Test: Havit HV-KB395L Low profile mekanisk keyboard

Styre-enheder d.  04. november. 2019, skrevet af Monberg75 2 Kommentarer.  Vist: 8823 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: donto

Pristjek på  540,00
Produkt udlånt af: DCS
DK distributør: DCS

Test

 

Jeg har brugt tastaturet over nogle dage, og mit samlede indtryk er ret positivt.

 

Kontakterne:

Kontakterne er af typen Kailh PG1350, som blandt andet Gamdias også bruger. Som man kan se på billedet, er det blå kontakter, og de opfører sig, og lyder også som Cherry MX Blue kontakter. Klikkene er ret tydelige, men ikke så kraftige, at det bliver irriterende.

Selvom jeg ikke kender kontakterne, så må de jo være af en god kvalitet, siden Havit lover minimum 50 millioner aktiveringer på dem. Så man skal nok ikke være bange for, at de går i stykker.
 

 

Komforten:

Havit reklamerer med, at dette tastatur har lave taster, og er tyndt, hvilket det bestemt også er. Den samlede højde på tastaturet er jo kun 22 mm, hvilket ikke er særlig meget. Kontakterne har en vandring på 11 mm, hvilket også er noget mindre end standard mekaniske kontakter, og så er selve kappen på tasterne kun 7 mm i højden, hvilket også er mindre end standard. Det er dog ikke helt lavprofil som på en bærbar, men en form for mellemting.

Selve tryk kraften til, at trykke kontakterne ned, er heller ikke så stor som på standard kontakter. Så man skal heller ikke bruge så mange fingerkræfter på at skrive eller game. Det kan være en lettelse for dem der sidder mange timer om dagen, men jeg tror ikke det betyder det vilde for standard brugeren.

Kigger vi på ergonomien, så er det jo en god ting, at tastaturet ikke er så højt. Der følger nemlig ikke nogen håndledsstøtte med, som ellers er at foretrække så håndledet ikke lider overlast. Jeg synes dog stadig mine hænder / underarme svævede lige lovlig meget over bordet, hvilket de ikke ville have gjort med en håndledsstøtte. Det fortæller mig bare, at ergonomien ikke er helt i top, og man bør købe en håndledsstøtte, hvis man køber dette tastatur. Nogle gange skal der ikke så meget til.
 

 

Lyden:

Jeg er vant til, at skrive på et membran tastatur, som er noget af det mest lydløse man kan få. Nogle kan lide det, andre kan ikke. Der er også nogle der elsker lyden af mekaniske tastaturer, og også dem med klik. Det larmer lidt mere, at skrive på et tastatur med mekaniske taster og klik, men det er ikke det værste jeg har prøvet. Min kone er ikke helt enig, når vi sidder sammen på kontoret. Man skal selvfølgelig overveje, om det er godt for omgivelserne, når man køber et mekanisk tastatur med klik.

 

Lyset:

Lys er altid svært at tage billeder af, men jeg har givet det et forsøg. Lyset i tastaturet er ganske tydeligt, også i dagslys. Man kan give tastaturet en masse effekter i alle regnbuens farver, hvis det er det man ønsker.
 


Jeg oplevede dog, at når man giver tastaturet effekter, så kan det godt virke som om det blinker når man kigger hurtigt forbi forbi tastaturet, eller bevæger øjnene hurtigt fra side til side. Det kan være lidt frustrerende, og tyder på, at Havit har en ret langsom opdateringshastighed på lyset i tastaturet. Det kan man desværre ikke rigtig justere.
 

 

På næste side kommer min bedømmelse

 

 

drcasino
 
Superbruger
Tilføjet:
07-11-2019 09:38:38
Svar/Indlæg:
374/32

Min erfaring med Havit er, at deres kontakter larmer en del. Hvordan er lydniveauet på dette keyboards tasteri?



neemos
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
08-11-2019 07:08:14
Svar/Indlæg:
1129/307

Lige det her er med blå mekaniske switches fra kahil, det vil sige de her specifikt larmer en del, da der er hvad de skal :)

Eventuelt find en test på YouTube af switche og lyt. Personligt kan jeg godt lide den lyd de giver :)



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af neemos d. 08-11-2019 07:08:33.