Test: Deepcool Castle 240RGB

Køling d.  25. august. 2018, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 8608 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på  979,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation



 

Med til AIO'en følger dette kæmpe tilbehørssæt til monteringen. Det er dog heldigvis ikke det hele der skal bruges til Z170 systemet jeg bruger.



 

Her har jeg monteret de 2 bøjler som skal bruges til 1151 soklen. De monteres nemt med de 4 undersænkede skruer der er i posen.



 

Bag pladen til pumpen er en multiplade som både kan bruges til AMD og Intel. Det er uhyre simpelt at montere de gennemgående skruer på pladen ved hjælp af nogle plastlåse som skydes indover selve skruen. Den kan ikke vendes forkert da der er et hak i siden som skal passe på pladen. Herefter monteres bag pladen på bundkortet (nemmest hvis man lægger det på bordet) og så kan pumpen stikkes ned over skruerne efter at man har givet CPU'en kølepasta. De 4 større fingermøtrikker kan så spændes over kors til de ikke kan spændes mere. Herefter monteres de 2 blæsere på radiatoren med de lange sorte skruer, og enheden monteres i toppen af kabinettet. Så er selve AIO'en faktisk monteret og der mangler kun ledningerne.



 

Der medfølger en blæserhub til køleren som monteres på stikket til CPU køleren på selve bundkortet, den er PWM styret og har plads til fire blæsere. Den har en behageligt lang ledning og endda en forlænger hvis den ikke er lang nok. Der er også en plaststrip og et stykke dobbeltklæbende tape med til montering af Hubben i kabinettet. Så i med blæserstikkene i hubben og så er AIO'en for så vidt køreklar.



 

Det eneste der nu mangler er at få sat strøm til LED lyset. Det gør man ved at sætte strøm til SATA stikket i den ene ende af styreboksen og derefter isætter man de specielle LED stik fra pumpen og blæserne i ledningen med de 4 stik. Styreboksen kan betjenes og man bør nok montere den et sted udenfor kabinettet, hvis der er et hul til det i kabinettet da det letter betjeningen. Alternativet er at sætte styreboksen et sted indenfor.



 

Sådan ser det ud når pumpen er monteret og man ser her tydeligt spejleffekten i pumpens top. Man ser til gengæld også at støv sætter sig hurtigt på spejlet.



 

Her ses hele AIO'en monteret i kabinettet, slangerne danner en nydelig bue fra pumpen og op til radiatoren. Her er ingen underlige slangekrydsninger undervejs. Hele AIO'en ser imo ganske nydelig ud.

 

Så er det blevet tid til testen.