Installationen fungerer uden problemer, på trods af at undertegnende kom til at overse den store gule seddel hvor der stod at man ikke skulle sætte webcammet til før softwaren var installeret. Når man installerer webcammet får man mulighed for at installere driverne til både kameraet og den indbyggede mikrofon, men samtidig kan man installere "muvee AutoProducer", der er et videoredigeringsprogram. Den softwaremæssige installation er let og lige til.
Alt det sjove foregår i programmet "WebCam Centre", hvor man kan tage billeder, optage video, indstille kameraet til at fungere som bevægelsessensor, så computeren enten begynder at optage, eller sender broadcaste billedet ud på nettet. Meget nyttigt hvis man vil bruge kameraet til overvågning. Derudover kan man også sætte programmet op så man kan følge kameraet direkte via Internettet.
Inde under fanebladet "Format" kan man indstille hvilken komprimering man vil benytte sig af, og som default står den på I420, hvilket højst tillader en opløsning på 640*480 på både video og billede.
Hvis man ændre komprimeringen til RGB 24 derimod får man adgang til de højere opløsninger, og dermed den gode billedkvalitet.
Jeg syntes det er synd at man er nød til at gå ind i en menu der hedder "Format" og ændre på et komprimeringsnavn for at opnå god billedkvalitet, for det er de færreste der kender forskel på de forskellige kompressionscodecs, og dermed ved at de skal ændre på dem.