Strømforsyninger d. 09. oktober. 2018, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer. Vist: 6654 gange.
Gigabyte fortsætter traditionen med at levere grej til gamere af høj kvalitet. AORUS er den nyeste serie henvendt til PC brugeren med lidt højere krav end de standard OEM maskiner du finder i BILKA. AORUS serien indeholder både bundkort, ram, kølere, kabinetter, grafikkort og nu også to styk 80+ Gold certificerede strømforsyninger´på 750 hhv 850 watt. Vi har lånt 850 watt versionen i første omgang. Fælles for AORUS produkterne er at de har en klar high tech designprofil med eget logo, og nogle som regel ret gode detaljer, der skal overbevise slutbrugeren. Således også AORUS 850 watt PSU'en med det lidt mindre mundrette modelnavn GP-AP850GM.
Skal man sælge en PSU til gamere i dag, så hedder opskriften som minimum modulære kabler, komponenter fra øverste hylde, høj effektivitet over 90 % og lavt støjniveau. Alt sammen krav som AORUS 850 watt'eren på papiret skulle opfylde. Den er nemlig fyldt med japanske komponenter, og er som nævnt 80+ Gold certificeret. Det er Gigabytes der selv designer AORUS serien, mens selve produktionen sker i Kina.
Anmeld
Information