Overclocking
Næsten 3,9 GHz blev det til på de 4 kerner med denne RYZEN 5 1400. Vcore er behageligt lav så her er ingen fare for at futte noget af.
3DMark fra 2013:
3Dmark 2013 er en test der automatisk kører igennem forskellige scenarier i flot og krævende grafik. Det leverer en score for hver kategori.
I Ice Storm testen kommer Ryzen 5 1400 igen sidst i mål men det udjævner sig lidt mere i de 2 andre tests.
Basemark CL:
Dette er en test der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar, samt håndterer forskellige former for video og billedbehandling. Resultatet leveres som en samlet score og splittet op på de enkelte tests.
I denne test klarer RYZEN 5 1400 sig ganske rimeligt og er kun en smule efter de andre Ryzen 5 CPU'er.
Cinebench R15:
Cinebench R15 er en videreudvikling af Cinebench 11.5 som vi tidligere brugte. Testen er der dog ikke ændret meget i, det er stadig først en OpenGL test og derefter en ren CPU test der viser hvor hurtigt CPUen kan opbygge et billede.
Selv med OC kan RYZEN 5 1400 ikke følge med de andre CPU'er og den må igen se sig selv blive den sidste i mål.
AIDA EXTREME 64:
Denne test måler på Rammene og leverer en værdi i MB/s for henholdsvis læs, skriv og kopier til RAM, sidste værdi er Latency som skal være så lav som mulig, da det er i nanosekunder.
Igen ligger RYZEN 5 1400 på linje med de andre RYZEN 5 CPU'er.
PCMark 8:
I PCMark 8 gennemgår testen 3 forskellige moduler det første er sat sammen af diverse tests til hjemme brug, den næste Creative er mere beregnet på professionel brug og den sidste er sammensat for at dække det normale behov for en arbejdsmaskine så som tekstbehandling og regneark.
I denne test er 1400 faktisk på linje med eller over 1500X CPU'en så der er faktisk ganske udmærket af en mindre CPU uden boost.
wPrime:
wPrime er en rigtig regnenød som sætter processoren på hårdt arbejde ved at beregne kvadratroden af de første 32 millioner heltal og kan også sættes til at gøre det samme for de første 1024 millioner heltal, der leveres en score for hver kategori.
Igen må vi se AMD RYZEN komme ind sidst i begge tests, vi snakker dog om brøkdele af sekunder op til de øvrige RYZEN 5 CPU'er.
7 Zip:
Og samme resultat i 7Zip dog ikke langt efter 1500x CPU'en.
Så mangler der kun en konklusion og den følger på næste side.