Test: Gigabyte Aorus Radeon RX580 XTR 8G

Grafikkort, AMD/ATI d.  09. august. 2017, skrevet af Gripen90 0 Kommentarer.  Vist: 19231 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: 
Oversættelse: Gripen90

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2216,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: n/a

Test og overclocking

 

Testmaskinen:

  • Windows 10 64 Bit Home.
  • Intel(R) Core(TM) i7-3770K@4.2GHz
  • Gigabyte Z77X-UP7
  • 16 GB Corsair Vengeance PRO 1866 MHz (9-10-9-27)
  • Fractal Design Define R5
  • OCZ Vector 180 240 GB
  • Fractal Design Tesla 650 watt


De testede grafikkort samt anvendte driver versioner.

  • Gigabyte Aorus RX 580 XTR 8G Crimson Relive 17.6.1 driver
  • MSI GTX 1070 Gaming X 8G Forceware 368.81
  • EVGA GTX 1080 SuperClocked ACX 3.0 Forceware 368.39
  • MSI GTX 1080 Gaming X 8G Forceware 368.39
  • Gigabyte GTX 980Ti G1 Gaming 6GB Forceware 358.91
  • Gigabyte GTX 970 Extreme 4GB Forceware 361.43
  • AMD R9 Nano 4GB HBM AMD Radeon Software Crimson Edition 16.3
     

Testsoftware:

Direct X 11

  • 3DMark 2013
  • Heaven benchmark 4.0
  • Hitman Absolution
  • Bioshock Infinite
  • Crysis 3
  • Battlefield 4
     

Direct X 12

  • 3Dmark Time Spy DX 12
  • Hitman DX12

 

OBS:
Bemærk at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkelt anmeldelse. Der kan derfor være afvigelser i den målte ydelse kontra de tal, der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.

 

3DMark 2013:
En ny version af Windows ledsages gerne af en ny version af 3DMark. Denne gang har Futuremark fokuseret på at lave en benchmark, der kan bruges på alle platforme. Derfor er der 3 individuelle tests: Ice Storm, som er til tablets og langsomme computere. Cloud Gate, der er lavet til den almindelige PC og bærbar og sidst Fire Storm, som er lavet til at teste gamer PC'en til 20.000 kr. Vi tester i standard indstillingerne for alle benchmarks.

Unigine Heaven benchmark 4.0 tool:
Heaven benchmark var den første benchmark til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP og de tilhørende nye features som Tessellation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ.

1: DirectX 11 - Quality: High - Tesselation: Moderate - Anti-aliasing: 2x - Resolution: 1920x1080
2: DirectX 11 - Quality: Ultra - Tesselation: Extreme - Anti-aliasing: 4x - Resolution: 1920x1080
3: DirectX 11 - Quality: High - Tesselation: Normal - Anti-aliasing: 2x - Resolution: 2560x1440
4: DirectX 11 - Quality: Ultra - Tesselation: Extreme - Anti-aliasing: 8x - Resolution: 2560x1440
 

 

Hitman Absolution:
Hitman Absolution er et spil, hvor det mest af alt gælder om at gå i skyggen og være stille. Absolution er 5. spil i Hitman serien, og kører på IO Interactive's Glacier 2 engine, som gør brug af DirectX 11 API'en og ser rigtig flot ud. Derudover er det dansk, og en bedre argumentation for at benytte det til benchmark kan vi ikke komme på.

 

Bioshock Infinite:
Udgivet af 2K Games som også udgav Duke Nukem Forever og Borderlands. Bioshock Infinite bruger den velkendte Unreal Engine 3, der gør brug af DirectX 11 API'en.


 

 

Crysis 3:
Crysis er tilbage og ligesom i de forrige spil er grafikken banebrydende. Med indstillingerne på Very High er Crysis 3 det computerspil på markedet, som er flottest. Dette gør også spillet meget krævende og derfor ideelt til benchmark. Vi tester i Medium, High og den meget krævende Very High setting. 
 

 

Battlefield 4:
Et spil der næppe kræver nogen introduktion. Vi ser endnu mere imponerende grafik end Battlefield 3, der leverede en fantastisk grafik. Den brugte spilmotor er Frostbite 3, som er en af de mest flotte på markedet. 
 

 

3Dmark Time Spy.
Den sidste nye udgave af grafiske landvindinger der udnytter Direct X 12, og som virkelig tvinger selv de kraftigste grafikkort i knæ på nuværende tidspunkt.
Time Spy er den nye "standard" for grafisk syntetiske benchmarks.

 

Hitman 2016.
Det seneste nye spil i Hitman serien som gør brug at, de seneste nye Direct X 12 egenskaber, og som effektivt viser hvilke grafiske forventninger vi kan vente os af i fremtiden.

Opsummering.

Ser vi på det generelle billede, så gør Gigabyte Aorus RX 580 8G et ganske godt indtryk. Sammenlignet med top modeller for nu snart 3år siden, ser vi, at hvis ikke det matcher, så overgår kortet nogle af sine konkurrenter i visse titler. I Direct X 11 ser vi at RX 580 til tider endda overgår R9 Nano med HBM ram og overfor Gigabytes eget ekstrem udgave af GTX 970, så matcher RX580 også dette kort og mer til.
Hvis vi tager et kort kig på Direct X 12, så går RX 580 en mere lovende fremtid i møde, da det er klart at arkitektur forbedringerne i RX 580 (og RX 480) giver gevinst. Vi ser at RX 580 faktisk er oppe at snuse GTX 1070 i hælene i Hitman 2016, så fremtiden tegner lyst for RX 580 i fremtidige DX 12 titler.

 

Overclocking

Overclocking af Gigabyte Aorus RX 580 XTR 8G var både nemt og tricky på samme tid. I OC mode kører kortet 1439MHz på GPU'en, hvilket i forvejen er et pænt fabriksoverclock, men det lykkedes mig at få kortet til at køre stabilt ved 1477MHz altså 38MHz mere på GPU'en. Rammene fik jeg op med + 600MHz hvilket resulterede i et overclock til 8600MHz på Vrammene.
Jeg prøvede at nå 1480MHz på coren, men alt ved denne hastighed resulterede i instabilitet og skærmen gik i sort af flere omgange. 1477MHz da var alt klokke stabilt, men ved 24/7 kørsel vil jeg nok anbefale man drosler ned til 1470MHz, bare for at være sikker.

 

Temperatur

Temperaturerne ligger yderst fornuftigt må man sige. Gigabytes kølere og blæsere er effektive til at få varmen væk fra kortet. Idle temperaturen virker måske en anelse høj, men det er blot fordi at kortet i idle er helt passivt og lydløst.
I load holdes temperaturen effektiv i skak af køleren, og på intet tidspunkt under min test kom jeg over 70 grader celcius, det er ret imponerende samtidig med at støjniveauet virkelig holdes i hævd. Jeg kunne kun høre blæseren kørte når kabinettet var åbnet og PC'en stod 30-40cm fra mig på skrivebordet. Med kabinet siden på, så er kortet ikke til at høre.

 

 

Strømforbrug

Desværre har jeg ikke noget sammenligningsgrundlag med RX 480, men det er som kendt ikke just det mest strøm effektive kort i forhold til AMDs egne tidligere kort, men heller ikke sammenlignet med nVidia på nogle af deres highend kort. I idle lå watt forbruget i den højere ende på 83 watt for hele systemet, men i load lå den stabilt på ca 298 watt langt størstedelen af tiden. Så hvis man er ude efter et energieffektivt og strømbesparende setup, så skal man nok revurdere investeringen i RX 580.