Test: Riotoro CR 1288

Kabinetter d.  04. december. 2017, skrevet af bauner 0 Kommentarer.  Vist: 16382 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1533,74
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Design / udvendigt

Riotoro CR1288 er høj og smal. I ensom majestæt på et regnvådt bord i gården, ser den rigtig godt ud. Fronten er sort mesh, og i midten har Riotoro placeret den forømtalte prisme i form af en hvid plastic rille i midten. Riotoro´s logo ses nederst til venstre.



Vender vi kabinettet om, og kigger på den venstre side, er der faktisk ikke rigtig noget at se. Et sort sidepanel dækker hele siden.


Jeg vender kabinettet lidt mere, og kigger på bagsiden. Her er der ikke noget nyt - faktisk ligner den de fleste andre kabinetter jeg har haft til test. En 120 mm exhuast fan, og ventilationshuller til højre for, og under PCI-slots.



Selv hullet til PSU´en er klassisk. Ingen smarte rammer e.l., men bare hul til den og fire huller til skruerne.



Så er vi kommet til den højre side. En røgfarvet rude dækker næsten hele siden. Grunden til den ikke dækker hele siden er, at Riotoro har valgt at udstyre CR1288 med et PSU-shield. Dét kommer jeg tilbage til senere.



Sidepanelet følger kabinettets form.



Begge sidepaneler sidder fast med nogle små fingerskruer.



Toppen er kabinettet er meget interessant. Her er der både et filter og et glaspanel. Sidstenævnte er en mellelting mellem røgfarvet og klar plastic. Det ser ret godt ud. Filtret er magnetisk.


 



Det er også i toppen vi har I/O panelet. Udover on/off, reset, 2 USB 3.0, 2 USB 2.0, mikrofon og headset er der også et par knapper til blæserstyring og RGB. Blæserstyringen er simpel. Du kan vælge fast eller slow. Jeg havde gerne set en variabel blæserstyring, men tager gerne til takke med denne simple metode. RGB-knappen siger næsten sig selv. Den vender jeg også tilbage til, når der er kommet hardware i kabinettet. Knapperne er "bløde" i det og giver ikke noget højt klik, når der trykkes på dem. Det er lidt svært at forklare, men man er ikke i tvivl, om man har fået trykket rigtigt ned på dem.



Vi afslutter gennemgangen af det udvendige design med at kigge på bunden. Her har Riotoro monteret hele to filtre. Disse er ikke magnetiske, men skal klikkes på plads.


 


Hele kabinettet står på nogle ret så lækre fødder af aluminium.


 

Indvendigt design på næste side.