Test: HanssG HC174D

Skærme d.  15. januar. 2007, skrevet af Roedkjaer 4 Kommentarer.  Vist: 12056 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Testen



I testen vil jeg kigge på følgende ting. Først og fremmest hvordan skærme udmærker sig ved normalt desktop arbejde i den ene eller anden forstand. Derefter vil jeg kigge lidt på egenskaber i forhold til at vise film. Og til sidst men ikke mindst, hvordan den klarer sig i forskellige spil, blandt andet Counter Strike, Need4speed.

Dagligt brug

Efter at have rodet en del med skærmen, synes jeg faktisk at billedet er blevet noget bedre end hvad jeg så fra starten af. Dog synes jeg at den har meget svært ved at vise mørkere farver, specielt helt sort. Ved tekstbehandling som f.eks. Word, er bogstaverne mere grå end de er sorte, og jeg synes ikke at kunne gøre mere ved det. Dog er skærmen meget rolig og rar at se på, som man måtte forvente med en TFT skærm. Ville gerne have haft et DVI kabel, for og se om det evt. kunne være med til at forbedre nogle af disse ting.

Spil

Counter Strike 1.6

Da jeg selv er gammel Counter Strike spiller, ville det jo være på sin plads at teste hvordan skærmen håndterer et FPS spil. Derfor installerer jeg Steam og finder min gamle config frem så jeg er sikker på at alt er som det var da jeg var proff :P

Jeg installerer refresh lock på compen og sætter det til at køre 1024x768. Samtidig slår jeg Vertical sync fra og "snyder" derfor skærmen til at køre 100fps i spillet. Det er naturligvis ikke korrekt, men det nærmeste vi nok kommer i forhold til en CRT skærm. Efter et par timers spil, er bedømmelsen klar. Der er ingen ting at komme efter, ingen ghosting eller lignende, de 12ms ser umiddelbart ud til at være rigeligt for denne skærm. I forhold til Counter strike, kan det altså sagtens lade sig gøre, hvorfor jeg godt tør sige at må være det samme på de fleste andre FPS spil.

Need4speed underground

I forhold til dette spil, er der heller ikke noget at klage over. Har spillet spillet i en times tid, og der er ingen problemer.

Så lige som ved CS kan jeg ikke sige andet end at skærmen fungere fint til at spille på. Det er min overbevisning at når skærmen ikke har problemer med FPS spil og lign. er der ikke de store problemer med hensyn til andre spil. Dette kan naturligvis ikke siges 100% men det ville forekomme mig meget underligt.

Film

I forhold til film, var jeg på forhånd sikker på at den ville have problemer med de sorte/mørkere farver, da det jo var tilfældet med hensyn til tekst farve i f.eks Word. Men det viser sig faktisk ikke at være tilfældet. Billedet er faktisk rimelig godt. Jeg starter med min ynglings film ALIENS, da det er en film jeg har set rigtig mange gange og derfor burde opdage hvis noget skulle være anderledes. Filmen er generelt meget mørk, hvorfor der er rige lejligheder til at se skærmens håndtering af mørke farver, hvilket den klarer udmærket.

Passmark monitor test v. 2.2

Igennem denne test, synes skærmen ikke at have problemer med at vise de forskellige kontrast farver. De er meget skarpe og tydelige. Det sted hvor skærmen begynder at halte, er ved "pixel persistency testen" som går ud på at flytte en række hvide firkanter fra venstre mod højre ved forskellige hastigheder. 100, 200, 400, 600 og 800 pixels (px) i sekundet (sek). Her kommer skærmens egenskaber for alvor på prøve. Allerede ved 400 pixels begynder der at bliver problemer, den begynder at trække skygger hen over skærmen(Ghosting) og ved 600 synes det at være det samme, men ved 800 er det helt galt. Må sige at jeg nok havde forventet problemer ved 800, og måske lidt ved 600. men er skuffet over at der allerede er problemer ved 400. Så denne test afslører altså at skærmen måske ikke er helt så god som først antaget. Men som sagt, det er ikke noget man opdager ved almindelig brug.

I testen der viser fonttypen Arial i forskellige skriftstørrelser, begynder det at blive en smule gnidret ved den laveste på størrelse 6, men 7 og derover er ganske fine. Og hvor tit er det lige man skriver i skriftstørrelse 6!

Lyd

De indbyggede højtalere på 2x1W var ikke noget jeg havde de store forventninger til. Men da mange alligevel vælger at købe skærme med indbyggede højtalere fortjener det alligevel en ordentlig vurdering.

I forhold til musik, kan højtalerne sagtens bruges men kvaliteten er bestemt ikke god. Musikken bliver meget skinger, der er alt for meget diskant i forhold til mellem tone og bas, eller for at sige det som det er, så leverer de ingen bas. Hvis man skruer for højt op, begynder lyden at blive en smule forvrænget. Så hvis den skal bruges til musik, skal man ikke forvente det helt store. Har man et sæt computerhøjtalere vil jeg nok anbefale at bruge dem i stedet.
Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
15-01-2007 13:05:33
Svar/Indlæg:
15982/637
Hvordan er interpolationen på skærmen ? native opløsningen er jo 1280x1024, men jeg kan se du har testet spillene i 1024x768.



Roedkjaer
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-01-2007 16:35:09
Svar/Indlæg:
265/52
Det eneste jeg har testet i 1024x768 er Counter Strike, alene af den grund at jeg personligt synes at det kører bedst i den opløsning. Samtidig lader det sig gøre med f.eks refresh lock og lodret sync slået til at tvinge 100fps..

Men ja, det burde fremgå tydeligt i artiklen. ;)


jAMBAZZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2007 22:35:53
Svar/Indlæg:
156/18
Øh Bøh.. Roedkjaer, meningen med at deaktivere vertical sync er opnå flere FPS end Hz. Det er ligemeget hvilken opløsning du benytter. Der var heller ingen grund til at skifte til 85 Hz, det skader mere end gør gavn på en TFT skærm, du skal jo ikke behandle den som en CRT 😉



Roedkjaer
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-01-2007 11:27:35
Svar/Indlæg:
265/52
#3 Du har fuldstaendig ret.. Er hermed fikset :)