Test: ENERMAX EQUILENCE Silent case 3511A-BB

Kabinetter d.  15. juni. 2018, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 14050 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 667,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 



 

Vi lægger ud med et af ENERMAX professionelle billeder, sådan et spil i de spejlblanke sider har jeg ikke mange chancer for at eftergøre. Det ser rigtigt elegant og minimalistisk ud her skråt forfra.



 

På venstre side har ENERMAX EQUILENCE en fulddækkende 4mm tyk mørk tonet glasplade, som næsten ser sort ud sammenlignet med resten af kabinettet. Der er luftindtag i begge sider af fronten i form af en række aflange huller i selve frontdækslet.



 

Her glaspladen fjernet og også indvendigt er det et minimalistisk layout. PSU'en har sin egen tunnel som ENERMAX kalder det og det er det samme som andre producenter kalder en indkapsling af PSU'en. På forsiden af tunnelen er der trykt ENEMAX logo i hvid maling.Hele kabinettet er malet i nærmest matsort over det hele.



 

Den hærdede glasplade er som sagt ret mørktonet og den har et hul i hvert hjørne og kanterne er slebet så der ikke er noget skarpt overhovedet.



 

For at øge støjdæmpningen sammen med glaspladen, hviler den på bløde skumlister hele vejen rundt. Glaspladen har i hvert hjørne en gummitylle til at nærmest hænge pladen på.



 

Ovenpå PSU tunnelen er der et hul som man eventuelt kan trække nogle af ledningerne igennem, der er også et par aflange huller med gummityller i bagkanten af tunnelen hvorigennem det er muligt at trække flere ledninger f.eks. de små ledninger til kabinettet, USB og Audio ledningerne.

Kabinettet er forsynet med en 140mm blæser på bagsiden og den skal nok sørge for at få varmen ud af kabinettet. ENERMAX oplyser intet om hvilken slags blæsere der er monteret i kabinettet, men jeg vil på støjen de ikke afgiver formode at det er fra Silent serien. Der er igen 2 aflange huller til ledningstræk i overkanten af kabinettet og de er også med gummityller.



 

I fronten af kabinettet er der monteret 2 stk. 120mm blæsere som vel også er af silent typen. Jeg har valgt at føre ledninger ud i en sprække der er hele vejen ned bag rammen til blæsere/radiatorer eller SSD'er til venstre for de 2 120mm blæsere. Der er også et stort hul under blæserne så det er muligt at montere op til 360mm radiator eller AIO køler.



 

Her ses kabinettets front det er en plastik plade med 8 plastiklåse og selve fladen er spejlblank og fuldstændig clean. Det ser imo ret godt ud.



 

Så blev fronten hevet af og har man monteret ledningerne til fronten kan man ikke trække frontpladen ret langt, men må nøjes med at sno den rundt som på billederne. Fronten har et tyndt metalfilter her bag dækslet og det er svagt magnetisk så det er hurtigt fjernet. Det giver så adgang til at montere radiatorer, AIO'er og 120mm blæsere i mange størrelser op til 360mm i længden.



 

På bagsiden finder vi fra oven det velkendte hul til I/O skjoldet, og ved siden af sidder 140mm blæseren og lufter ud gennem nogle pænt store sekskantede huller i et mesh gitter. Blæseren er monteret i aflange huller så den kan justeres op og ned som det nu passer. Her kan også monteres 120mm blæser. Forneden ses et hul til en standard ATX PSU.


 
 

Der er 7 PCIe dækplader som alle har en fingerskrue til monteringen af grafikkort. Hullet er dækket af en dækplade som er skruet fast med en enkelt skrue ind mod Meshgitteret over PCIe pladserne.



 

På den højre side er der en stor stålplade som dækker hele højre side af kabinettet og den holdes på plads af 2 stk. store fingerskruer magen til dem der holder glaspladen på venstre side.



 

Grunden til at stålpladen kun behøver 2 skruer i toppen ses her der er monteret en stålvinkel i bunden af pladen og den passer lige nøjagtig indenfor på kanten af kabinettet, så den faktisk kan holde sig selv. Man kan også her se på billedet se selve lydisoleringen som dækker hele den højre sideplade indvendigt.



