NOVA´s KILLER and WINNER MicrOptic gamepads
Det franske firma NOVA har efterhånden 15 år på bagen. De er oprindeligt kendt for, at fremstille reklamemusemåtter til lave priser. Denne gang har de dog ændret kursen. Vi har fået to nye lovende musemåtter til test, der i høj grad henvender sig til gamerne.
The KILLER og The WINNER
Disse to musemåtter er ens bortset fra størrelsen. De er begge fremstillet af et specielt materiale, der skulle øge præcisionen når der arbejdes/games med laser eller optisk mus. Derudover består hele undersiden af et skumlag, som efter sigende skulle klæbe fast til alle overflader.
The KILLER er den største og måler 320 x 320 mm og 3 mm i tykkelse.
Denne mousepad er beregnet til fok, der spiller 1. person shooter spil, hvor der skal bruges en del mere plads end normale musemåtter kan levere.
The WINNER derimod måler kun 225 x 225 mm og 3 mm i tykkelse.
Musemåtten hér er beregnet til strategispillerne eller til alm. kontorbrug, hvor der ikke er brug for den store plads som The KILLER giver. Derudover kan denne måtte også bruges som et godt supplement til den større ved fx LAN-events eller lign., hvor pladsen ofte er begrænset.
Firmaet NOVA lover en hel del, når det angår disse to gamepads:
Extrem præcis
Ergonomisk
Slidstærk
Perfekt til gaming
Men lad os se lidt på om den kan leve op til dette.
Jeg har i denne test benyttet mig af en Microsoft IntelliMouse u/ teflon samt en Logitec mus m/ teflon. Jeg har selv testet den strategiske del af spiltesten og siden jeg ikke selv spiller 1. person shooter spil, valgte jeg at lade min svoger forsøge sig med The KILLER i spil som HalfLife 2, Doom 3, samt F.E.A.R.