Test: Nuraphone /G2

Lyd d.  20. november. 2018, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 8900 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på  3000,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test


Selve testen, som vi nu er komme til, har bestået af tre uger, hvor mine headsets til både telefon og computer, er blevet udskiftet med Nuraphone. På min stationære har jeg anvendt det medfølgende USB-kabel, mens jeg hvor det har været muligt har anvendt Bluetooth forbindelsen. Den primære reference er mit vanlige Beyerdynamic DT 770 Pro headset, i kombination med et SoundBlaster OmniSurround lydkort. 
 

Betjening og daglig brug

Mit primære brug af headsettet, har været via bluetooth tilslutningen til min smartphone. Her fungerer Nuraphone fortrinligt, blandt andet på grund af at det automatisk detekterer hvis det bliver taget på, tænder sig selv og tilslutter sig parrede enheder. Omvendt går det også i stand by mode, hvis det bliver taget af.  

Det er set før, at headsets betjenes med berøringsfølsomme paneler på ørekopperne, blandt andet på ASUS' ROG Fusion headset. I forhold til ASUS, hvor man kan slide op og ned, har Nura valgt en mere enkel løsning, hvor man kan tappe en eller to gange, for at udføre forskellige kommandoer. I og med at man ikke kan se hvor man rører på headsettet, er det denne enkle betjening for mig langt at foretrække, end en mere avanceret løsning, og de fire muligheder det giver, er et helt rimeligt antal i min bog.

Ulempen ved touch knapper på siden er, at man ved et uheld kan komme til at ramme dem, når man justerer på headsettet. I den nye opdatering har Nura forsøgt at komme omkring dette problem, ved kun at registrere berøringer på under 200 millisekunder. Det fungere ganske glimrende, og i langt de fleste tilfælde, lykkedes det mig at justere på headsettet uden ved et uheld at komme til at starte/stoppe musikken. 

Ved brug på min PC via det medfølgende USB-kabel, er man desværre lidt handikappet i forhold til brug med bluetooth. Man kan nemlig hverken bruge touch knapperne, eller ændre på indstillingerne via appen.
 


 

En funktion jeg er ret vild med, er den såkaldte Social mode, der gør det muligt at følge med i hvad der sker omkring en. Man kan selvsagt bare tage headsettet af, hvis man vil i kontakt med omverdenen, men det gør så at headsettet automatisk slukker, for at spare på batteriet. Social mode er en af de tilføjelser, der kom med i den nylige /G2 opdatering, og som Nura har fået ideen til ved at lytte til deres brugere.

En måde at lukke mere lyd ind i headsettet er ganske simpelt ved at slå den aktive støjreduktion fra, men da den fysiske barriere i sig selv er ret effektiv til støjreducering, er dette ikke helt nok. Derfor gør Nura brug af de indbyggede mikrofoner, til simpelthen at transmittere lyden udefra ind i headsettet. Den løsning fungerer ganske fortræffeligt, selv om lyden selvfølgelig er lidt anderledes end den er i virkeligheden. Det skaber på en måde illusionen af et have højtalere kørende, uden at alle omkring en også kan høre musikken. 

Jeg tog Nuraphone med om bord på et fly, blandt andet for at teste støjreduktionen. Selv om det ikke lykkes at blokere den brølende jetmotor fuldstændig ude, bliver den dog reduceret til en lavmælt lyd i baggrunden, som let overdøves med lidt musik. Lyden som indikerer en ny meddelelse over højtaleren blev ej heller fanget helt i støjreduceringen, hvilket jeg synes er ganske fint. Jeg havde lidt håbet, at jeg med social mode kunne høre meddelelserne uden at skulle have headsettet helt af, men når social mode slået til, går motorstøjen også igennem, og flyder sammen med stemmen i højtaleren. 



Lydkvalitet

Nu kommer vi til det velsagtens vigtigste i testen, nemlig hvordan headsettet lyder. Jeg lægger ud med ydelsen i musik, hvor jeg har haft fat i en forskelligartet playliste indeholdende blandt andet numre fra Nightwish, Maître Gims, Foo Fighters, Ellie Goulding, Tina Dickow, Mark Knopfler og Daft Punk.

Efter den indledende opsætning af ens egen personlige profil, får man spillet et stykke musik og muligheden for at skifte mellem ens egen profil og en generisk profil. Med den generiske profil aktiveret, er lydkvaliteten ikke noget særligt, en lidt flad fornemmelse er det som falder mig ind. Derfor er det ikke en stor bedrift, når den personlige profil i sammenligning lyder markant bedre, med en helt anden dybde og kvalitet i lydbilledet.