 

Her pladen fjernet og man ser tydeligt det meget store hul til en eventuel bag plade til en køler på bundkortet. Helt i bunden ses tunnelens indre layout. Der er i øvrigt en masse fæstepunkter for diverse plastikstrips og dem kan man nærmest ikke få for mange af. Afstanden fra bagsiden af bundkort pladen i højre side og midt på er ca. 18mm og derfra skal så trækkes tykkelsen på lydisolerings materialet, så her er der ikke plads til det tykke ATX kabel fra PSU'en. Til gengæld er der hele 35mm at gøre godt med i venstre side da pladen her er forsænket ind i kabinettet.

 



 

Heromme finder man ud over alle de små ledninger til kabinettet også skal vi kalde det ledningshubben til blæser styringen. Her er blæseren på bagsiden ikke monteret endnu, men det er faktisk muligt at tilkoble yderligere 3 blæsere til de 3 resterende stik. Blæser styringen og LED lyset i hele kabinettet samt blæserne får strøm fra et SATA strømstik.



 

Der er fin plads til 2,5" SSD'er eller HDD'er i de 2 holdere som sidder over PSU tunnelen, kun en fingerskrue holder dem på plads og holderen har desuden et låsehak i bunden som man først stikker holderen ned i.



 

Der er plads til 2 stk. 3,5" harddiske og en 2,5 SSDer/harddiske under 3,5" harddiskene, der er 4 huller på midten af holderen til formålet.



 

Her har jeg monteret en SSD i en af holderne og harddisken er bare lagt ned i holderen og krænget op så plastik tappene går ind i skruehullerne på siden af harddisken.



 

Her et kig ind PÅ PSU pladsen, der er 4 gummi brikker som PSU'en hviler på. PSU'en og harddiskene får luft gennem en række aflange huller i bunden af kabinettet.



 

I venstre side ses en holder til enten en 240mm radiator og/eller 2 stk. 120mm blæsere. Det er dog også muligt i stedet her at placere 2 stk. SSD'er/HDD'er i 2,5" størrelsen.



 

Så kom vi op på toppen af kabinettet og heroppe finder vi heller ikke meget. Der er dog en plastik toplade beklædt med støjdæmpning på indersiden og den holdes godt på plads af 6 kraftige magneter som kan ses på billedet til højre. Heroppe er det også muligt at montere en radiator/AIO op til 360mm eller 3 120mm blæsere/2 stk. 140mm blæsere.



 

Selve betjeningspanelet er placeret en anelse skråt i toppen af frontens dæksel. Alle stik og knapper er forsynet med en gennemsigtig rand omkring og herigennem kommer der LED lys ud når PC'en er tændt. Fra venstre er det først 2 stk. USB 2.0 stik, herefter 2 audiostik og 2 stk. USB 3.0 stik derefter. Til højre for dem ses knappen til 3 trins blæserstyringen, en reset knap og helt til højre er det den store startknap. Under blæser styrings knappen ses 3 meget små lysdioder der indikerer hvilken hastighed blæserne kører på. Mellem reset og blæserstyring ses endnu en mikrodiode som indikerer HDD aktivitet. Jeg afprøvede blæser styringen og selv ved stilling 3 kunne jeg næsten ikke høre blæserne. Det der næsten støjede mest var den ældre NZXT Kraken X61 som sørger for CPU kølingen.



 

Så nåede vi atter bunden og hernede finder man et plastik net filter som dækker af for hullerne ind til PSU'en og andet luftindtag. Det styres i siderne af et par metalvinkler. Desværre sidder det bagpå kabinettet og skal altså trækkes baglæns ud. Jeg havde hellere set et filter der dækkede hele bunden og blev trukket ud forfra. 



 

Kabinettet hviler på nogle særdeles kraftige fødder og under dem er der i hvert hjørne indsat en tyk gummibrik så kabinettet står urokkeligt fast på glatte overflader.



 

Jeg slutter af med et par lækre billeder fra ENERMAX der viser hvordan f.eks. et vandsystem kan opbygges i kabinettet.

 

Billeder uden Hwt logo i artiklen stammer fra producenten.

 

Så bliver der installeret et system på næste side.