Grafikkort, NVIDIA d. 10. januar. 2018, skrevet af Gripen90 0 Kommentarer. Vist: 22752 gange.
MSI Afterburner
Der er flere måder at overclocke et grafikkort på. Normalt benyttes der et stykke software, som kan ændre på kortets clockhastigheder og hvis muligt, også hvor mange volt der går til chippen. MSI har de sidste par år ligget i spidsen med deres Afterburner software, der giver mulighed for at overclocke på alle typer grafikkort og ikke kun deres egne.
Sådan ser brugerinterfacet ud og det er meget let at benytte. Øverst kan man justere hvor mange volt der skal gå til chippen, og når man overclocker på de større modeller af MSIs grafikkort tillader den også at justere på strømmen til RAM og AUX. Længere nede er der mulighed for at justere kortets clockhastigheder samt blæserhastighed. I højre side finder vi en række grafer. Her kan man overvåge kortets temperatur, hvor meget det arbejder, blæserhastigheder og meget mere. Igen kan der aflæses endnu flere parametre, hvis man benytter et MSI grafikkort. Når man skal tjekke om den øgede hastighed er stabil, har afterburner også et indbygget program kaldet Kombustor, det arbejder på samme måde som FurMark og kan startes via det lille K oppe til venstre.
Inde i settings, kan man ikke overraskende ændre på programmets indstillinger. Her kan du vælge om Afterburner skal starte med computeren, volt styringen kan slås til og fra, man kan vælge om programmet skal logge informationer og så er der mulighed for at vise informationer om grafikkortet direkte på skærmen, eller på keyboardet hvis man ejer et med denne mulighed.
Afterburner er mit absolutte favoritprogram når det kommer til overclocking, og sammen med visse MSI grafikkort fungerer det endnu bedre.
MSI Gaming APP
Med til kortet hører software, hvor man kan vælge mellem 3 forud bestemte clockhastigheder Silent, Gaming og OC. Disse ændrer margianlt på clockhastigheden (se siden med specifikationer). Her er der også mulighed for at ændre skærmindstillinger specifikt til gaming, film og almindelig brug. Et OSD med grafikkort information, justering af blæserhastighed, Twitch stream værktøj er også på menuen.
Dette er menuen for at ændre på kortets LED’s. Billedet kommer fra GTX 1080 artiklen, men menuen er den samme.
Anmeld
Information