Test: Deepcool Castle 240RGB

Køling d.  25. august. 2018, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 8611 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på  979,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test og overclockning

 

Med det indledende på plads, er jeg nu klar til at teste Deepcool Castle 240RGB. Proceduren er: CPU stresstest ved CPU-Z.

- Idle temperaturer aflæses efter reboot og 10 min idle
- Load temperaturer aflæses efter reboot og 10 min CPU-Z stress CPU test
- Støjniveau måles både ved idle og load med en APP på mobilen kaldet lydmåler, den måler dB niveauet som et gennemsnit over et minut.


Testmaskinen består af:

  • fraktal design R6 window
  • Asus Sabertooth Z170 Mk 1
  • Intel Core i7 6700K
  • 16GB Corsair Vengeance LPX 3000 Mhz
  • 240GB OCZ 180 SSD
  • Gigabyte GTX 1080 8GB
  • Cooler Master M750G PSU

Testprogrammer:

  • CPU-Z
  • Realtemp
  • APPen lydmåler


Vi starter som altid, med stock som er 4,2 GHz med turbo slået til.

Jeg bruger nu et fraktal design R6 kabinet til at teste kølere. Det har en lyddæmpet plade i toppen, som jeg dog ikke har monteret under testene da køleren så ikke kan slippe af med varmen. Kabinettets 3 blæsere kører jeg på hver sit blæserstik og i stillingen "Standard" i BIOS. Denne køler har spændings styrede blæsere og er monteret via en medfølgende HUB til bundkortets CPU blæserstik så den selv får lov til at regulere op og ned. 


Jeg lægger ud med stock hastighed både 4,2 Ghz og som vist på billedet er 4,6 GHz kaldt OC i graferne.



 

Vi starter på 4,2 GHz og her er Deepcool 240RGB køleren særdeles støjsvag, selvom de 3 blæsere i selve kabinettet kører "Standard" i BIOSén overdøver de ikke kølerens blæsere. Temperaturen her i Idle er på et fint gennemsnitligt niveau.



 

Deepcool køleren placerer sig på linje med de andre kølere med hensyn til temperaturen. Støjniveauet ligger dog 2-3 dB under de fleste andre kølere så det er afgjort et plus for denne køler.



 

Ved de 4,6 GHz stiger temperaturen en anelse over mange af de andre kølere. Til gengæld er støjen en del lavere end de fleste af de andre testede kølere.



 

Ved de 4,6 GHz Load stiger temperaturen en god del og faktisk kommer Deepcool Castle 240RGB op på 72 grader, det er et resultat der placerer Deepcool 240 i midten af feltet med pil opad af de testede kølere, men dog stadig en helt fin temperatur da vi jo kun kører blæserne på Standard i BIOS. Støjen stiger også en smule og begynder så småt at blive mere hørbar, det er dog stadig et meget acceptabelt niveau at sidde ved siden af.

 

Konklusionen følger på næste side.