Når man først pillet bunden af, møder man en ordentlig bunke ledninger. Det skyldes primært at der er PSU i kabinettet, men også at der skal være forbindelse til USB og display i fronten.
Man kan se lige fremme at der er monteret en 80mm blæser i fronten. Ligeledes kan man se en i venstre side, som vil trække luften direkte fra CPU køleren og ud af kabinettet. Der bliver jo varmt i det lille kabinet, da det er svært at have et sobert airflow.
Oppe i venstre hjørne er rammen til harddiskene monteret. I den kan der monteres to diske. Hvis man vil have dem til at vende "rigtigt" skal man dog lige huske at montere dem på hovedet i rammen. Rammen sidder monteret i en glideskinne, og bliver holdt på plads af en enkelt skrue.
Øverst i højre hjørne er der plads til et optisk drev. Der er kun plads til et drev af denne slags, så en DVD brænder vil nok være et praktisk valg. Der er også plads til et floppydrev eller en harddisk under det optiske drev.
Nederst i venstre hjørne sidder den lille PSU monteret. Man kan altså ikke benytte sig af en almindelige ATX strømforsyning her, da den simpelthen ikke kan være der.