Når det er sagt, og sammenlignet med andre headsets, så er lydkvaliteten på et højt plan. Nuraphone producerer et meget rummeligt lydbillede, der formår at separere instrumenter og nuancer i musikken, som jeg elles kun sjældent lægger mærke til. Over hele lydspektret klarer Nuraphone sig rigtig godt, særligt når man tænker på, at det ikke er en professional hovedtelefon tilsluttet en dyr forstærker - det er et headset sluttet til en smartphone via bluetooth. 

Hvis man vil justere på niveauet af bas, skal man have fat i det Nura kalder Immersion mode. Med Immersion mode skruet helt op, og volumen ligeså kan man fysisk mærke bassen i ørekopperne, hvis man f.eks. smider et teknonummer på. Det vil jeg dog ikke rigtig anbefale, da bassen på en eller anden måde kommer lidt ud af kontrol, bliver hul og mudrer lydbilledet, ved at begrænse den lidt til ca. 70-75 % holdes bassen mere i skak, og får en helt anderledes tyngde. På visse numre hvor der er en mere klar separation af instrumenterne, kan 100 % Immersion til gengæld godt gå, uden at bassen bliver forvrænget, så det er med at eksperimentere sig lidt frem, eller lade den stå på max 75 %.   

For at teste det her med den personlige vinkel, fik jeg min bedre halvdel til at oprette sin egen lydprofil. Billedet af vores profiler er ret forskelligt, og det samme er den lyd som bliver produceret. Da jeg lyttede til hendes var betoningen af visse dele af lydspektret anderledes, og i mine ører lidt ubalanceret. Lydbilledet var stadig bedre end det generiske, men ikke helt så spot on som min egen profil - så noget må der jo være om det de siger.  

De mest oplagte konkurrenter til Nuraphone, er umiddelbart Boses QC35 og Sonys WH-1000XM3. Jeg har desværre ikke haft de to til rådighed til en direkte sammenligning, men jeg har tidligere prøvet begge to, og vil umiddelbart sige at de tre ligger meget tæt op ad hinanden. Dog med en lille fordel til Nuraphone på lydsiden, der forekommer mig dynamisk og rummelig, på en måde jeg ikke har oplevet med headsets der ikke kræver en separat forstærker. 

For at teste hvordan headsettet klarer spil, har jeg naturligvis været godt rundt omkring blandt andet Battlefield, Borderlands, CS:GO og Diablo III.

Headsettet har ingen virtuel surround eller andre features rettet specifikt imod gaming folket, men klarer sig glimrende alligevel. Dynamikken og separationen af lyde kommer til sin ret når der for eksempel spilles CS:GO, og bassen vælter en omkuld i Battlefield. Selv om de ikke er bygget til gaming, er der altså ikke noget i vejen for at benytte dem til det formål også. Altså det skulle da lige være den lille krølle, at mikrofonen kun virker via bluetooth.  
 


Komfort 

Det mest specielle med dette headset, er selvsagt kombinationen af en ydre hovedtelefon og den indre del som går helt ind i øret. Det tog mig lidt tid og skiften rundt mellem de tre medfølgende dutter, før jeg fik vænnet mig til at have dem på, men efter et par dage føles det faktisk okay. Om emnet udtaler Nura, at dutterne bliver lidt blødere og mere behagelige at have i med tiden, og som sagt blev det også bedre efter nogle dages brug. Selv om headsettet føles helt ok at have på, er det dog ikke helt så behageligt som mit Beyerdynamics headset.

Mange (hvis ikke alle) over-ear headsets har det med at blive ret varme at have på ved brug over længere tid. Det har Nuraphone prøvet at gøre noget ved, ved at indbygge et kølesystem baseret på såkaldte Tesla ventiler. Det er en serie små rør i hovedtelefonen, der er udformet på en måde således at luft kun kan strømme en vej. Disse rør vender omvendt i henholdsvis top og bund, og afhængig af niveauet af vibration i headsettet, vil disse rør dreje rundt og skabe cirkulation i headsettet. Efter lyttesessioner af længere varighed har jeg ikke noteret mig, at mine ører er blevet så varme, at det kræver en pause. Ikke at jeg har kunnet mærke varmen, men det virker til at kølesystemet faktisk gør en forskel.