-06-2006 20:25:48
Svar/Indlæg:
1/0
Hej Polarfar.
Tak for sober gennemgang af x-one.
Lige et, måske lidt småtåbeligt, spørgsmål; Med en Aldi-pris på 8.999.-, ville du så vurdere x-one anderledes (vejl. uds.pris 10.999) ?

VH M1nuteman1






Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
16-06-2006 06:51:01
Svar/Indlæg:
2309/846
#9 tjaeh...ALDI maskinen er udstyret med 250GB disk i stedet for 300GB, men har wlan, så det er da bestemt i den rigtige retning.
Jeg vil tro at ALDI har fået mængderabat ved indkøbet, og så har importøren måske haft svært ved at skaffe så mange 300GB diske, for umiddelbart burde de koste det samme.

Polarfar 8)



Mik
 
Overclocker
Tilføjet:
25-07-2006 10:10:13
Svar/Indlæg:
2/0
Jeg har købt en x-one i Aldi. Den er forbundet med et Phillips TV af ældre dato, forbundet med et scart kabel. Billet på Tv er på ingen måde lige så skarpt som når jeg ser fjernsyn uden om x-one'en, er der noget som jeg kan gøre der kan forbedre dette. :x



micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-07-2006 10:43:58
Svar/Indlæg:
4120/115
Alm. billedrørs tv er bare uskarpe! Tænk på opløsningen er kun på omkring 480 linier (576 minus texttv) Hvilket svare til en 4:3 opløsning på 640x480... Altså noget lign. VGA (og hvem fanden vil bruge VGA nu om dage?)

Du skal op i et HD kompatibel LCD tv, før det bliver noget ved! De kan somregel køre en opløsning på 1365x768 (dog i nogle tilfælde kun en forvrænget 1024x768) Men så kan du da se hvad der sker 😉



Mik
 
Overclocker
Tilføjet:
25-07-2006 13:38:14
Svar/Indlæg:
2/0
Tak for svaret. Du har helt ret i at jeg kan se hvad der sker. Men når jeg evt. afspiller en DVD på en DVD-afspiller er det da ikke så lidt bedre end alm. tv, hvorfor kan en x-one ikke det.



Kim
 
Superbruger
Tilføjet:
29-08-2006 10:48:52
Svar/Indlæg:
772/50
hmm nu har jeg set jeres og Tweakups test af den her og jeres konklusion er den samme, her hvor jeg arbejder kan jeg så sige at min konklusion er at det er da det værste lort jeg nogensinde har rodet med.. ganske enkelt, fejler hele tiden, for anden gang er grafik'en gået kold deri, den er ustabil og varm og nej! du får for lidt for pengene og det du får suger pæl.. og den her er ikke fra ALDI, den er bestilt direkte fra Inter-Data.