ASUS EN8800GTX
Introduktion
ASUS er en af verdens største producenter af både bundkort og grafikkort. Deres grafikkort har de seneste år været ret alternative, men også innovative. Bl.a. med Grafikkort med chippen på bagsiden, og med store passive køleløsninger på meget hurtige og varme grafikkort. ASUS laver både ATi og nVidia-grafikkort, og er oftest blandt de første med nye modeller. Det er de selvfølgelig også denne gang med 8800GTX, og derfor har vi kunnet teste det nyeste nye før release. Det skal ASUS selvfølgelig have en stor tak for.
Men nu til grafikkortet. Alt har lydt mystisk hvad angår dette kort. Teknologien er ny på mange områder, men også ganske traditionel. DirectX10 er kodeordet for 8800 serien, men der findes intet vi kan teste det med. Her må vi vente på Windows VISTA og evt. kommende nvidia-demo'er. Ydelsen ?! ja, selv i directX9 og 32bit windowsXP er det her et kort der ser ud til at efterlade selv QuadSLi og CrossFire-løsninger i støvet.
Bundle og Tilbehør
Inde i kassen Opdager vi at der er kræset for dette kort. Der er to spil med, og det nok mest kendte testprogram i dag. 3Dmark. Til gengæld er det småt med kabler og andet software som DVD-afspiller.
Geforce8800GTX fra ASUS
Component-dongle
1 stk DVI-i-Dongle til almindelig VGA-stik
1stk Strømstik så det kan tilsluttes ældre strømforsyninger. (ikke afbilledet)
1stk ASUS læder-etui til CD'er.
CD med Driver, DirectX9 og ASUS-værktøjer
CD med Manual
CD med Ghost Recon Advanced Warfighter(spil)
CD med fuld udgave af Futuremark 3Dmark06
CD med GTI-racing (ikke med i vores pakke, men kommer i den endelig pakke)
Setup-manual
Der følger en component-dongle og en DVI-dongle med. Og derudover ingen kabler. Det er noget man selv skal ud og invistere i. Der er ligeledeskun et strøm-kabel med. Men det er nok fordi ASUS ved at ældre strømforsyninger uden det nye 6pin-grafikkort-strøm-stik i mange tilfælde ikke vil kunne klare presset fra denne kæmpe. Manuallen er ikke særlig gennemgående, og beskriver kun hvordan man udskifter sit grafikkort.På CD'en er der tilgengæld en ret udførlig manual, hvis man nogensinde når så langt
GhostRecon Advance Warfighter
GhostRecon Advance Warfighter er et moderne spil, der burde kunne udnytte mange af de egenskaber der er i Geforce8800GTX. Faktisk understøtter det Fysikberegninger, men om det går udover PhysX vides ikke. Geforce8800 avancerede opbygning kan jo beregne Fysik-beregninger synkront med grafikken, men det gør ikke at det nødvendigvis understøtter det i spillet.
GTI-racing
GTI-racing er ligeledes et nyere spil, der tager udgangspunkt i udviklingen af Volkswagen Golf. Her vil man gennem ræs kunne opleve udviklingen fra de første bobler til den nyeste Golf-V. Altså et nostalgi-spil af de hurtige og sjove.
Futuremark 3Dmark06
3Dmark06 indeholder et spil, men det vigtigste er dog blærerøvseffekten. Dette program kan vise de mest avancerede effekter i directX9, og dermed få alle andre til at dåne over at dit nye Geforce8800GTX kan vise det flydende. Samtidig med kan man oploade sin 3Dmark-score hvis man lyster at slå rekorder osv.
Vi er i den dyre klasse, så der er ikke sparet på tilbehøret, og så alligevel. Der er kun en DVI-i-dongle med, og man har droppet alt hvad der hedder kabler. Til gengæld får vi en rigtig solid og god spil-bundle, og for blærerøvene 3Dmark06 i en fuld version. Film er klart nedprioriteret og 3D spil er sat i centrum. Et DVD-program havde nu ellers været lækkert. Bundlen er uanset hvad, rimelig solid. I bundle og tilbehør giver vi kortet 4point