Introduktion
Gigabyte har introduceret deres AORUS serie, der inkluderer bundkort, grafikkort, PSU'er, blæsere, kabinetter, mus, tastaturer og nu også ram. AORUS Serien henvender sig især til gamere og casemoddere, der gerne vil have vindue i kabinettet og flotte farver sammen med et stilrent design. Det giver street respect til LAN party! Der er således indbygget RGB dioder i rå mængder i produkterne, der kan synkroniseres, så hele indmaden i maskinen kan pulsere i takt eller skifte farve samtidig. Dette styres med RGB Fusion Link programmet, der kan hentes på Gigabytes hjemmeside.
Vi har lånt første skud på stammen, der noget usædvanligt består af fire blokke, men det er kun to af dem der er selve RAM blokkene. De to andre er rene RGB lysmoduler. Rammene er på 3200 MHz, CL16, 1,35 V, og der er to blokke på hver 8 GB + lysmodulerne. Forhandler og pris er pt. ukendt.