Test og overclocking
Vores testsystem består af følgende:
Hardware ASUS P5N32-E SLI
Core 2 Duo E6300 1.83GHz
Corsair Dominator PC-8888
Seagate 80GB SATA harddisk
Inno3D 7900GTX 512MB
OCZ 600watt PSU
Software Windows XP Pro med SP2
3Dmark03
PCmark05
Avi.NET
SuperPI mod.1.5
Far Cry regulator demo
Prey timedemo
Aquamark3
Systemtest PCmark05 testen udsætter vores system for en bredside af forskellige typiske kontoropgaver. Udpakning af filer, billedbehandling, åbning af webbrowsere og meget andet.
PCmark2005 En score som her på næsten 6000point er meget flot. De fleste Intel-chipset baserede systemer vi har testet, ligger omkring 5700point, så her er nForce systemet små 5% hurtigere.
SuperPI 1M Også i decimalberegningerne trækker P5N32-E pænt fra land. 28.5sek ligner det vi så på nForce4 modellen P5N32-SLI SE Deluxe, så det familiære fornægter sig ikke. Jeg har brugt hurtige ram til testen, og timings på 4-3-3-4 1T, men det forklarer ikke at nForce systemerne lander næsten 1sek foran Intels.
Så skal der konverteres DVD fil til AVI.
avi.NET 1GB .VOB 1GB .VOB fil bliver omsat til Xvid format på 21min og 7sek. Igen er det sammenligneligt med nForce4 systemet (21:14), og igen er det et nøk foran Intel systemerne, der typisk ligger lige under 22min.
Vi skal naturligvis også have en stribe 3D/Gamer tests.
3Dmark03 En score på 22900 point er godkendt. nForce4 systemet scorede præcis det samme med samme ram, grafikkort og harddisk.
I PREY timedemoen er alt lir slået fra. Spillet får lov at løbe 640x480 uden effekter overhovedet da det giver en god ide om hvor meget systemet er i stand til at trække uden hjælp fra grafikkortet.
Prey Timedemo 190fps er i den gode ende af skalaen. Vi plejer at ligge omkring 180-185fps med et 7900GT grafikkort på denne type system, så 7900GTX chippen får skylden for de sidste 5fps.
Så skal grafikkortet på arbejde igen. Far Cry regulator demoen sættes til Very High under graphics options.
Far Cry regulator demo Igen ser vi nForce4 sagtens kan følge med storebror, selvom der er en lille margen i 680i's favør.
Som sidste test kører jeg en Aquamark3.
Aquamark3 Lige over 110.000point er en flot score. Og husk på vi har ikke overclocket noget endnu. Sagde jeg overclocking..... Det bringer os til næste punkt på dagsordnen.
Overclocking Jeg har tidligere på året testet eVGA's bud på et high-end 680i bundkort, og det var en lidt blandet omgang. Kortet viste enormt potentiale, men led desværre også under en del BIOS problemer. Jeg har læst flere steder at P5N32-E SLI skulle have problemer med BIOS også, men jeg må tilstå at jeg ikke har kunnet konstatere nogen. Når det er sagt, så vil jeg da lige tilføje at jeg ikke er typen der sidder med et voltmeter på regulatorchippen, for at se om BIOS'en evt. skulle finde på at overvolte. CPU-Z bekræfter mine settings på Vcore 1.425V, så jeg er tilfreds.
Nå ja...og et fint lille overclock på stabile 500fsb skal da også lige med i regnskabet :) En del bedre end eVGA kortet der ikke kunne pines over 465fsb.
En PCmark05 test ved den hastighed giver følgende flotte resultat.
Det er en forbedring på hele
44% ved et fsb/cpu overclock på lige så imponerende
88%. Der er altså virkelig noget at hente for de OC-gale, og vi har her brugt en E6300 cpu der kan erhverves for små 1200kr. Systemet kunne bootes ved 510fsb men var ikke stabilt mere end nogle få minutter. Det er sjovt nok præcis samme resultat som med Gigabytes GA-P965-DS3 bundkort, så der er faktisk en mulighed for at det min cpu der ikke kan komme højere end 500fsb. Men det gør jo ikke resultatet mindre flot. Fremtiden må vise om grænsen er nået for min E6300.