Bundkort, Intel d. 14. december. 2018, skrevet af freak_master 0 Kommentarer. Vist: 11222 gange.
Selve kortet vil gerne ligne at det er militær, men den gule farve får alligevel kortet til at kunne ses selv i mørke. Det er standard ATX, hvilket betyder at dimensionerne er 24,4 cm bredde og 30,5cm længde, hvilket gør at det kan sidde i alle kabinetter der understøtter ATX formfaktoren.
Soklen her var ikke nem at isolere, som jeg bliver nødt til på grund af den køling jeg bruger. Det er dog heller ikke det bundkortet er lavet til, specielt fordi vi ikke ser mere end 6 chokes.
ASUS benytter sig af chipsettets 6 SATA 6Gb/s porte. Disse porte understøtter RAID 0, 1, 5 og 10.
Her ser vi 3 PCIe x16 porte. De to øverste kører igennem CPU'en, hvorfor vi ser x16 hastighed i den øverste port, og x8 på begge porte hvis de begge bliver brugt. Den nederste x16 port kører igennem chipsettet hvilket betyder at den kører x4 hastighed. Vi ser samtidig 3 PCIe x1 porte. Layoutet her er faktisk ganske godt gennemtænkt, da vi ser en x1 port over den øverste x16 port, hvilket betyder at et grafikkort ikke kan blokere for porten. Har man et grafikkort der kun fylder 2 PCI pladser kan man også bruge x1 porten lige over x16 porten i midten, også selvom man har to grafikkort.
ASUS kan godt lide at ændre navnet på deres controllere. På dette bundkort kalder ASUS deres controller for "ASP1400BT". Dette nummer kan jeg desværre ikke finde noget på. Jeg ved at deres "ASP1405" faktisk er en IR35201 controller, men om denne "ASP1400BT" også er en IR controller tør jeg ikke sige. Det jeg dog kan sige er at bundkortet bruger en 4+2 opsætning af faserne, hvor den vigtige "hi-side" er 4C09B og "low-side" er 4C06B. Det er den høje side der er mest interessant, og dette er en MOSFET vi har set før, også fra ASUS. Det er på det tidligere testet B450-F Gaming, der faktisk har samme opsætning som dette bundkort. Hver 4C09B MOSFET kan leverer 69A, hvilket giver 276A total output til CPU'en. Jeg vil mene at dette er okay, men det er ikke helt nok hvis man virkelig skal presse hardwaren, især med de heatsinks der faktisk bare er to store metal blokke, de blev ret varme under overclocking.
Liste over ind- og udgange:
1 x PS/2 tastatur/mus-kombinationsport(e)
1 x DVI-D
1 x HDMI
1 x LAN (RJ45) port(e)
2 x USB 3.1 Gen 2 (krikand blå)Type-A
4 x USB 3.1 Gen 1 (blå)
2 x USB 2.0
1 x Optiske S/PDIF out
5 x Audio-jackstik
Anmeld
Information