Test: Nuraphone /G2

Lyd d.  20. november. 2018, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 8681 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på  3000,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Software


Med til headsettet følger en app, der i parentes bemærket fylder hele 90MB, til opsætning og konfiguration af headsettet. Som det første mødes man af en velkomsthilsen, og en detaljeret step-by-step opsætningsguide.
 


Guiden er så grundig, at det endda beskrives med en lille video, hvordan man skal fjerne plastikfolien og kablet - hvis man allerede nu har sluttet det til. Ud af pakken kommer headsettet i dette tilfælde, med en opladning på 50 %, så man kan komme i gang med det samme, det er taget ud af æsken.  
 


Som det næste skal opsættes en lydprofil, der tilpasser lyden specifikt til brugerens hørelse. 
 


Høretesten består af et par minutter, hvor der afspilles en række lyde. Headsettet måler så den respons der kommer tilbage, og kreerer ud fra dette en personlig lydprofil.
 


Inden konfigurationen er helt færdig, får man mulighed for at justere funktionerne Immersion og Social Mode. Immersion skaber en følelse af at være mere eller mindre tæt på det som spiller, hvilket justeres på en slider. Med social mode, kan man henholdsvis blokere eller lukke lyde udefra ind i headsettet. På den måde kan man faktisk følge med i det som sker omkring en, ved at slå funktionen til, eller omvendt være helt i sin egen verden uden. 
 


Når opsætningen er tilendebragt, kan man skifte mellem de oprettede profiler, eller helt slå den personlige lyd fra. På startsiden har man også hurtig adgang til Immersion niveau, Social Mode og mulighed for at se batteriniveauet. Hvis man vil eksperimentere lidt med lyden, kan man ud over at køre kalibreringen flere gange, også dele sine egen profil med andre, og omvendt importere andres profiler. 
 


En af de første ting jeg blev mødt med efter endt opsætning, var tilbuddet om opgradering af softwaren til version /G2. Nura har for nyligt frigivet denne opdatering til alle, og herigennem forbedret algoritmerne bag, samt tilføjet en del nye funktioner.

De sidste to indstillingsmuligheder, der er værd at bemærke, er muligheden for at slå den aktive støjreducering (ANC) til/fra, og justere på funktionen af de berøringsfølsomme knapper på begge sider. Der kan tilknyttes to funktioner til hver knap, der aktiveres med enkelt eller dobbelt tap. Her kan man vælge imellem volumen op/ned, start/stop, forrige/næste nummer, samt slå Immersion eller Social mode til/fra.