Test: Havit HV-KB395L Low profile mekanisk keyboard

Styre-enheder d.  04. november. 2019, skrevet af Monberg75 2 Kommentarer.  Vist: 9210 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: donto

Pristjek på  540,00
Produkt udlånt af: DCS
DK distributør: DCS

Layout / Design

 

 

Som man kan se, er tastaturet ret standard i layout. Der er de taster man nu kan forvente, og bestemt ikke mere. Jeg savner personligt nogle dedikerede genvejstaster til multimediafunktioner. Det er jeg stor tilhænger af, men det findes desværre ikke på dette tastatur.
 


Tastaturet har en lækker overflade af aluminium, og der er en fin metalkant hele vejen rundt på tastaturet. Det virker ret eksklusivt og lækkert. Bag på tastaturet er stikket til USB kablet, så man kan altså fjerne kablet fra tastaturet, men man har så også en fejlkilde i forbindelse med løse forbindelser. Jeg mener, hvis man ikke tager tastaturet med sig, og det ikke er beregnet til det, hvorfor har Havit så valgt denne løsning?
 


Oppe i højre hjørne af tastaturet finder vi nogle dioder. Det er de sædvanlige dioder til indikering om låsefunktioner som Caps- og Scroll- samt Num-Lock er aktiveret. Disse dioder lyser hvidt, og kan ikke ændres i farve.
 


Der er dog en masse genveje man kan bruge ved hjælp af en Fn funktionstast. Det er med denne, at man kommer til alle funktionerne i tastaturet, nu hvor der ikke er nogle dedikerede taster.
 


Samtlige F taster og flere til, har ekstra funktioner lagt under sig. Man kan styre alt lyset ved hjælp af disse genveje, hvilket kan være meget fedt, hvis man altså lige kan huske hvad alle de små ikoner er til. Det kræver selvfølgelig man sætter sig ind i det, og ikke mindst, at man bruger det jævnligt.
 


Den kvikke læser vil hurtigt se på billederne, at der ikke er en eneste genvej til multimedia funktioner. Så ikke engang under Fn funktionerne, er der gemt multimedia funktioner. Så man kan altså ikke engang skrue op og ned for lydstyrken på tastaturet som standard. Det skal man programmere ind og huske, hvis man skal bruge disse funktioner. Der er dog genvej til Gaming funktionen, som slukker for blandt andet Windows tasterne.
 

 


Under tastaturet finder vi nogle gummifødder og et par foldbare fødder. Så kan man hæve vinklen på tastaturet, så det ikke ligger fladt på bordet. Det kan jeg personligt godt lide. Jeg synes der mangler en gummifod i midten af tastaturet, men Havit har dog valgt, at lave en lille plastikknop som støtte her.
 


De foldbare fødder har dog gummi på sig, så de står godt fast, også selvom fødderne er foldet ud. Det er ret lækkert.
 

 

På næste side viser jeg softwaren til tastaturet.

 

 

drcasino
 
Superbruger
Tilføjet:
07-11-2019 09:38:38
Svar/Indlæg:
374/32

Min erfaring med Havit er, at deres kontakter larmer en del. Hvordan er lydniveauet på dette keyboards tasteri?



neemos
 
Moderator
Tilføjet:
08-11-2019 07:08:14
Svar/Indlæg:
1129/307

Lige det her er med blå mekaniske switches fra kahil, det vil sige de her specifikt larmer en del, da der er hvad de skal :)

Eventuelt find en test på YouTube af switche og lyt. Personligt kan jeg godt lide den lyd de giver :)



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af neemos d. 08-11-2019 07:08:33.